Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa, varr. fra Ab-e, varr. fra Af ifølge Hanserec.:

Leuen erbaren heren vnd gunstighen vrunde radessendeboden der stede nu tho Lubeke tho daghe vorgaddert ♦ Alse der stede boden de de weren tho deme daghe den vnse here hertoghe Iohan sin rad vnd de stede helden tho Schonør vnd Valsterbode ieghen de dorluchtighen vorstynnen vruwen Margareten koningynnen tho Norwegen vmme de losinge vnses leuen genedighen heren konink Albertes tho Sweden sik wol vordenken mogen dat vnse here hertoghe Iohan sin rad vnd de stede Rozstok vnd Wysmer sik hochlike vorboden dat de stede alles rechtes likes mynne vnd schattinge vor de losinge des koninghes tho geuende vnd alles dinghes dat tho vrede drapen mochte/ tho ende schollen mechtich wesen dat en doch yo leyder ieghen de koningynnen nicht helpen kunde/ vnd beden mit otmudicheit dat de stede mit rade vnd dade dar tho hulpen dat de koning mochte los werden wente se alles dinghes ouer en mechtich weren vnd nemen darumme eren hertoghen Iohanne den koningh ere land vnd stede tho erem ewigen denste also bidde wy noch mit innicheit vnd allem vlite/ ♦ Vortmer also ghy erbaren heren vnd gunstighen vrunde/ radissendeboden der stede vorscreuen iw wol vordenken wo vnse here hertighe Iohan sin rad vnd de stede Rozstok vnd Wismer in der weken negest vor vastelauende vor iw weren biddende mit ganser begeringe alse se er gebeden hadden vmme rad vnd hulpe vnd vorboden sik alse se vore tho Schone vnd vaken er vorboden hadden dat de stede alles rechtes likes mynne vnd schattinghe ouer den koning tho ende scholen mechtich wesen etcetera ♦ Des segede gi van dem schaden de iw geschen were wo yd darumme stan scholde ♦ Des bat vnse here syn rad vnd wy mit en dat ghy den schaden de iw geschen were dar wy van ere vnd rechtes weghen plichtich weren vor tho antwerdende vmme godes ere vnd des gemenen besten willen wolden stan laten vp vnsen leuen genedigen heren den koningh irbenomed offt eme got hulpe vormiddest sinen gnaden dat he loos worde dat he denne iw ere vnd rechtes pleghe vmme iuwen schaden to wedder* leggende alse wy hopeden dat he wol dede/ werit dat de koningh des nicht don wolde vorstorue edder nicht los worde dat god affkere so wolden vnse here vnd sin rad vnd de van Rozstok vnd Wismer mit en iw don vmme den suluen schaden wes wy iw van ere vnd rechtes weghene plichtich weren to donde ♦ Also bidde wy noch mit ganser otmudicheit vnd inneghen beden dat iuwe gnade vnd ghude den vorscreuenen schaden stan late alse vnse here hertoghe Iohan vnd sin rad vnd stede irghenomed beden vnd van iw begert hebben/ ♦ Were auer dat vnses hern hertighen Iohans sines rades vnd stede bede in dessem nicht helpen mochten by iuwer leue dat ghy den schaden also nicht wolden stan laten so schal iw vnse here hertoge Iohan vnd sin rad alse wy hopen vnd wy van Rozstok vnd der Wysmer vmme den vorscreuenen schaden don wes wy van ere vnd rechtes weghene/ plichtich sind vnd willen des blyuen by dem erwerdigen vnde mechtighen heren homestere van Prussen offt he de sake tho sik nemen wille tho vorschedende ♦ Were dat he des nicht don en wolde dat ghy denne enen hern vnd wy den andren kesen ere vnd rechtes by en tho bliuende vns tho vorschedende vmme den vorrorden schaden ♦ Konden auer de heren der vorschedinghe nicht vordreghen dat denne de erwerdighe here homeister van Prussen irbenomet de ouerste vorscheder sy in den saken ifft it bequeme sy sinen gnaden ♦ Werit dat vnse here vnd sin rad des nicht don en wolden alse vorscreuen ys alse wy hopen dat se wol don so wille wy van Rozstok vnde Wysmer iw yodoch vmme den schaden de iw gescheen ys/ dar wy van ere vnd rechtes weghene plichtich sin to antwerdende/ ere vnd rechtes plegen in aller mate also vorscreuen steit ♦ Weret dat des in desser vnses heren vnd vnser vorbedinge vorscreuen nicht noch en were so wille wy van Rozstok vnd Wismer vnd vnser en iewelik by sik mit allen truwen dar to helpen wes in vnse stede vnd beslotene hauene komen ys dat vte vrunde landen vnd in vrunde landen vnd nicht in vyende landen edder dar vd vnser heren vyende edder vyende gut nicht vorende segelt was vnd dar iegenwerdich ys/ des wy mechtich sind dat yd den ghennen den it tho horet/ wedder werde ys mit vns we deme