af Christiern Pedersen (1515)   Udgiver: Marita Akhøj Nielsen   Tekst og udgave
forrige næste

siette søndag effter hellig trefoldighedz søndag

Epistola ad ro. vi. Fratres quicumque baptisati sumus

DEnne Epistell scriffuer den verdighe Apostell Sancte Pouild i sit vi capittel i et sendinge breff som han screff till de gode cristne menniske som waare i rom Och lyder hwn saa paa wort maall

KEre brødre saa mange som wi ære der dob oc cristen dom anammed haffue vnder de ord som cristus ihesus skickede oc sagde i lesten Uii ære alle døpte aff den krafft oc dygd som kom aff hanss hellige død oc pine. naar wi døbess da haffue wi stor lignelse met hannem i hanss verdige pine død oc begrauelse Thi at ligeruiss som cristus ihesus opstod aff døde met sin benedide man dom sin hellige fader til heder oc ære Saa skulle oc wi nw effter doben haffue et nyt renligt oc vskyldeligt leffnid fra all synd Effter dii at wi ære til hobe føgede met cristo ihesu i hanss piness oc dødiss lignelse Da skulle wi oc ligniss hannem | i hanss ærefulde opstondelse I skulle vide i sandhed at wii ære icke de samme paa wort leffnid som wii waare før Thii ath det gamble menniske wii hagde aff waare første faareldre adam oc ewe Det er nw kaarss fest oc neffset for de gamble forderffuelige synder paa adamss oc waare egne vegne At wort legeme som wrenligt vor aff onde gerninger Det er nw renset oc purgeret saa at wii icke skulle tiene synden mere her effter Hwo som død vor aff deth gamble oc vbequemmelige leffnid Han er nw rensed oc retwiss giord aff alle sine synder met dob oc cristendom Naar wii ere døde met cristo ihesu Da tro wii visselige at wii skulle oc leffue met cristo ihesu Uidendiss dette sandelige ath cristus som opstod aff døde han skall nw aldrig mere dø oc døden skal aldrig fonge mact offuer hannem At han døde for vaare synder det skede alsom eniste en tid Det liff han haffuer nw det ær met gud fader som er vdødelig Saa skulle oc wii mene ati eræ døde fra synden Oc ati ere leffuendiss til at hedre och loffue den hiemmelske gwd formedelst den hellige tro som i haffue i det ati stadelighe tro paa Cristum Ihesum gwdz leffuende søn.

Euangelium secundum Mattheum quinto cap.
In illo tempore dixit ihesus discipulos suis Amen dico vobis si habundauerit

LEsten som læsiss i dag i den hellige kirke den scriffuer den verdige apostell oc ewangelista Sanctus Mattheus i sit femte capittell Oc lyder hwn saa paa danske

UOr herre Ihesus cristus sagde till sine disciple Uden ederss retwished er større en deriss som kalliss scribe et pharisei Da komme i aldrig til hiemmerigiss rige I haffue hørt huad der er sagt till dem i moysi low som lenge siden framfarne ere Du skalt ingen i hiell sla Hwo som dræber en anden oc bliffuer bekerd han bliffuer skyldig effther logen och dømiss till at møste sit liff Hwo som fortørner noget menniske eller giffuer hannem onde ord met hadsk røst aff eth awindz fult och vret hierte Han skall straffiss oc plawiss der faare effter dommerenss raad Men giffuer han hannem whøffuiske oc forsmædelige ord da er han skyldig oc plectig till den euige heluediss ild Er det saa at du bær dit offer till altered Oc dig i hwkommer at din ieffn cristen haffuer noget mod dig da lad dit offer bliffue Oc gack bort och forlige dig met din ieffn cristen Oc kom siden igen oc offre dit offer paa altered

