© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa, formlerne udfyldt efter Tangl, Kanzleiordnungen 309 nr. 107:
Bonifacius (episcopus seruus seruorum dei) dilecto filio nobili uiro Gherardo duci Sleswicensi et dilecte in Christo filie nobili mulieri Elizabeth eius uxori salutem (et apostolicam benedictionem) ♦ Benigno (sunt uobis illa concedenda fauore per que sicut pie desiderare uidemini conscientie pacem et salutem anime deo propitio consequi ualeatis ♦ Hinc est quod nos uestris supplicationibus deuotis inclinati uobis et uestrum cuilibet auctoritate apostolica indulgemus ut aliquem idoneum et discretum presbiterum in uestrum possitis eligere confessorem qui quotiens uobis fuerit oportunum confessionibus uestris diligenter auditis pro commissis debitam uobis absolutionem impendat et iniungat penitentiam salutarem nisi forsan talia fuerint propter que sedes apostolica sit merito consulenda) ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum quintodecimo kalendas maii anno decimo.
23 Bonifacius (episcopus indtil dei)] Bonifacius etcetera Aa.
1 salutem (et apostolicam benedictionem)] salutem etcetera Aa.
— Benigno (sunt indtil consulenda)] Benigno etcetera Aa.
Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn, den velbyrdige mand, Gerhard, hertug af Slesvig, og til sin elskede datter, den velbyrdige kvinde Elisabeth, hans hustru, hilsen og apostolisk velsignelse.
Man bør af velvillig gunst tilstå Eder det, hvorved I, således som I ses fromt at ønske, ved Guds nåde kan opnå fred i samvittigheden og frelse for sjælen. Idet vi derfor bøjer os for Eders fromme bønner, bevilger vi Eder og enhver af Eder med apostolisk myndighed, at I kan vælge en egnet og god præst til Eders skriftefader, som efter omhyggeligt at have hørt Eders bekendelser, så ofte som det måtte være til gunst for Eder, kan yde Eder tilbørlig syndsforladelse for det begåede og pålægge Eder frel sebringende bod, medmindre det måtte være af en sådan art, at det apostoliske sæde med rette bør rådspørges. Givet ved S. Pietro i Rom den 17. april i vort tiende (pontifikats)år.