Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Witlik si dat her Frederik van Wenden cumptor to Thorn her Iohan Dirgarde grotescheffer to Marienborch her Kersten Miles vnde her Iohan Hoyer van Hamborch/ her Wulf Wulfflam vnde her Gerd Papenhagen van dem Stralessunde borgermestere gedegedinget hebben mit her Bertolde van der Oesten mit Hans Nielsson vrunden vnde mit den van Calmarn vnde mit der doden vrunden de de ouer geworpen worden vppe ene siid/ vnde mit den steden alse Lubeke vnde mit den steden vd Prussen vp de andern siid in iegenwerdicheit der hochgeboren furstynnen vrowen Margareten koninginnen to Norwegen Sweden vnd Denemarken/ vmme de schicht an Hans Nielsson vnde an sinen vrunden vnde an den van Calmarn vnde an eren vrunden vnde an andern de mit en weren gescheen also dat enes vruntliken dages geramet is vppe sunte Iacobs dach negest komende to Calmarn to holdende vpp welken dach komen vnde velich wesen scolen to vnde af malk an sin beholt sunder arich twelue van den steden alse van Lubeke/ vnde den steden vd Prussen alse van Dantzik Thorn vnde Eluing van isliker stad en borgermester vnde twe radmanne. vnde alle de mit en komen dar sulues to bewisende dat de schicht de vorgescreuen is mit rechte geschen si/ ♦ Vnde konen se dat also bewisen so schal alle dink dar mede van des wegen slichtet wesen/ ♦ Wolden se auer dat nicht annamen mit rechte to bewisende so mogen se wandel lecgen na erer samwitticheit vnde secgen dat se dar mede vuldaen hebben na der schicht vnde wolden des gelikes van en nemen eft en vnde eres rades kumpane vnde eren kindern vnd den eren also van en geschen were vnde willen er recht dar to doen eft me en des nicht vordregen wil ♦ Vnde dar mede schal alle schade vnde schuldeginge tusschen den steden vnde den riken to rucge gelecht wesen ofte de sendeboden der stede vorgescreuen mechtich sin den schaden ouer to geuende vdgenomen dat nu vorwiset edder vorwisset is edder dar me n{ue} opene breue vp heft/ ♦ Werit auer dat de sendeboden nicht mechtich weren eren vnde erer borger schaden ouer togeuende so scholen se der doden vrunde wandel lecgen vnde secgen vnde vorrechten alse vorscreuen is oft me en des nicht vordregen wil/ ♦ Vnde dar mede schal alle schelinge tusschen den steden vnde der doden vrunden enwech gelecht wesen van der schicht wegene ♦ Vnde wil de vrowe koninginne edder de ere de stede schuldegen/ vnde de stede edder de ere se edder de ere schuldegen dar schal malk vnuorsumet ane wesen/ ♦ Vnde de genne de de sone entfangen van der døden wegene scolen vorwaringe doen vor boren vnde vngeboren/ alse dat wonlik is ♦ Vnde de vrowe koninginne wil yo suluen comen vppe den vorscreuen dach also verne alse se leuendich vnde gesunt is/ were auer dat god vorbede dat se van krankheit wegene dar nicht komen konde so scolen yodoch desse degedinge bi vuller macht bliuen ♦ Ok schal alle dink hir mede in gude vnde in vruntscop bestande bliuen/ ♦ Dit is gedegedinget vnde eens gedregen in deme iare vnses heren/ m ccc vnde xcix iare in sunte Michaelis dage des ertzeengels/

14 Frederik] Vrederik Ab, Ac.

— Thorn] Thorm Ab.

— Dirgarde] Dyrgharde Ab, Dyrgarde Ac.

15 Marienborch] Margenborch Ab, Ac.

— Miles] Myles Ab.

— vnde] mgl. Ab, Ac.

— Hoyer] Beyer Ac.

16 Wulf] Wulff Ac.

— Wulfflam] Wulflam Ab, Ac.

— Gerd] Ghert Ab, Ac.

— Papenhagen] Papenhaghen Ab.

17 Bertolde] Bertolt Ac.

— Oesten] Osten Ab, Ac.

17-18 Nielsson] Nyghelsson Ab, Nygelsson Ac.

18 Calmarn] Calmeren Ab, Ac.

— de de] de Ac.

20 Prussen] Prutzen Ab.

21 Norwegen] Norweghen Ab, herefter tilf. vnde tho Ab, Ac.

— Sweden] Zweden Ab, Ac.

— vnd Denemarken] etcetera Ab, Ac.