beclagen wille vmme schaden wes he bekant dat he dat wedder geue wes he nicht bekant des men ok mit schult mit der warheit nicht en vint dat he dar aff schede mit rechte/ weme auer in warheit mit schult bevind de en schal nen recht dar vore doen/ ♦ Item vmme de lude de in der zee sind tho vnses heren des koninges hulpe dar wille wy gherne vor wesen/ vnd dar tho denen mit allen truwen alse wy allerbesten konnen vnd moghen des vns mogelic ys to donde dat de kopman de van vrunden landen in vrunden landen segelt alse vorscreuen ys van en vnbeschedeghet blyue/ ♦ Bouen alle ding leuen hern ys dat in dessen vorscreuen stucken ienigerleye gebrek ifft vnnogafticheit is so wille wy dickebenomede stede Rozstok vnd Wismer/ likes rechtesy mynne vnd aller vruntschop vmme den schaden de in vnse hauene komen ys alse negest vorscreuen steit mit truwer tovorsicht/ by iw suluen vnd by iuwer leue blyuen vnd willen gansliken alle dink dat to vrede zate vnd guder endracht vnderlang drapen mach yo holden na iuweme rade ♦ Leuen erwerdighen heren vnd vrunde ♦ In desser vorscreuenen wyse but sik vnse here sin rad vnd wy begheren mit ynnighen herten dat gi betrachten vnses leuen heren des koninges tho Sweden de iuwerlde den kopman by sinen tiden eret vnd vorderet heft synes sones der anderen hern riddere vnd knechte/ de mit en gevangen sind vnd vnser armen lude bittere not mit rade vnd dade alse gi wol vormoghen dar ghy vaken vmme beden sind dat se vmme suluer vnd golt mogen los werden vnd dat de koning vnd sin sone vd erer konichliken werdicheit nicht gedrungen werden/ wente warliken dat got wol wet wes wy dan hebbet dat vns dar nen ouermod men vnse eghene ere/ vnd de bittere not vmme de losinghe vnses erueheren to dwnghen hebben vnd des van ere weghene nicht laten mosten also gi dat suluen wol irkennen wy mosten vnse hauene openen vnseme heren vnd sinen vrunden tho desseme kryghe/

Kære ærlige herrer og gunstige venner, stædernes rådsudsendinge, for tiden forsamlet til møde i Lübeck.

Eftersom stædernes udsendinge, der var til stede på det møde, som vor herre, hertug Johan, hans råd og stæderne holdt i Skanør og Falsterbo med den høje fyrstinde, fru Margrete, dronning af Norge, som modpart angående løsladelsen af vor kære nådige herre kong Albrecht af Sverige, godt kan huske, at vor herre, hertug Johan, hans råd og stæderne Rostock og Wismar højtideligt erklærede sig indforstået med, at stæderne skulde have uindskrænket bemyndigelse til at yde enhver form for ret, forlig, mindelig afgørelse og betaling for kongens løsladelse, og til alt, hvad der kunde have freden for øje, hvilket jo desværre alligevel ikke kunde hjælpe dem over for dronningen, og (at disse) ydmygt bad om, at stæderne måtte stå bi med råd og dåd, for at kongen kunde blive løsladt; thi de havde i enhver henseende bemyndigelse over ham og gjorde derfor deres hertug Johan, kongen, deres land og stæder evig forpligtet, så beder vi fortsat indstændigt og med al mulig flid. Som I, ærlige herrer og gunstige venner, rådsudsendinge fra forskrevne stæder, fremdeles udmærket erindrer, (nemlig) hvorledes vor herre, hertug Johan, hans råd og stæderne Rostock og Wismar var hos Eder i ugen lige før fastelavn, hvor de med stor indstændighed bad, således som de tidligere havde bedt, om råd og bistand og erklærede sig rede, således som de tidligere i Skåne og ofte før havde erklæret sig indforstået med, at stæderne skulde have uindskrænket bemyndigelse til al ret, forlig, mindelig afgørelse og betaling for kongen(s løsladelse) o.s.v. Desuden talte I om den skade, der var forvoldt Eder, (og om) hvorledes det skulde gå med den. Derom bad vor herre, hans råd og vi med dem om, at I vilde stille den skade i bero, der var forvoldt Eder, (og) som vi ifølge ære og ret var forpligtet til at stå inde for, for Guds æres og almenvellets skyld, (og overlade den) til vor kære nådige herre, den fornævnte konge, om Gud i sin nåde vilde hjælpe ham, så at han blev løsladt, (og) så han da kunde øve ære og ret over for Eder for at godtgøre Eders skade, sådan som vi håbede, at han bestemt vilde gøre. Skulde det ske, at kongen ikke vilde gøre dette, døde eller ikke blev løsladt, hvilket Gud måtte forhindre, så vilde vor herre og hans råd og de fra Rostock og Wismar sammen med dem