Til de ærværdige herrer udsendinge fra de preussiske stæder, senest forsamlet i Marienburg, vore særlige venner, i ærbødighed. Venlig, tjenstvillig hilsen oprigtigt tilforn. Kære, ærlige venner. Vi har klart forstået Eders venlige brev. I særdeleshed skriver I blandt mange andre artikler, at det ikke forekommer Eder tilrådeligt at påtage sig og yde så store omkostninger og udgifter alene for at sikre havet mod dem, der volder købmanden skade, men at man også skal få dem, der har voldt Eder og købmanden skade, nemlig dronningen og hvem de end er, til at vise ret og rimelighed i sagen. Videre skriver I, at det ikke forekommer Eder at være godt, at man skulde lægge hele en så stor beføjelse og byrde på de øverste befalingsmænd o , men I synes langt snarere, at stæderne først skal blive enige om, hvad man vil gøre og undlade at gøre, før man skulde ty til sådanne store omkostninger. Kære venner, derfor ønsker vi indtrængende, at I skal vide, at vi gerne vil overholde det, som vor rådsfælle og udsending, der nu senest var på mødet i Lübeck, hvor I og hansestæderne var forsamlet, har meddelt os og rapporteret hjem, og vi vil gerne vise os (velvillige) i denne sag, så vidt vi formår, men vi kan netop på dette tidspunkt ikke skrive Eder noget svar derpå. Men hvis stæderne mødes yderligere om sagen, hvad der da forekommer dem nyttigt og tilrådeligt, til dette vil vi igen gerne yde det bedste, vi formår. Ligeledes skriver I om Eders borgeres gods. Hvis der er noget af det beslaglagt hos os, hvilket vi dog bestemt ikke kender til, så vil vi gerne udlevere det til dem, hvis de kommer til os med Eders breve og beviser. Og vi anmoder også indtrængende om, at I gør det samme over for vore folk. Måtte den højeste værdiges at bevare Eder. Skrevet år o.s.v. 94 tirsdag efter den dag, da det hellige kors blev fundetN.

Rådmændene i staden Stettin o.s.v.