© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Vruntliken grud to voren gescreuen ♦ Wy begheren iuwer erbaren herschopp to wetende dat claghe quam vor vns to Kalmaren van kopluden vnde van borgheren wo zee gherouet vnde schinnet weren in der see ♦ Des worde wy to rade mit den borgheren van Kalmaren dat wi dat keren wolden vnde de seerouere soken ♦ Do volgheden vns de borghere van Kalmaren lxxx werachtich ♦ Do wy in de see quemen do wart vns to wetende dat de vyende weren vppe Gotlande/ ♦ Do zegelde wy vor Wysb{ye} vnde beden hulpe van der stad vnde segeden were dat sake dat de vyende weren vppe Gotlande edder vppe deme slote so wolde wy en dat slot helpen bestallen so lange wy breue edder hulpe van vnser vrouwen der koningynnen kregen/ so dat de lude de dat ere vorloren hadden enschege so vele also recht were\ ♦ Do en kunde wi dar nyne hulpe krigen\ ♦ Des segelde wy van dar vnde drengenden de vyende vppe Gotland/ vnde vnse vrunde worden dar ouer zere gewundet\ ♦ Vnde de vyende quemen wedder vor vns to schepe vnde zegelden van Gotlande na Růslande\ ♦ Vnde do wy van den vyenden nicht hebben kůnden do wolde wy wedder segelen na Kalmaren ♦ Do were iuwe vredeschepe vor vns by Hoborch ♦ Dar segelde Hans Nielsson vnde de borghere van Kalmar to en in den hopp vpp ere vnde vruntschop\ ♦ Dar worden zee grepen vnde vangen vnde ere schepe hebben ze vorbrant ♦ Wor vmme bidde wy iuwe hogheborne herschop dat gi iuwen houetluden berichten de gi in der zee hebben dat ze vnse borghere l{oe}s laten vnde geuen wente ze weren wte vppe rechte ere vnde vmme vredes willen ♦ Hir vmme latet en des nicht vntgelden vnde helpen en dat ze los werden dat wylle wy altiit gerne vordenen ♦ Hir bewiset iw ane also wi hoge to iuwer vordernisse trosten ♦ Item schole gi weten dat wy gerne to worden hadden wesen mit iuwen luden vnde ze wolden vns nicht velegen vnde al de boden de wy to en senden de behelden ze by syk gevangen ♦ Ok hope wy des wol dat gi an eren vnde an vruntschop mit vnser vrouwen willen sitten vnde wy weren yo wt ghecomen vmme des menen copmannes beste also vns myn vrouwe beuolen hadde ♦ Dar vmme beghere wy van iuweme rade een gutlik antworde ♦ Hir mede bliuet ghesunt mit gode ♦ Scriptum castro Kalmaren dominica sexta <a> festo trinitatis meo sub sigillo †reconcluso†.
Wy Andreas Iacobsson houetman to Kalmaren
vnde Byo<r>n
Olasson houetman to Borcholm.
2 Byo<r>n] Byon Aa, også rettet Hanserec.
4 <a>] mgl. Aa, også rettet Styffe og Hanserec. – ♦ reconcluso +] har ikke kunnet forklares. 6 Byo<r>n] Byon Aa, også rettet Styffe og Hanserec.
Venlig hilsen skrevet tilforn.
Vi begærer, at Eders ærlige herskab skal vide, at der kom en klage til os i Kalmar fra købmænd og fra borgere over, at de var blevet overfaldet og udplyndret på havet. Derover rådslog vi med borgerne i Kalmar, at vi ville bekæmpe det og opsøge sørøverne. Da fulgte 80 bevæbnede borgere fra Kalmar med os. Da vi kom ud på havet, fik vi at vide, at fjenderne var på Gotland. Så sejlede vi til Visby og bad om hjælp fra staden og sagde, at hvis det var således, at fjenderne var på Gotland eller på borgen, så ville vi hjælpe dem med at belejre borgen, så længe vi fik breve eller hjælp fra vores frue dronningen, så at de folk, der havde mistet deres (gods), tilkom så meget, som det var retfærdigt. Da kunne vi ingen hjælp få. Derfor sejlede vi derfra og trængte fjenderne til Gotland, og vore venner blev meget fornærmede derover. Og fjenderne kom igen før os på deres skibe og sejlede fra Gotland til Rusland. Og da vi ikke kunne få nys om fjenderne, så ville vi igen sejle til Kalmar. Da var Eders fredeskib foran os ved Hoburgen. Da sejlede Hans Nilsson og borgerne fra Kalmar til dem i håb om ære og venskab. Der blev de grebet og fanget, og deres skibe har de brændt. Derfor beder vi Eders højbårne herskab om, at I beretter til Eders høvedsmænd, som I har på havet, at de skal løslade vore borgere, thi de var ude med rette, i ære og for fredens skyld. Derfor lad dem ikke undgælde for det og hjælp dem til, at de bliver fri, det vil vi altid gerne gøre os fortjent til. Vis Eder her sådan, thi vi sætter vor lid til Eders bistand. Fremdeles skal I vide, at vi gerne ville være blevet enige med Eders folk, og de ville ikke skade os, og alle budene, som vi sender til dem, dem beholdt de fanget hos sig. Vi håber også, at I vil sidde i ære og i venskab med vores frue, og vi ville altid være kommet ud til hansekøbmandens bedste, som min frue havde befalet os. Derfor begærer vi et velvilligt svar fra Eders råd. Hermed forbliv ved godt helbred i Gud. Skrevet på borgen Kalmar sjette søndag efter trinitatis under mit segl.
Vi Anders Jakobsen, høvedsmand på Kalmar, og Bjørn Olufsen, høvedsmand på Borgholm.
Angående dateringen, cf. nr. 116.