Meget venskabelig hilsen med oprigtig kærlighed tilforn.

M Kære venner. Eders svarbrev, som I har sendt os om det møde, der senest blev holdt herN, har vi klart forstået. Det har Eders rådsudsendinge sikkert underrettet Eder nøje om, (nemlig) at hansestæderne, dengang forsamlede her med Eders folk, på grund af den store nød, således som det nu står til, i fællesskab har besluttet (at sende) forsvarsstyrken til søs imod sørøverne o.s.v. Og vi ved stadig ikke, hvorledes man kunde imødegå det bedre, hvilket I nu imidlertid forhaler, idet I skriver, at det syntes Eder tilrådeligt, at stæderne forinden slutter forbund og forener sig o.s.v. Om dette ved I udmærket, at det er blevet besluttet og vedtaget i enighed, at stæderne i fællesskab alvorligt og strengt vil kræve erstatning af dronningen lige så retfærdigt for den enes skade som for den andens. Og efter at de hører dronningens svar derpå, så vil de da gerne drøfte det yderligere. Derfor forekommer det os, at det ikke er det rigtige at gøre, at man sluttede forbund før det tidspunkt, hvor man hørte, hvad der kan eller ikke kan vederfares (os) af hende. Men skulde det forholde sig således, at der ikke kunde vederfares (os) ret og rimelighed i sagen, så er det passendeN, at stædernes høvedsmænd da drøfter sammenslutningen og forbundet grundigere og mere udførligt med Eders folk, så at vi ikke mener at have nogen skyld over for Eder. Fremdeles skriver I, at det vilde være forkert og betænkeligt at lægge en sådan byrde på høvedsmændene. Om det ved I jo godt selv, at hvor stæderne udsender deres sendebud, (dér) ligger hele byrden af sager og gøremål, som de er kommet sammen for at drøfte og forhandle, på sendebudene. Og enhver stad plejer at pålægge deres folk det, hvad der fra gammel tid er blevet overholdt i alvorlige sager og gøremål stæderne imellem. Derfor forekommer det os, at man uden at nære tvivl kunde betro hansestædernes høvedsmænd, der er beskikkede dertil, dette og uden risiko kunde pålægge dem det. Derfor beder vi Eder om, at I vil holde fast ved forsvarsstyrken, således som forordningen foreskriver, da vi har breve fra dem i Kampen og mange stæder om, at de gerne vil overholde det, som de har tilsluttet sig, og som vi og de fra Stralsund også agter at gøre. Kære venner. Eftersom hansestæderne sammen med os agter at holde fast derved, ønsker vi indtrængende, at det for almenhedens bedste ikke falder Eder ind ikke at holde fast og overholde dette sammen med alle andre punkter, således som det er indeholdt i recessen, ligesom de andre. Thi vi håber, at der, når vi kommer til det møde, der er berammet, nok skal vederfares os ret og rimelighed fra dronningens side. Og skulde I ikke holde fast derved, så vilde det være til ulempe og skade for hansekøbmanden. Fremdeles har Eders rådsudsendinge sikkert meddelt Eder, at der er berammet et møde, og hvorfor det er berammet, at holde med dronningen af Danmark på førstkommende sankt Hans dag, hvad der tidligere er skrevet udførlige breve om med medvidende og samtykke fra Eders udsendinge, der var til stede og overværede mødet. Dette (berammede) møde har I imidlertid ikke sendt os nogen svarskrivelse om. Derfor skal I vide, at vi for almenhedens bedste agter at holde mødet, således som det er berammet, og vi anmoder indtrængende om, at I sender Eders folk med fuldmagt dertil; thi Eders folk har været medansvarlige forN, at mødet er berammet. Og for deres og de andre stæders anmodnings skyld har vi skrevet dette til dronningen under vort segl. Fremdeles skriver I om silden o.s.v. Derom skal I vide, at vi endnu ikke har noget svar derpå fra stæderne undtagen fra dem i Stralsund. Det, som vi har sagt til Eder derom, det behøver I ikke vore breve til; thi vi vil da fuldt ud overholde det over for Eder, således som recessen indeholder det. Herren bevare Eder til evig tid, som vi ønsker. Skrevet på søndagen IubilateN under vort sekret. Vi beder om et svar på det fornævnte. Af dette brev har vi sendt Eder to enslydende, for at der ikke skal ske nogen forsømmelse eller skade.

Rådmændene i staden Lübeck.