af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

|Det xxix. Capittel.
Om Quindfolck icke haffue deris Tid.

HEr indtil haffuer ieg lært om atskillige Breck / Soter oc Siugdomme / som siugelige Quindfolck tilkommer / som Gud met Foster begaffuet haffuer / huorledis de skulle hielpis: Men nu vil ieg her effter lære de andre Quindfolck / som icke ere begaffuede met Foster / huorledis de skulle oc hielpis vdi deris Breck / Sot oc Siugdomme. Oc først vil ieg handle om deris Tid / om de icke haffue den som dem bør at haffue / fire eller fem dage vdi huer Maanet / Oc denne deris Tid faa de almindelige gierne / naar som de ere fiorten Aar gamle / oc haffue den saa huer Maanet / indtil de bliffue fyrretiue Aar / stundem lengre / oc stundem steckre. Vnge Piger eller Jomfruer / faa den vdi det første korter aff Maaneden. De som ere fulduaaxne / vdi det andet korter. De som ere trediue Aar gamle / faa den i det tredie korter. Oc de gamle Quindfolck faa den i det sidste korter. Oc effterdi saa er / at Gud haffuer det saa skicket / at de saaledis vdi huer Maanet rensis aff den offuerflødige vædske / som dem kand vere skadelig / da er det icke raadeligt / at de lade dem Aarelade / vden saa er / at nogen besynderlig nød dem der til storlige trenger.

Denne flydelse forstoppis offte aff atskillige ting / Stundem der aff / at de holde dem met Mad oc Dricke wskickelige / oc leffue vdi Fraadseri / Stundem aff stor Kuld oc Vædske / aff Sorg / Drøffuelse / Hastighed / aff stor Hunger / aff Saar oc Bylder / som ere vdi | Moderens indgang / Stundem forstoppis den oc aff en ond Complexe / som kaald oc vædskactigt er / eller oc er kaald oc tør / Stundem at Blodet er fortyckt / Eller at vdi Moderen forsamlet er offuerflødig Vædske / som der indfloden er aff de andre Lemmer / Oc naar som deris Tid saaledis er forstoppet nogen stund / følger der effter store oc suare Siugdomme / om ere : stort Ve oc pine hos Nafflen / Miltens forstoppelse / Nyrernis pine / Maffuens forderffuelse / vemmelse til Mad / Hoffuetuerck / oc Hoffuet suimmelse / Moder ens opstødelse / en stacket oc trang Aande / Vattersot / Ledemoderne bortuisne / oc mange andre saadanne Siugdomme / Thi er det nytteligt oc gaffnligt / at mand bruger her raad til vdi tide.

Tegn huor ved denne Siugdom kiendis / ere obenbare nock aff dem selffue. Men kommer det aff Kuld oc Vædske / da haffuer hun en ond farffue / hendis Lemmer eller Ledemoder ere tunge / hendis Vand er huit oc blegt / oc nedre vdi Bonden er stor huid Sand / Puls aaren er lang oc fuld. Kommer den forstoppelse aff Hede / da haffuer hun ve met sting / Puls aaren slar fast oc hastelige / Vandet er blegt / oc nedre paa Bonden er en groff rød Materie.

Huad Mad oc Vrter de skulle bruge / som her aff breck haffue. Den Mad som vel fortæris eller fordøffuis / lige som disse ere : vngt Oxe kiød / Høns / æg oc andre Fule / Jngen Hierne eller nogen Jnduaal skal hun æde / oc ingen Melck. Hun skal ey heller bruge Edicke paa sin Mad / Rosiner / Persilie / Erter / Neglicker / Kanelebarck / Muskateblommer / Galliga / disse maa hun bruge / Megen søffn giør hende ont / Det giør hende gaat at hun spatzerer bort oc igien / oc arbeyder | lit om hun gider och saa sterck er / Om hun gider icke gaaet eller oc arbeydet / da skal mand gnide hendis Lemmer met Klude / sammeledis skulle begge hendis Arme offuen til / oc hendis Lægge bindis met it linnet Baand. Quinden skal oc vel vocte sig faar hastighed / vrede / forfærdelse / for sorg oc bedrøffuelse.

Lægedom.

Til denne Siugdom oc Breck / skal icke brugis nogen Lægedom / før end den tid vdi Maaneden kommer (huilcket huer Maanet en tid skeer) som hun er van at faa sin Tid vdi. Naar den tid kommer / er det saare gaat at Quinden lader sla oc obne den Aare Saphena kaldet / Huilcken som sider induaartis paa hendis Fod neden for Anckelen.

Om denne forstoppelse kommer aff det groffue oc tycke Blod / da skal mand en gang vdi huer Maanet giffue Quinden Sirup giort aff Jordurtis røgs vrt / met Vin eller Vand / huor vdi Boras vrt oc hendis blomster saadne ere. Siden skal hun tage rød Byncke / Abrød / Kong / Polleie / Lauerber / aff huert en Haand fuld / oc siude disse vdi Vand / Her i skal hun bade. Oc naar som hun vil gaa vdi dette bad / da skal hun dricke aff forneffnde Sirup met Vand eller met Vin / huor i Rødderne aff Rubea tinctorum, saadne ere.

