© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter aa:
Na der grute/ ♦ Hochgeboren furste ♦ Alse iuwer herlicheit wol witlik is wo de stede de iuw vdgeborget hebben der vrowen koninginnen vorbreuet hebben dat se er vp den sondach trinitatis negest geleden scolden in erem openen besegelden breue witlik gedan hebben wes gi willen hebben tho donde vppe sunte Michelis dach negest to komende/ vmme iuwe losinge alse van der dryer stucke een alse iuwer herlicheit wol witlik is. darumme de suluen stede ere breue iuw gescreuen hebben vnde sundergen de van Lubeke eres rades cumpanen vnd eren swornen scriuer bi iuw gehat hebben/ vnde iuw ok bi iuwem rade alse hern Helmolde van Plessen vnde hern Karil iuwen kentzeler vnde des gelik bi iuwen steden alse Rostok vnde Wismer bidden leten en iuwen willen dar van to vnbedende/ vnde iodoch gi anders nicht vor en antworde seden/ men dat gi mit iuwem rade darumme spreken wolden vnde denne iuwe antworde dar van vnbeden des iodoch noch nicht geschen is/ des heft vns de vrowe koninginne in eren breuen vm dat antword gemanen laten/ darumme wi dage mit er genomen hebben. ♦ Des heft se vns hir up dem dage gar swarliken gemanet darumme dat wi er nicht geholden hebben alse wi er besegelt hebben vnde manet vns noch darumme begerende dat wi er noch holden alse wi er gelouet hebben vppe dat er nicht nod sy ouer vns to clagende heren vorsten riddern knechten vnde steden/ ♦ Des hebbe wi dat antword noch vortogerd vm iuwer leue willen bet to desser tid. ♦ Bidde wi noch iuwer herlicheit vruntliken dat gi vns noch sunder lenger togeringe vnbeden iuwe breflike antworde bi heren Wulf Wulflamme den wi darumme to iuw gesand hebben oft gi dat gelt rede hebben also dat wi dat der vrowen koninginnen secgen mogen dat id eer werde vp sunte Michelis dach negest komende vnde dat er dat worde vp Helsingborg wente se vns also sere to den eren gemanet heft dat wi er gelouet hebben vppe sunte Bartolomeus dage negest komende sunder lenger togeringe to secgende welk se van den dren vntfan schal her Wlf kome binnen desser tid wedder edder nicht/ ♦ Kone gi auer des geldes to rechter tid nicht schicken edder kumpt her Wlf vor sunte Bartolomeus dage nicht wedder so mote wi secgen dat van vns to antwordende dat wi in den weren hebbet wente wi dar nicht myn to doen mogen wille wi nicht swarliken gemanet werden vnde vnsen eren vuldoen ♦ Gescreuen vnder her Iohan Deirgarden grotescheffer to Marienborch ingesegel des wi hir to bruken des mandages na sunte Laurencii dage int iar xcviii.
6 Na der grute] Post salutacionem ab], ab2. 7 vorbreuet] vorwissent ab2. 9 witlik gedan hebben] openbaret hebben abl, hebben geopenbart ab2 – Michelis] M[... Jelis ab1, Michaelis ab2. 10 to] mgl. abl. 13 gehat)] gesand ab2 – Helmolde] Helmold ab/, Helmolt med nasalstreg over e ab2. 14 Karil] Karl ab], Karll ab2 – steden] mgl. ab2. 15 Wismer] Wismar ab], Wysmar ab2. 16 seden] van is seden ab], van iw segheden ab2. 17 noch] mgl. ab2. 18 gemanen] ghemanet ab]. 19 hir] mg/l. ab2. 21 noch (1.)] nicht ab], mgl. ab2. 24 noch] mgl. abl, ab2. 25 lenger] herefter tilf. vor ab2 – Wulflamme] Wulflam abl, ab2. 27 eer] mgl. ab2 – sunte Michelis] sunte Michel abl, Michaelis ab2. 28 vnde] mgl. ab2 – Helsingborg] Helsinghenborch ab], Helsingborgh ab2.
1 sunte Bartolomeus dage] sunte Bartholomeus dach ab], Bartholomei ab2. 2 lenger] herefter tilf. vor ab2 – van] ynder ab2 – Wlf] Wulf ab], ab2. 3 desser tid] der tiid ab2. 4 Wlf] Wulf ab], ab2 – Bartolomeus] Bartholomeus abl, Bartholomei ab2. 6 to døen mogen] dun en mogen ab2 – swarliken] herefter tilf. darumme ab2. 7 lohan] Iohun ab] – Deirgarden] Deirgharden ab/, Dergarden ab2. 8 sunte Laurencii dage] sunte Laurencius dage ab], Laurencii ab2 – int iar] mgl. ab2
Efter hilsenen. Højbårne fyrste.
Eders herlighed er vel vidende om, at stæderne, som har udløst Eder mod kaution, har lovet fru dronningen skriftligt, at de på næstfølgende trinitatis søndag skal have gjort det vitterligt for hende i deres beseglede åbne brev, hvad I vil have at gøre på næstfølgende sankt Mikkels dag angående Eders udløsning, nemlig et af de tre punkter, som Eders herlighed er vel vidende om, hvorom de samme stæder har skrevet deres breve til Eder, og i særdeleshed de fra Lübeck har haft deres rådsfæller og deres edsvorne skriver hos Eder og lod Eder bede, også ved Eders råd, nemlig hr. Helmold von Plessen og hr. Karl, Eders kansler, og ligeledes ved Eders stæder, nemlig Rostock og Wismar, om at meddele dem Eders vilje i den henseende, og I sagde dog ikke andet som svar, end at I ville tale med Eders råd derom og så meddele Eders svar derpå, hvilket dog endnu ikke er sket, derfor har fru dronningen i sine breve ladet rykke for svaret, hvorfor vi har fastsat et møde med hende. Derfor har hun her på mødet indtrængende rykket os, fordi vi ikke har gjort mod hende, som vi havde beseglet for hende, og hun rykker os endvidere derfor og begærer, at vi skal gøre det for hende, som vi har lovet hende, for at det ikke skal være nødvendigt for hende at klage over os til herrer, fyrster, riddere, væbnere og stæder. Derpå har vi forhalet svaret så længe indtil denne tid af kærlighed til Eder. Vi beder endvidere Eders herlighed venskabeligt om uden længere udsættelse at meddele os Eders svar i et brev ved hr. Wulf Wulflam, som vi har sendt til Eder derom, om I har pengene parat, således at vi kan sige til fru dronningen, at hun får dem på næstfølgende sankt Mikkels dag, og at det bliver i Helsingborg, fordi hun har klaget så meget over os til sine, at vi har lovet at sige hende uden længere udsættelse på næstfølgende sankt Bartholomæus' dag, hvilken af de tre hun skal modtage, om hr. Wulf kommer tilbage inden for den tid eller ej. Men kan I ikke sende pengene til rette tid, eller kommer hr. Wulf ikke tilbage før sankt Bartholomæus' dag, så må vi sige, at vi overdrager det fra os, som vi har i vores værge, fordi vi ikke kan gøre mindre, hvis ikke vi skal rykkes indstændigt og gøre, hvad der sømmer sig for vor ære. Skrevet under storskafferen i Marienburg, hr. Johan Deergardes segl, som vi bruger hertil, mandag efter sankt Laurentius' dag i året 98.