Eskil, af Guds og det apostoliske sædes nåde biskop af Ribe, til sine elskede sønner de ærværdige mænd vort kapitel i Ribe, oprigtig kærlighed i Gud.

Da der for længere tid siden var blevet rejst retssag og klage angående besiddelsesretten til noget gods i Mejlby og angående visse andre steder i Farup sogn i vort stift imod Eder af en lægmand Niels Rød fra samme vort stift, der optrådte som anklager og gjorde krav på samme gods, og da denne retssag i lang tid var blevet ført og behandlet retsligt i nærværelse af os, har vi siddende på dommersædet og under påkaldelse af Guds navn, fra hvem al magt til at fælde en retfærdig dom tildeles, omhyggeligt undersøgt sagens kendsgerninger og på tilfredsstillende vis set og forstået Eder og Eders modparts bekræftelser og beviser og i domsform fritaget Eder for krav fra nævnte Niels Rød, idet vi pålægger ham evig tavshed vedrørende nævnte gods, som I i lang tid har haft og besiddet i fred, og idet vi forkaster visse breve fra Kalvslund herred, i kraft af hvilke der tilsyneladende har kunnet rejses krav om, at noget gods i nævnte Mejlby og Farup på nævnte herreds tingN var overgivet og skødet til samme Niels Rød af en Gyde Slarres, som værende uden retsgyldighed og værdi, for så vidt som det angår Eders gods, som han har gjort krav på for os på dommersæde, og vi dømmer og erklærer dem for intet og ugyldige over for Eder, så at det ikke på noget tidspunkt med rette bør medføre nogen skade med hensyn til Eders nævnte gods i Mejlby og Farup. Denne dom er forhandlet, udstedt og vedtaget i Ribe i vor gård i det Herrens år 1398 på fredagen efter den søndag, på hvilken der som indgangsbøn synges Cantate dominoN, under vort vedhængende sekret til vidnesbyrd om det foregående.