© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Eynfeldige befelunge vnd willigen dinst czu allir behegelichkeit czu vor ♦ Allirdurchluchste furstynne grosmechtige gnedige frauwe ♦ Euwir grosmechtikeit brieff vns nulichst gesant habin wir wirdiclich entpfangen vnd wol vornomen innehaldende das wir euwir hochwirdigen durchluchtikeit welden lassen wissen wenne vnd wo vnser bothe by euwir durchluchtikeit sien sulde/ ♦ Grosmechtige besunder gnedige frauwe ♦ Vns wart in vorczieten von nemlichin irbaern luten czu wissen wy das euwir grosmechtikeit in verren landen als in Ybtlandt were dorumme wir is vorczogen/ vnd hatten willen vnser boten an euwir durchluchtikeit czu senden wo man dy selbe am nesten vynden mochte alzo mochten wir keyn gewissers dirfaren den das wir off desin nesten senthe Iocobs tag dy selbin vnser bothen czu Calmar senden weldens ader nv wir in desim leczten euwir grosmechtigen gnaden briefe geschrebin vynden/ wo vnd wenne wir dy botschaft senden wellen/ wir etwas czwiuelnde von euwir gnaden czukomft doselbis czu Calmar/ dorumme wir dy selbe vnser botschaft an euwir grosmechtikeit czu senden vorczogen habin/ so lange bys das wir euwir durchluchtikeit wolbehegelichkeit vnd briefe dorynne widder habin/ uff welche gewisse stad vnd tag wir dy selbin vnser bothen an euwir grosmechtikeit senden sollen worumme allirdurchluchste furstynne grosmechtige gnedige frauwe euwir grosmechtigen gnaden wir bitten vns czu schriben eynen gewissen nemlichin tag vnd stad do vnser bothen an euwir grosmechtikeit komen mogen vnd als wir des in euwir grosmechtikeit briefen underricht werden do welle wir vns gerne noch richten/ vnd vnser bothen ane sumen senden euwir durchluchtikeit all vnsers willen volkomelich czu underrichten ♦ Ouch geruche euwir grosmechtikeit czu wissen das wir euwir gnaden brieff dem herren koninge gesant habin in der gebunge dys briefes vnd wellen euwir hochwirdikeit dy antwert des herren koninges dovon gerne widder schriben wendt wir vngerne welden anders begern vnd wissen czwisschen euwirn grosmechtigen gnaden vnd euwerm lybin sone/ vnserm herren dem koninge/ denne begerte eynunge/ mynne vnd fruntschaft vnd sunderlich von des landes wegen czu Gotlandt/ das wir yo als euwirn grosmechtigen gnaden vnd vyl andern wol wissentlich syn mag von nymandt anders den von der zeerowber gewalt entweldiget habin/ durch vnsers ordens vnd unser armen luthe vnd des gemeynen kowffes grose not wille/ vnd dornoch von des herren koninges vorsecczunge vnd nicht von eygener gewalt innehalden/ wendt wir vns yo allecziet dirbyten vnd bereyt sien/ von dem selbin lande abeczutreten weme wir mit rechte sollen/ wenne vns vnd vnserm orden dovor eyn mogelichs widderfaren mag/ ♦ Vnd ab imandt vor euwir grosmechtikeit obir vns ader vnsern orden anders reden welde/ bitten wir das ir gnedige frauwe des nicht geruchet czu gleyben. sunder vnser entschuldigunge czuvor gnediclich czu horen/ vnd ab wir eyngerley ding hie in vnsern landen euwir grosmechtikeit czu willen vnd czu lybe thun solden das wellet vns gnedige frauwe enpiten/ dorynne wir vns williclich gerne euwirn grosmechtigen gnaden czu willen bewisen wellen ♦ Gegeben uf vnserm huse Danczk am fritage noch corporis
14 czuvor] med czu rettet o.l. fra do Aa.
11: kendes ikke.
Redelig anbefaling og villig tjeneste til alles behag tilforn.
Allerhøjeste fyrstinde, stormægtige nådige frue. Eders stormægtigheds brev, nylig sendt til os, har vi modtaget på rette vis og vel fornemmet, (det brev,) som indeholdt, at vi skulle lade Eders høje nåde vide, hvornår og hvor vort bud skulle være hos Eders højhed. Stormægtige særligt nådige frue. Vi fik tidligere af de samme ærlige folk at vide, at Eders stormægtighed var i fjerne lande, nemlig i Uppland, hvorfor vi foretrak og havde viljen til at sende vore bude til Eders højhed, hvor man nærmest kunne finde samme; altså kunne vi ikke erfare noget sikrere, end at vi på næste sankt Jakobs dag ville sende de samme vore bude til Kalmar, men vi finder det nu skrevet i dette Eders stormægtige nådes brev, hvor og hvornår vi vil sende udsendinge, da vi er noget tvivlende om Eders nådes ankomst til Kalmar, hvorfor vi har foretrukket at sende vore udsendinge dertil, indtil vi har Eders højheds velvilje og breve derom tilbage, på hvilket bestemt sted og hvilken dag vi skal sende de samme vore bude til Eders stormægtighed, hvorfor vi, allerhøjeste fyrstinde, stormægtige nådige frue, Eders stormægtige nåde, beder om at skrive en bestemt fast dag og sted til os, hvor vore bude kan komme til Eders stormægtighed, og når vi i Eders stormægtigheds breve er blevet underrettet derom, vil vi gerne rette os derefter og uden tøven sende vore bude for at underrette Eders højhed helt og fuldt om al vor vilje. Det skal også behage Eders stormægtighed at vide, at vi har sendt Eders nådes brev til den herre kongen samtidig med dette brev og gerne vil skrive Eders høje værdighed herre kongens svar derpå tilbage, thi vi vil ugerne begære og vide om andet mellem Eders stormægtige nåde og Eders kære søn, vor herre kongen, end enighed, kærlighed og venskab og i særdeleshed på grund af landet Gotland, som vi jo, som det vil være Eders stormægtige nåde og mange andre vel bekendt, ikke har erobret fra andre end fra sørøvernes magt, på grund af den store nød for vor orden og vore fattige folk og hansekøbmanden, og derefter har vi haft det (i varetægt) ved den herre kongens pantsættelse og ikke af egen magt. Derfor tilbyder vi os altid og er rede til at afstå det samme land til hvem, vi med rette skulle gøre det, hvis det kunne ske på en for os og vor orden passende måde. Og hvis nogen til Eders stormægtighed skulle tale anderledes om os eller vor orden, beder vi Eder, nådige frue, om ikke at tro det, men først nådigt høre på vor undskyldning, og hvis vi kunne gøre noget her i vore lande efter Eders nådes vilje og til Eders gavn, så lad os det vide, nådige frue, hvorefter vi villigt og gerne vil føje os efter Eders stormægtige nåde. Givet i vort hus i Danzig fredag efter Kristi legems dag i året 1400.