Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Alle mæn thettæ bref [se] æller høræ læsit helser iæk Hennikæ Gynzelinssøn ther kalles Mulæ meth guth ewinnelech. ♦ Kungiør iæk alle swa wæl them kommæ skulæ som the nærwærendes æræ mek at hafue sald en hethirlech man ok ærlech thennæ breffører Aghe Stegh af Ølsiæ maglæ alt myt gotz i Gamlaby Kalriis sogn vt i Faxæhæret lygger bathe øthe ok bicht hwilket min fathir [ærf]de æfter Iens Bendsøn ok iæk ærfde æfter min fathir meth aal ræt mek ær tel kommet i thet fornæfnde gotz ænktæ [vnde]n taghet tel ewinnelech eghendom. ♦ Tel binder iæk mek ok minæ arfnamæ. then fornæfnde Aghe Stegh ok hans arfna[mæ] the fornæfnde gotz at hemlæ ok tel at stan[de] for vden allæ mænz genmælæ. ♦ Kiennes iæk mek fult ok alt æfter min wiliæ op at hafue borit af hanom ♦ In cuius rei testimonium sigillum meum una cum sigillis uirorum discretorum uidelicet Iohannis Nicolai iunioris. Benedicti Byllæ proconsulum Roskildensium Petri Magni et Iacobi Petri ibidem consulum presentibus est appensum ♦ Datum anno domini mo cdo die beati Iohannis baptiste.

Jeg Henneke Gynzelinsen, som kaldes Mule, hilser alle mænd, der ser dette brev eller hører det læst, evindelig med Gud.

Jeg kundgør for alle, såvel fremtidige som nulevende, at jeg til den hæderlige og ærlige mand Ove Steg af Ølsemagle, nærværende brevfører, har solgt alt mit gods, der ligger i Gammelby, Karise sogn i Fakse herred, både øde og bebygget, som min fader arvede efter Jens Bentsen, og jeg arvede efter min fader, med al ret, som er tilkommet mig i det fornævnte gods, intet undtaget, til evindelig besiddelse. Jeg forpligter mig og mine arvinger til at hjemle fornævnte Ove Steg og hans arvinger fornævnte gods og til at udholde enhvers indsigelse. Jeg erkender, at jeg efter min vilje har oppebåret den hele og fulde betaling af ham. Til vidnesbyrd herom er mit segl tillige med segl tilhørende de gøde mænd, nemlig Jens Nielsen den Yngre, Bent Bille, borgmestre i Roskilde, Peder Mogensen og Jakob Pedersen, rådmænd sammesteds, hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1400 sankt Hans dag.