Det siette Capittel.
Huorledis de siuglige Quindfolck / som
ere met Foster skulle skicke oc holde dem /
effter de haffue vndfanget.

JEg haffuer sagt oc lært huorledis Fosteret vndfangis / oc huorledis mand kand vide oc forfare om en Quinde er met Fost|er eller ey / oc om hun er met Dreng eller Pige / Disligiste oc om Husbonden eller Hustruen ere wfructsommelige: Men nu vil ieg lære de siuglige Quindfolck som Gud haffuer begaffuet met Foster / Huorledis de ret skickelige skulle holde dem / paa det at den dyrebare Guds gaffue som de ere begaffuede met / skal icke vederfaris nogen skade / Huilcket saaledis skal skee.

Quinden skal haffue sin værelse oc omgengelse paa de steder der som god luct er / oc der haffue glædskaff met høffuisk skempt / snack oc anden tidkøring / hun skal vocte sig for graad / gremmelse / vrede / hastighed oc fortørnelse / Hun skal oc vere stille / oc holde sig tuctelige i all hendis handel / Hun skal icke Dantze / Springe / Hoppe / Løbe / Ride / icke heller sig hastelige nedsætte / oc ey heller opløffte noget som er tungt / ey heller giøre suart Arbeyde / oc ey raabe høyt / Paa det at den Aare som gaar fra Quindens Bryst oc ind vdi Fosterens Naffle (igiennem huilcken Fosteret den stund det er i Moderens Liff / sin næring oc føde haffuer) skal icke sønderbrøste / huilcket lættelige skeer / om den siuglige Quinde icke holder sig skickelige oc tilbørlige / som sagt er.

Den Mad som lættelige fordøffuis eller fortæris skal den siuglige Quinde bruge / lige som disse oc deris lige ere: Gaat ferskt Oxekiød / Vnge fede Høns / Giedekød / Kalffuekiød / vilde oc tamme Fule / Blødsaadne Eg / Byggrød oc Velling / oc anden saadan Mad. Den siuglige Quinde skal icke nyde eller bruge / røget eller saltet Kiød / Bønner / Hirsegryn / Melck / Ost / eller raa Fruct / vere sig Eble / Pærer / eller anden saadan Fruct.

|Hipocrates lærer oc siger / at intet siugligt Quindfolck som met Foster er begaffuet / skal icke vdi de fire første Maaneder effter at hun haffuer vndfanget / bruge nogen Lægedom som stolgang giør / oc ey heller Aareladis eller Koppesættis / vden saa er at det skeer met en god vijs oc vel forfaren Lægis Raad.

Om siuglige Quinder forstoppis oc kand icke gaa til stols oc haffue sit mag / da skal hun bruge den Mad huilcken som Bugen bløder oc obner som denne effterfølgendis giør.

Hun maa æde aff vnge Høns som saaden ere met Bede.

Eller hun maa æde den Kaal som er giort oc beredt aff Spinas / oc met Smør vel fed giort.

Eller hun maa tage Lectyge oc lade den faa en opsød / oc her aff giøre en Salat met Vinædicke oc Salt / oc den æde om afftenen naar som hun vil sig nedlegge til Søffns.

Stegte Eble edne om morgenen met Sucker / oc der paa drucket en god drick Vin / eller Eblemost som er giort aff søde Eble / obner bugen oc giør Løsen.

Figen saadne oc adne giøre oc Løsen.

Om den siuglige Quinde vore saa haardelige forstoppet saa at hun icke finge Løsen oc stolgang aff faaresereffne Lægedom / da maa hun bruge den Purgatz oc Lægedom som giøris aff Seneblad.

Eller hun maa bruge en aff de Tappe som bag indstingis oc Løsen giøre

Eller Mand maa sætte hende bag ind vden al Sorg oc fare it Clister / som giort er aff ferst Oxekiødsaad / eller aff Hønsekiødsaad.

|Om nogen siuglig Quindis Persone bleffue skrøbelig oc mactløs / oc hendis styrcke forsuinder / da maa mand giffue hende aff Electuaria de Gemmis / eller Diamargariton / eller aff Leticia Galeni / huer gang it quintin met Vand aff Rosen / oc aff Surer brent vel til sammen blende. Disse Electuaria styrcke Hiernen / Hiertet / Maffuen / Leffueren / oc Quindfolckernis fødsels Lemmer / oc fordriffue Melancholiam / oc de som ere halff døde faa derisstyrcke igien.