Kommer denne forstoppelse her aff / at dette Phlegmatiske kaalde slimactige Blod er for tyckt / da skal mand giffue aff den Sirup aff Stecade, oc aff Oximel diureticum / huer gang tre Skeder fulde.

Der effter skal hun rensis met Pilulis foctidis. Eller met Piller aff Agarico. Mand skal oc giffue hende huer Morgen it Quintin aff de Kager som ere gior|de aff Myrrhe / met fire Lodt Vin / huor i Eneber saadne ere at dricke.

Eller mand maa giffue hende it halfft Lodt aff Trihpora magna, met fire Lodt vand aff Byncke brent / eller met Vin / huor i Byncke saaden er.

Dette er it vist oc offte forfarit stycke til at komme Quindfolcks Tid til at flyde met / Tag aff den Boras huilcken som Guldsmederne bruge / naar som de løde sølff tilsammen / it quintin / oc Cassiæ Ligne, oc it quintin / Disse tuende skal mand giffue Quinden at dricke den første ny Maanedis dag som hand tendis / met vand aff Mur rude brent.

Denne Tap kommer Quindens Tid til at flyde om den stingis om natten i den lønlige Lem / oc den skal saaledis giøris. Mand skal tage Galbanum, Armoniacum, Asa fætida, Seuenbom / lige meget aff huert / oc støde dem til Puluer / oc giøre saa her aff en Tap met vox / oc den bruge som sagt er

Eller tag Scamonea, huid Nyseurt / Neglicker / stød det til Puluer / oc leg disse vdi en Linposse saa lang som en Finger / oc bint en sterck traad paa enden paa det at Posen gaar icke forlang ind i Liffuet / lad Quinden stinge den ind vdi sin lønlige Lem / oc kryste den vel tilsammen.

Blaa Lillie rødder saadne oc Quinden her met vnden op røget oc badet / fordriffuer Moderens horde heffuelse / oc obner hendis forstoppelse. Mand maa oc støde disse rødder oc legge dem saa varme paa Quindens bug da giøre de oc det samme.

Vand aff blaa Lillie rødder brent / oc huer gang try lodt drucket / obner oc Moderens forstoppelse oc kommer Quindens tid til at flyde. Eller it Quintin aff Haselurt Rod støt til Puluer / oc drucket met Miød / ob ner Moderen / oc kommer Quindens Tid til at flyde.

Vand aff Hasel vrt brent / tu eller try lodt drucket / obner Moderen / oc driffuer vd hues der inde er / vere sig leffuendis eller døt Barn. Thi fkulle de som siugelige met Foster ere / ingeledis bruge denne Vrt / før end deris Fødsels tid kommer.

De Bønner Lupini kaldede / saadne / oc det Saad blandet met Honnig oc Myrrhe / oc her vdi Bomuld vaadgiort oc lagt offuer Quindens lønlige Lem / driffuer deris Tid / Disligeste oc Fosteret aff Moderens liff. Giør en Tap aff Malurt oc lit Myrrhe / met Honnig / Sting den ind i den lonlige Lem.

Laaen Saluie saaden / oc den ædt / driffuer Quindens forstoppede Tid / oc Fosteret aff Moderens liff / Thi skulle de Quinder som siugelige ere met Barn / icke bruge hende / Mand maa oc siude Saluie / oc bade Moderen vnden op.

Vand aff Saluie try eller fire lodt drucket / driffuer Quindernis Tid / oc det døde Foster aff Moderens liff.

Tag Fenickel / Anis / Skersøde / Bibergel / lige meget aff huert / Siud disse vdi Vin eller Vand / oc giff Quinden her aff at dricke.

Tag Canelebarck / Cardemomer / Cassiæ fistulæ barck / Mynte / Polleye / Saluie / Fenickel frø / lige meget aff huert / Siud disse vdi Vin eller i Vand / oc giff Quinden her aff at dricke.

Merck her oc / om forstoppelsen her aff kommer / at Quinden er stor / fed oc sterck / da er her intet bedre raad oc Lægedom til / end at Quinden leffuer sparsommelige oc ædruelige / baade met Mad oc Drick / oc at hun meget oc vel arbeyder oc soffuer føye.

|Forstoppelsen kommer oc vel her aff / at Quinder ere maffre / skrøbelige / oc er vdsottet aff nogen Siugdom / som hun nogen stund vdi leget haffuer / da skal mand ingelunde komme hendis Tid til at flyde met Lægedom / Men mand skal giffue hende den Mad oc Drick / huor aff hun kand styrckis igien.

Stundem bliffuer oc Quindfolckenis Tid borte for den store naturlige Hede skyld. Lige som det skeer met de store stercke oc føre Quindfolck / som ere saa stercke oc føre som Mend. Kunde taale oc fordrage tungt oc suart arbeyde / oc idelige røre dem / Den naturlige Hede er saa sterck vdi saadanne Quindfolck / at hand fortærer denne Quindernis tid oc flydelse. Da skal ey heller brugis Lægedom til saadanne Quindfolck til at komme deris Tid til at flyde.