af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

Det xxx. Capittel.
Om Quindfolcks Tid flyder formeget.

AF den offuerflødige oc wnaturlige Quindfolcks tids flydelse / faa de oc offte atskillige farlige Siugdomme / lige som offuenfaare sagt er / om de icke haffue deris Tid.

Denne Quindfolckis Tids flydelse skal icke stillis for tilige / den stund Quinden end helbrede oc smuck er / Men bliffuer hun skrøbelig / oc hendis farffue foruandlis / da skal mand giffue act der paa / om hendis Tids flydelse kommer aff Blodsens offuerflødighed / Da skal mand strax lade sla Leffuer aaren Epatica kaldet / Oc Quinden skal siden leffue sparsom|melige met Mad oc Dricke / oc fly de ting huilcke Blodet forøge / lige som ferst Oxe kiød / Lammekiød / Høns / Eg / oc Vin giøre.

Men kommer denne flydelse aff det hede subtilige Blod / da skal mand giffue hende Rosen Syrup / eller Syrup aff Ribes / huer gang to eller tre Skeer fulde met fire lodt Veybrede vand / vel tilsammen blandet.

Siden skal mand purgere eller bortdriffue Choleram, aff huilcken Blodens skarphed kommer saaledis: Mand skal giffue Quinden it quintin Triphore Saracenice, met fire lodt Veybrede vand / vel tilsammen blandet.

Naar som Quinden er saaledis renset / skal mand giffue hende it quintin Triasandali.

Eller mand maa giffue hende aff de smaa Kager som giorde ere aff Rosen / Trocisci de rosis vdi Apotecken kaldede / at æde / oc giffue hende der paa fire lodt Veybrede vand at dricke.

Kommer denne flydelse fordi / at Blodet er formeget vandafftigt / da skal mand giffue hende vdi fire eller fem dage / aarle om Morgenen Rosen Honnig / blandet met Malurte vand at dricke.

Her effter skal mand purgere oc rense hende saa ledis: Tag halff andet quintin Agarici Trocisci, oc it halfft lodt Triphore Saracenice, Giff hende det met Mynte vand oc met Malurte vand at dricke.

Aff disse Tegn kand forfaris / om denne flydelse er aff Vand eller aff Blodet. Blød en linet Klud i denne flydelse / oc lad ha%-nem tørris / Er hand rød / da er flydelsen aff det offuerflødige Blod. Men er Kluden lidt gulafftigt / da er Blodet formeget subtiligt. Oc | er hand farffuet lige som Vand / huor vdi ferskt Kiød er thoet / da er Blodet formeget vandafftigt.

Om denne Quindfølcks tid begynder at flyde forfast / oc paa det at naturen skal icke faa offuerhaanden / skal mand den vdi tide saaledis stille. Tag aff de smaa Kager huilcke som giørde ere aff den huide Ambra / giør dem til Puluer / giff Quinden her aff Aarle om Morgenen it Quintin / met fire Lodt Veybred vand.

Eller tag drageblod / Bolus armenus, røde Korelsten / oc den huide Ambra / stød disse til Puluer / oc giff Quinden her aff Aarle om Morgenen it Quintin met fire Lodt Veybred vand.

Eller tag fire Lodt Conseruæ Rosarum, som saare gammel er / Veybred frø tu Quintin / Drageblod / Bolus armenus, aff huert halffandet Quintin / Huid Ambra / Rød Korelsten / aff huert it halfft Quintin / Rør oc bland disse tilsammen met den Sirup / Sirupus Mirtilli kaldet / Her aff skal mand giffue Quinden morgen oc afften / huer gang saa meget som en Valnød kand vere stor til.

Det er oc gaat at mand sætter en stor tør Koppe vnder Brysternt to gange om dagen / baade Morgen oc Afften / Men mand skal icke hugge nogle hul der som hun sættis.

Det er oc gaat at Quinden bær omkring sin halss eller om sine arme / eller oc at hun bær vdi sine Hender røde Korrelstene / Jaspis / Corniol / Amatist / huer aff disse dyrebart stene / oc serlestis Amatisten / De holde Blodet inde naar de bæris / Eller oc at mand støder nogen aff dem / oc dricker den met Vin.

Tag Egebarck oc Egeløff / hacke barcken smaa / siud disse vdi Vand / oc lad Quinden sidde her vdi / offuer Nafflen / Oc naar hun aff Badet kommer / sæt | hende paa en Stol met it hul / Giør saa en Røg vnden op aff Eggeløff oc Tormentille rod støtte til Puluer / Mand skal oc giffue Quinden huer morgen oc afften halff andet quintin Agerne støtte til Puluer met Veybrede vand / eller met Vand huor vdi Veybred saadne ere.

Naar Quinden saaledis haffuer badet / maa mand oc vel giffue hende Hønsebane saadan vdi gaat Øll at dricke / da stillis flydelsen / eller stød oc leg den paa Lenderne.

Siuder mand Risengryn eller Huedemel vdi Gedemelck / oc giffuer Quinden den at æde / da stillis flydelsen diss snarere.

Bomuld vaadgiort vdi Osen aff Hønse tarm eller Hønsegres / oc stunden vdi den lønlige sted / stiller flydelsen.

Giff Quinden it quiutin aff Tormentille rod tillige met Vand aff Hønsebane eller met Vand / huor vdi Hønsebane saaden er.

Polleye saaden vdi Edicke oc Honnig / oc det drucket stiller Quindernis tids flydelse.

Rosenuand morgen oc afften drucket / huer gang try eller fire lodt / stiller Quindfolcks wnaturlig Tids flydelse / som aff hede kommer.

Vand aff de gule Lilier huilcke som vaaxe i Graffuer hos Vand / try eller fire lodt om Morgenen oc om Afftenen drucket / stiller Quindfolcks wnaturlige Tids flydelse.

Jsop Vand bruget som her offuen faare staar / haffuer samme dyd oc krafft.

Bomuld vaadgiordt vdi Osen aff Rølicke vdi Vand aff hende brent / oc vdi den lønlige Lem stungen / stiller den wnaturlige flydelse.

|Vaadgiør en lin Klud vdi Osen aff Natskade / sting oc leg den paa det lønlige Lem. Mand maa oc giffue Quinden Natskade vand at dricke / oc vaadgiør en Tap aff Bomuld / eller aff smaat linet Klæde giort / oc stinge den vdi den lønlige Lem.

Mand maa siude Gallas i Regnuand / oc blande der siden nogen Veybrede Oes iblant / oc Lissebons Olie / Her vdi skal mand giøre en Tap vaad / oc stinge den vdi den lønlige Lem.

Stød Sanguis Draconis til Puluer / oc bland den saa met Osen aff Hønsebans oess / giør her i en Tap vaad oc sting den vdi den lønlige Lem / oc lad den bliffue der inde om natten.

Den huide Quindfolckis Tid at stille. Mayioran saaden vdi Ven / eller vdi Vand / oc den drucket / stiller den huide Quindfolcks Tid / Mayioran vand drucket try eller fire lodt / giør det samme.

Quinden skal badis vdi Vand / huor i Byncke saaden er / Hun skal oc siude Byncke vdi Vin / Vand / eller oc Øl / oc blande saa samme drick met støtte Muskatter / oc dricke saa der aff.