Udtydningen oc glosen her paa

| DEr vor herre wor xxxii aar gammild da sagde han sine disciple disse ordh som stonde i denne hellighe læst Saa sigendiss Textus Nisi habundauerit Vden ederss retwisshed er større en de phariseerss Da komme i icke til hiemmerige Thii ath samme phariseerss oc scriweriss retwisshed wor falsk fordi de voctede dem all eniste for obenbarlige onde gerninger Oc icke for onde indwertiss meninger som de hagde till synden De mente at vor herriss budordh forbød all eniste ath nogen skulde gøre sin ieffn cristen vdwertiss skade Oc de actede icke at awind had vrede oc andre indwertiss onde begerelser oc meninger dem forbudne vaare Saa sagde de oc om det vor herriss budord Du skalt ingen i hiell sla At det all eniste forbød ath nogen skulde sla en anden i hiell Oc icke at det oc forbød at nogen skulle haffue hw eller vilge til at sla en anden i hiell Textus Qui autem occiderit Hwo som slar sin ieffn cristen i hiell met gerningen Han skall møste sit liff Der om stonder oc screffuit Gene. ix. ca. Quicumque effuderit humanum sanguinem. Hwo som helst der vdstørther sin ieffn cristenss blod hanss skal vdstyrtiss igen her om sigiss Exodi xxi ca. Oculum pro oculo dentem pro dente Man skal giffue øge for øge oc tand for tand Textus Ego autem dico vobis Vor herre sagde ieg siger eder strengere oc ydermere en det vor sagt i den gamble low Ath hwo som er vred paa sin ieffn cristen aff awind eller had Han synder der met och skall dømiss der faare aff dommeren som er gud i hiemmerige Hwo som forhaaner syn ieffn cristen aff vrede eller for acther hannem Han skall lide der faare straffelse effter dommerenss sigelse Huo som bander eller taler sin ieffn cristen skendzelss oc vhøffuiske ord till han skall fonge den euige helffuediss pine. Textus. Si offers munus tuum Naar du offrer dit offer til altered oc du besinder Ath din ieffn cristen haffuer noget mod dig faar den skade eller w ret som dw hannem før giorth haffuer Da lad dit offer bliffue hoss altered Her offuer siger Nicolaus de lyra ath han icke sagde tag dit offer till bage met dig Thii han forsmaar ingenss retuise offer Men han vill ath huer skal elske sin ieffn cristen som sig selff oc siden offre sit offer Thii sagde han gack bort oc forlig dig met din ieffn cristen Her offuer siger Nicolaus de lyra At er det hannem mueligt at han kan da gonge met nogen lempe til sin ieffn cristen at forlige sig met hannem da skal han det gøre Men er han icke saa ner tilstede at det kand ske Da skall han haffue fwldkommelig act oc vilge till at forlige sig met hannem det snariste han det gøre kand Siden skall han offre sit offer paa altered Sanctus Crisostomus siger Haffuer du fortørnid din ieffn cristen met tancke da forlig dig met hannem meth tancke Haffuer du fortørned hannem meth ordh da forlig digh meth hannem meth ordh Haffuer du fortørnid hannem met gerninger da forlig digh meth hannem meth gerninger Sanctus Gregorius siger her offuer Ath inthet menniskiss offer er gud tacknemmeligt vden han tilforn vdh driffuer alth had awind och vrede aff sit hierte som han haffuer till nogen.