angående den samme skade gøre over for Eder, hvad vi ifølge ære og ret vilde være forpligtet til at gøre over for Eder. Således beder vi fortsat i al ydmyghed og med indstændige bønner om, at Eders nåde og godhed vil stille den forskrevne skade i bero, således som vor herre, hertug Johan, og hans råd og fornævnte stæder har bedt og anmodet Eder om. Skulde det imidlertid ske, at vor herre, hertug Johan, hans råds og stædernes bøn i denne sag ikke kunde imødekommes ved Eders hengivenhed, (nemlig) at I ikke således vilde stille skaden i bero, så skal vor herre, hertug Johan, og hans råd, håber vi, og vi fra Rostock og Wismar angående den fornævnte skade gøre over for Eder, hvad vi ifølge ære og ret er forpligtet til, og vi vil i dette underkaste os den ærværdige og mægtige herre, højmesteren af Preussens afgørelse, hvis han vilde påtage sig at bilægge sagen. Skulde det ske, at han ikke vilde gøre det, (så foreslår vi,) at I da vælger én herre, og vi en anden for med ære og ret at underkaste os deres afgørelse og at bilægge (striden om) den fornævnte skade. Men kunde herrerne ikke blive enige om forliget, (så foreslår vi,) at den ærværdige herre, fornævnte højmester af Preussen, da skal være den øverste forligsmand i disse sager, hvis det vil behage hans nåde. Skulde det forholde sig således, at vor herre og hans råd ikke vil gøre som skrevet ovenfor, sådan som vi håber, at de uden videre gør, så vil vi fra Rostock og Wismar alligevel yde Eder ære og ret for den skade, der er tilføjet Eder, (og) som vi ifølge ære og ret er forpligtet til at stå inde for på enhver måde, som det står skrevet ovenfor. Skulde det forholde sig således, at vor herres og vort forskrevne tilbud i så henseende ikke var fyldestgørende, så vilde vi fra Rostock og Wismar og enhver af os for sig på helt redelig vis hjælpe til følgende: Hvis nogen er kommet til vore stæder og spærrede havne (med gods), der var sejlet fra venneland og til venneland og ikke til fjendeland eller derfra og ikke medbragte vore herrers fjender eller fjendegods, og (godset) befinder sig dér, så at det er under vor myndighed, (så foreslår vi,) at det skal gives tilbage til dem, som det tilhører. Er der blandt os nogen, som man vil anklage for (at have forvoldt) skade, (så foreslår vi,) at hvis han tilstår (denne), skal han erstatte den, (og) at hvis han ikke tilstår, hvad man i overensstemmelse med sandheden heller ikke finder ham skyldig i, skal han frikendes. Men den, som man i sandhed finder skyldig, han skal ikke aflægge ed derpå. Angående de folk, der er til søs for at hjælpe vor herre, kongen, dem vil vi gerne holde i ave og i fuldkommen redelighed, som vi på bedste vis kan og formår, bidrage til at gøre, hvad det er os muligt, for at den købmand, der sejler fra venneland til venneland, som beskrevet ovenfor, kan forblive uantastet af dem. Frem for alt, kære herrer, hvis der i disse forskrevne punkter er nogen som helst mangel eller utilstrækkelighed, så vil vi, hyppigt nævnte stæder Rostock og Wismar, i ærlig tillid forblive hos Eder selv og i Eders hengivenhed med henblik på forlig, ret, mindelig afgørelse og fuldkomment venskab angående den skade, der er forekommet i vore havne, som det står skrevet umiddelbart ovenfor, og vi vil helt og holdent overholde alt, der kan sigte mod fred, forlig og god indbyrdes samdrægtighed i overensstemmelse med Eders råd. Kære ærlige herrer og venner. På denne forskrevne måde tilbyder vor herre, hans råd og vi vort forslag, og vi ønsker af inderligt hjerte, at I med råd og dåd overvejer den bitre nød, som vor kære herre, kongen af Sverige, lider, han, der i al sin tid har æret og begunstiget købmanden, (og) som hans søn, de andre herrer, riddere og væbnere, der er holdt fanget med ham, og vore arme folk lider, således som I godt formår (og) som I ofte er blevet bedt om det, så at de kan blive løskøbt for sølv og guld, og at kongen og hans søn ikke bliver frataget deres kongelige værdighed; thi i sandhed, det ved Gud for vist, at hvad vi har gjort, det har intet overmod, men vor egen ære og den bitre nød angående vor arveherres løsladelse tvunget os til. Og (vi) måtte for vor æres skyld ikke undlade dette, som I selv klart erkender, vi måtte åbne vore havne for vor herre og hans venner i denne krig.