22 Nielsson] Nyghelsson Ab, Nygelsson Ac.

— Calmarn] Calmeren Ab, Ac.

23 gescheen] mgl. Ab.

24 Iacobs] Iacoppes Ab, Iacops Ac.

— Calmarn] Calmeren Ab, Ac.

— vpp] Ab, Ac, vnde Aa.

26 vnde] herefter tilf. van Ab, Ac.

— Prussen] Prutzen Ab.

— Dantzik Thorn] Thoron Dantzik Ab, Thorn Dantzike Ac.

1 Eluing] Eluyng Ab, Elbingh Ac.

3 slichtet] schichtet Ac.

4 auer dat] dat ouer Ac.

11 edder vorwisset] Ab tilf. o.l., ofte vorwissent Ac, mgl. Aa.

— nu] mgl. Ac.

12 sendeboden] herefter tilf. vorghescreuen Ab, vorscreuen Ac.

— ouer] mgl. Ac.

19 vnde] herefter tilf. vor Ac.

21 vorbede] nicht en wille Ab, Ac.

— dar] mgl. Ac.

24 vnde] mgl. Ac.

Det skal være vitterligt, at hr. Frederik van Wenden, kommendator i Thorn, hr. Johan Deergarde, storskaffer i Marienburg, hr. Kristian Ritter og hr. Johan Hoyers fra Hamburg, hr. Wulf Wulflam og hr. Gerhard Papenhagen fra Stralsund, borgmestre, har forhandlet med hr. Bertold van Osten, med Hans Nilssons venner og med dem fra Kalmar og med vennerne af de afdøde, der blev kastet over bord, på den ene side og med stæderne, nemlig Lübeck og stæderne fra Preussen på den anden side i nærvær af den højbårne fyrstinde, fru Margrete, dronning af Norge, Sverige og Danmark, om de hændelser, der er indtruffet for Hans Nilsson og hans venner og dem fra Kalmar og deres venner og andre, der var sammen med dem, så at der er berammet et forligsmøde, der skal holdes i Kalmar på førstkommende sankt Jakobs dag. Til dette møde skal der komme tolv fra stæderne, nemlig fra Lübeck, og fra stæderne i Preussen, nemlig fra Danzig, Thorn og Elbing, fra hver stad en borgmester og to rådmænd, og de skal hver og en på rejsen frem og tilbage være beskyttede med henblik på deres sikkerhed uden argelist og (ligeledes) alle, der kommer med dem for dér at bevise, at de hændelser, der er skrevet foran, er sket i overensstemmelse med lov og ret. Og kan de bevise det således, så skal alt i sagen hermed være bilagt. Vil de imidlertid ikke påtage sig retmæssigt at bevise dette, så kan de bøde efter deres samvittighed og erklære, at de hermed har gjort fyldest svarende til hændelserne, og at de ville godtage det samme fra de andre, hvis der var sket dem (selv) og deres rådsfæller og deres børn og deres folk det samme af de andre, og er villige til at aflægge ed herpå, hvis man ikke vil fritage dem for dette. Og dermed skal al skade og beskyldning mellem stæderne og rigerne være bilagt, hvis de foranskrevne stæders sendebude får fuldmagt til at anerkende skaden, med undtagelse af det, der nu er retsligt afgjort eller stadfæstet ved ed, eller som man nu har åbne breve på. Skulle det imidlertid forholde sig sådan, at sendebudene ikke fik fuldmagt til at anerkende deres og deres borgeres skade, så skal de erlægge en bøde til de afdødes venner og afgive en erklæring og aflægge ed, sådan som det er skrevet ovenfor, hvis man ikke vil fritage dem for dette. Og hermed skal al ufred mellem stæderne og de afdødes venner angående disse hændelser være bilagt. Og vil fru dronningen eller hendes folk rejse klage mod stæderne, og stæderne eller deres folk rejse klage mod hende eller hendes folk, så skal ingen være forhindret deri. Og de, der i de afdødes sted modtager bøden, skal indestå over for levende og ufødte, således som sædvane er. Og fru dronningen vil med vished selv komme til det foranskrevne møde, for så vidt som hun lever og er rask. Men skulle det ske, hvilket Gud forbyde, at hun på grund af sygdom ikke skulle kunne komme dertil, så skal disse aftaler alligevel helt og holdent stå ved magt. Desuden skal alt hermed forblive i godhed og i venskab. Dette er blevet forhandlet, og der er opnået enighed i det Herrens år 1399 på ærkeenglen sankt Michaels dag.