af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

Jordbereurt.

Herba frage, Fragaria, Jordberet kaldis aff aff Vergilio, fraga, Huad denne Vrtis naffn er in Dioscoride, er end wuist hos Lægedommens Doctores.

T. Erdtberen.

Jordbære vrt / Rod oc Bær / ere varme oc tørre / siudis vdi Vin for Sidernis sting oc Lendernis steen / Men her imod ere Bærene kaalde oc aff vaadactig Complex / maa brugis induaartis i Legemet til Mad oc Lægedom / sammeledis vduaartis.

Jnduaartis.

Kockene kiende Jordbær vel / de kaage gode Rætter aff dem / huilcke bedre tiene de Siuge end Helbrede Mennisker / thi de saare vel køle.

Jordbær oc Vand aff dem brent / er it kaasteligt køle Vand / til Lungens oc Leffuerens oc all induaartis Hede / kunde | leskis met Jordbære Vand.

Spedalske Mennisker / som haffuer it røt Ansicte / oc hedt Blod / kunde opholdis en lang tid met Jorbære | Vand / om dagen to eller tre gange der aff drucket / huer gange tre Skeder fulde.

Samme Vand saaledis drucket / styrcker det suare oc skrøbelige Hierte / rømmer Brystet / atskil den hede Gulesot / oc giør fersk Blod.

Vduaartis.

Jordbære Vrt støt / oc Osen der aff vdkryst / er god til alle hebe onde Saar / tilsammen tuinger dem / saa at de lægis.

Jordbære vand / er gaat naar som Munden induaartis bullen er / oc for Halsens bylder / der met klucket.

Det røde Ansict der met thoet / fordriffuer Heden oc allehaande Wrenhed.

Onde Skennebeens saar / skulle rensis met Jordebær vand / Linklude der i vaadgiøris oc paaleggis.

Somme giøre Øyenuand aff Jordebær / tage der til Salt / oc distelere det saa / eller lade det saa i it Kaaber kar / i en Kellere / saa bliffuer her aff it grønt Øyenuand / huilcket oc vel tien til Flecter.