| HEr motthe nogen spørge om vor herre vill ath wii ingen tiid skulle gøre oss vrede Her til suariss at der er som vrede som er god oc bequemmelig for vden synd Som er naadelig synd Oc som er dødelig synd Thii skall hwer mercke At vrede skeer i viii haande maade Først sker hwn mod nogenss egen synd oc mod sin ieffn cristenss synd Naar nogen bliffuer vred ath gud fortørniss Saadan vrede er god och sømelig Som Kong Dauid siger i psalteren Irascemini et nolite peccare I skulle vere vrede naar gwd fortørniss oc hade synden oc icke personen som henne bedriffuer Der stonder oc Eccle. vii Melior est ira risu. Urede er bedre en lader Naar nogen gør mod gudz bwd Thii at hanss synd som syndet haffuer reffsiss i det han seer hanss vrede ansict som hannem straffer for synden Dog skall hwer straffe den anden met broderlig kerlighed for synden Anden wrede er den som kommer aff hastighed for vden beraad hw och Hwn er naadelig Thii hwn kommer snarlige och gonger hastelige bort igen Men der er somme som senlige bliffue vrede Oc de ære lang sommelige til at offuer giffuit igen De synde mere Tredie er Naar nogen bliffuer snarlige vred for en føge ting och vill strax heffne sig der offuer Och han maatte vel heffne sig offuer en anden om han vilde som haffuer giort hannem større w ret men han icke vill Saadan vrede som han sig gør i en føge heffn hwn er en naadelig syndh Som en der drager en dreng eller pebling i haaret eller slar hannem eth slag ved sit øge naar han bryder eller giffuer hannem aff riss till lempelighed Fierde er Naar nogen er hastig paa sig selff oc er w tolmodig en dog at han icke vil heffne sin vrede huercken met ord eller gerning Saadan vrede skeer offte thii han er tilbøyelig til hastighed aff syn egen nature Oc han acther icke at heffne samme vrede. Fordi kand hwn oc være naadelig Cassiodorus siger at den vrede er naadelig som icke fuldkommiss oc heffniss Fempte er naar nogen er vred aff beraad hw oc samtycker henne met sine sind Oc offuer tencker huorlediss han samme vrede heffne kand en dog ath han icke det obenbarer Saadan vrede er dødelig synd Oc den som hende bru ger han kaldiss for vor herriss strenge dom der spørgiss hannem ath hworlediss han holt det vor herriss budord Dw skalt elske dyn ieffn cristen lige met dig selff Siette vrede er Naar hwn icke al ene holdiss i hiertet men hwn oc obenbariss vdwertiss met atskillelige tegen Som er at en vill icke tale til en anden Eller han vender sig fra sin w ven naar han seer hannem Eller han seer twert paa hannem naar han møder hannem Eller han gonger at en anden gade eller stræde at han icke skall møde hannem Eller han neder slar sine øgen ath han icke skall se hannem Saadan vrede er dødelig synd Mod saadanne menniske vil gud bruge sin vrede igen at de aldrig skulle se hanss alder clariste oc skinnende ansict i hiemmerigiss effther døden Siwende vrede er naar nogen obenbarer hende icke alsom eniste met tegen Men oc met bander oc slemme haanlige oc forsmedelige ord som han giffuer sin ieffn cristen Samme vrede er och| dødelig synd Det er saa stor dødelig synd at skendiss met nogen Som det er ath stiele eller røffue hanss gotz eller penninge Ottende vrede er Naar nogen fwlkommer hende meth gerningen da er det dødelig synd I det han slar syn ieffn cristen i hiell Eller lemme lester hannem Eller gør hannem saar blaa eller blodig modh retwished och gwdz bwd ordh Ath sla sin ieffn cristen i hiel det er en aff de robende synder som der stonder Gene. iiii cap. etc.

Eth Iertegen om vrede oc hastighed

VI læse ath det vor en qwinde som wor altid gandske hastig vred och ild sindet ath ingen kwnde omgongiss meth hende Dog mente hwn selff at hwn hagde eth helligt oc gwdelict leffnid Thii hwn twingede sit legeme met megen faste væct lesning och øffuede sig stedsse i dygdelighe gerninger Men hwn hagde deth breck och brøst paa sigh ath hwo hende en tiid fortørnede han kwnde aldrig fonge henniss venskaff igen aff grwnde Oc ingen kwnde bede hende saadan fortørnelse aff ath hwn ey vilde heffne hende om hwn kwnde nogen tiid fonge der aarsage til Om siger bleff hwn swarlige siwg oc lod hente sin skriffte fader oc giorde sit scrifftemaal Oc fram sagde alle sine synder Men denne sin brøst vilde hwn ingelediss obenbare Der presten hende giffue skulde det verdighe gudz legeme Da lwcthe hwn sin mwnd oc omwende sig till veggen sigendiss obenbarlige till presten oc alle andre som da nerwerendiss waare Ligerwiss som iegh icke see vilde mine w venner som mig nogen tiidh fortørned hagde men vende mig fra dem hwor iegh dem saa oc ieg icke helder ville forlade dem det de brøde mig emod Saa vill icke helder den alsommectiste gud nw se till mig oc ey helder vende sit blide ansict nogen tiid till mig effter denne dag i det ewighe hiemmerigiss rige (for den store vrede och awind ieg hagde till mine w venner) Men iegh skall fare meth de vrede awindz fwlde grwme och hastige diffle till den ewindelighe sware helffuediss pine som iegh skall plaffuiss aff dem meth alle andre fordømede siele for min forbannede vrede och hastighedz skyld Der met gaff hwn sielen wdh hwilken diefflene strax førde till heluede Thii skall hwer tencke her paa oc forlade sin ieffn cristen aff hw och hierthe hwad han bryder hannem emodh om han vill haffue hiemmerigiss rige effther døden AMEN