Mand maa oc vel giffue den siuglige Quinde it helt / eller it halt quintin / aff Andromachi eller aff Galeni Theragelse / effter Personens styrcke oc leylighed / Aff disse styrckis Quindens Moder oc Fosteret i Moders Liff.

Men den Theragelse Diatessaron / eller den som Kremmerne i Kramboderne fal haffue / skal den siuglige Quinde i denne tid ingelunde bruge / Thi at hun oc Fosteret kunde forgiffuis aff dem.

Mand maa oc vel saaledis styrcke Hiertet. Mand skal tage Rosenuand / Oxetungis vrtis Vand / disse tilsammen blende / oc her vdi røre nogen Canelebarck / Neglicker / oc Saffran smaa støtte til Puluer / Her vdi skal vodgiøris en lin Klud som fire gange er lagt til sammen / oc det vaade vdkryst / oc den skal offuer Hiertet leggis.

Om nogen siuglig Quinde finge pine oc stor vee vdi Liffuet / saa at hende siuntis at hun skulde føde Fosteret før end hendis rette Tid kommer / da skal der giøris en Røg vnder op aff gaat huid Røgelse / aff saadan Røg styrckis Moderen oc Fosteret.

Mand skal oc siude Holtzurt / Gallas / oc Consolide maioris rod / i Vand / Vin oc Edicke / her met skal den siulige Quindis Bug thois effter at hun er saaledis røget som sagt er.

Om nogen siuglig Quinde finge Vemmelse til mad oc dricke / da skal mand giffue hende huer morgen at dricke aff denne Lægedom / førre vel varm giort.

Mand skal tage Syrup aff Granate Eble it halt Quintin / Desmer / Meseus kaldet / Aloes træ / aff huert trediedelen aff it Quintin / Canelebarck / saa meget som ti Bygkorn veye / disse skulle blendis met sex lodt Sureuand.

Mand skal oc giffue den siuglige Quinde om morgenen / middagen oc om afftenen / huer gang effter hendis Maaltid / en aff de smaa Kager som stedze findis beredde i Apoteken / oc det kaldis Confectio Diambræ, her aff styrekis Hoffuedet / Hiernen / Hiertet / Maffuen oc alle induaartis Lemmer / Disligiste Fordøffuelsen oc Fødselens Lemmer.

Mand skal og tage Mastix / Myrrhe / oc huid Røgelse / oc dem støde til Puluer / oc blende dem met Lifebons Olie / Her met skal Maffuens mund eller indgang vduaartis smøris.

Faar noget siugligt Quindfolck som er met Foster sin Tid for hun haffuer født / da skal mand slycke gloendis Staal offte i sød Melck / oc giffue hende den at dricke / Eller mand maa rede Grød eller Velling aff samme Melck / oc giffue hende den at æde.

Eller mand maa giøre it Karbad til den siuglige Quinde met / desse effterfølgendis Vrter saadne vdi Vand / oc sætte hende der i at hun kand vel suedis. | Mand skal tage aff den store Veybrede / Fem fingers vrt / Holtzurt / Duemøg / Bønne straa / Haffrestraa / aff huert en Haand fuld / disse skulle brugis som sagt er.

Der ere oc nogle Quindfolck til / huilcke sielden gaa deris rette tid vd / Men føde deris Foster for tilige / de skulle saaledis handle. Den stund de ere siuglige skulle de tage / Stenrude / Cammilleblommer / Dil / oc Salt / aff huert en haand fuld / disse skulle siudis i Vand / oc her aff giøris it Fødeuand / her vdi skal den siuglige Quinde huer dag bade sine Fødder / om Afftenen før end hun giørsin afften Maltid / Disligiste saaledis tre timer effter sin Nadere / Siden skulle Fødderne vel gnidis oc tørris met varme lin Klude / huer gang de saaledis ere tone oc bade.

Denne ere oc en gød forfaren oc offte forsøgt Lægedom faar forsagde breck: Mand skal tage det Skind eller den Hud som sidder i Maffuen paa Høns / Den skal torris oc stødis til Puluer / Her aff skal Quinden vdi nogle dage om morgenen tage til sig / saa meget som en Gylden veyer / met en drick Vin.