© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Min ædle Tyge. For nylig havde du ladt dine hjemlige muser og din pyronomiske forskning bag dig og var på besøg hos mig i København. Vi talte, som vi plejer, løst og fast om vores fælles videnskabelige interesser, og blandt de mange vidnesbyrd om din store begavelse som du holder gemt derhjemme, fremdrog du en kalender over indeværende år, som du havde udformet efter en helt speciel og indsigtsfuld metode. Den gav du mig lov at læse, og da jeg fik studeret den nærmere, blev jeg særdeles begejstret og yderst opmuntret over hvad jeg så. Derfor opfordrede jeg dig straks indtrængende til at få den udgivet så også andre kunne betjene sig af dette nyttige og udbytterige værk.
Det stod nemlig klart for mig at det indeholdt adskilligt som, hvis det blev offentliggjort, ville kaste nyt lys over astronomiske emner, ville korrigere meget inden for denne videnskab som hidtil har været tvivlsomt og uafklaret, og ville afdække mange fejltagelser som astronomer i almindelighed holder fast ved uden at vide bedre. For en ting er at du med glimrende eksempler forklarer alt det vanskelige som kun de færreste gennemskuer hos de fremragende forskere hvis forskrifter du følger – så du på den måde giver et indblik i dem ligesom i Silenens skjulte indre. Men du fremlægger også dine egne observationer inden for begge former for astrologi, observationer der er meget præcise, og som du har ofret meget for at fremskaffe, såvel i form af de epokegørende nye instrumenter du har bygget, som det umådelige slid og de mange langtrukne nætter uden søvn du har brugt på det.
Jeg rådede dig til at offentliggøre dem, men både dengang og adskillige gange senere stillede du dig meget lidt imødekommende, og du fremkom med nogle begrundelser som nok kunne være gode nok for dig, men som ikke rakte for mig – tværtimod gjorde de mig endnu mere fast besluttet på min plan.
For når du svarer at disse beskedne sider (som du formulerer det) ikke er skrevet med publikation for øje, men er rå og hurtigt nedkradsede skitseringer af dine overvejelser over disse emner, som du skal bevare for din egen skyld, men som ikke af den grund er værdige til at blive læst af offentligheden, så er det jo, min kære Tycho, et udslag af din beskedenhed. For jo højere du svinger dig op i din indsigt i disse skønne og sublime sager, 2v|jo mere ydmygt optræder du også – hvilket er et sikkert kendetegn på et lærd og virkelig ophøjet sind.
På den anden side bør vi ikke altid tro sådan om os selv at det virker som om vi frakender vores venners helt korrekte opfattelser enhver troværdighed. Og du skal ikke tro at det bare er mig der er så forblindet af hengivenhed til dig at jeg ikke kan bedømme sagerne korrekt: Hvis du tror det, må du kaste et blik på hvad alle de fremragende lærde folk mener I.7|som du ofte har hørt udtale sig, og som ofte har plaget dig om at publicere.
Hvis du tænker på hvad formålet har været med dit arbejde, og hvilken ret forskningsverdenen kan siges at have til dine og alle andre videnskabsmænds arbejder, kan du jo dårligt mene at det her udelukkende er skrevet for din egen skyld. Når du fra naturens kilder har afledt nogle sideløb til dig selv, er det kun ret og rimeligt at du fører deres løb videre til andre, så længe ejendomsretten overholdes. Naturen er en rig moder, der skænker sine ægtefødte sønner en rundhåndet arv: et reservoir så uudtømmeligt at jo mere man øser op fra det og dirigerer videre til beslægtede ånder, jo rigere stråler væder det en selv med.
Når du siger at det drejer sig om helt nye og hurtigt udtænkte skitser, så er jeg ganske klar over det, ja, fuldstændig klar over det. Jeg er jo en af de få der kender den omhu og præcision hvormed du udforsker andre af naturens mysterier, ikke mindst den spagyriske kabbala. Og uanset hvad: Hvis et modent menneske udsender noget hurtigt udtænkt, kan det ikke undgå at være modent. For det er ikke altid at det længe gennemarbejdede også er det mest vellykkede. Der er stor forskel på hvordan det går til med de ting man udgiver: Nogle kræver lang tids udvikling før de er færdige, andre er, om man så må sige, fri af tidens love og har umiddelbare resultater og løsninger. Og hvis de sidstnævnte får lov at lagre yderligere, bliver de ofte rodet sammen med nye og helt anderledes tiltag, med det resultat at de ender i en mindre vellykket omplantning. Derfor, ædle herre, giver jeg ikke op: Det jeg tidligere, da vi var sammen, opfordrede dig til mundtligt, vil jeg også nu hvor vi er langt fra hinanden, indtrængende opfordre dig til på skrift. Sig ja, Tycho! Sig ja! Jeg trygler og beder dig om ikke at afslå det som jeg så inderligt ønsker.
Og hvis du har dine grunde til ikke at ville at udgive hele det lille værk – som efterhånden har fået et temmelig stort omfang – må jeg insistere på at du i det mindste går med til at publicere de uhyre lærde og i sandhed matematiske overvejelser du har vedlagt kalenderen om den nye og forunderlige stjerne i Cassiopeia (som i disse tider driller så mange store begavelser og kloge hoveder). Det er først og fremmest det alle ser frem til fra din hånd – og som de har grund til at forvente i betragtning af din grundfæstede matematiske ekspertise, som de ved at kun de færreste videnskabsmænd kan måle sig med.
Eftersom denne stjernes fremkomst er helt usædvanlig og aldeles forunderlig, og ikke stemmer med hvad almindelige filosoffer 3r|har forudsagt, kræver den en ualmindelig observator og udmåler. Jeg har set nogle skriverier af andre folk om det samme emne, som jeg har fået tilsendt andre steder fra (og som jeg sender videre til dig), men hvilken observationsmetode og hvilken argumentation de behandler dette omfattende emne med, det må de vist selv svare på.
Derfor beder jeg dig som en ven om ikke at svigte folks begærlige forventninger på dette punkt. Tillad at dit genis lys, som er blevet optændt ved dette nye himmelske lys, kan vise vejen for de andre, de vildfarne. Lad, hellige mand, dine bevisers lys få plads i de gisnendes sjæle.
Videre vil jeg foreslå at du sammen med afhandlingen om den nye stjerne – såfremt du ikke tillader at kalenderen som helhed bliver udgivet – trykker det brev om kalenderen hvori du på fornemste vis forklarer hele dens konstruktion og enestående metode. Jeg er nemlig I.8|overbevist om at dette forord alene kan være astronomiens dyrkere til større nytte end alenlange afhandlinger fra andres hånd, for ud over det jeg her har nævnt, kommer du også ind på nogle af de centrale punkter inden for astrologien. Det drejer sig fx om inddelingen af himmelen i otte huse, der adskiller sig fra andre opdelinger, også af himlen og af cirkler. Og også om de ulige timer i dyrekredsen, Månens boliger (to af hvilke en god del af den ægyptiske videnskab afhænger af), og den hemmelige metode til fremskrivning af horoskopet ud fra Månens konfigurationer.
Det er de love for fremskrivning der måler stjernernes stille perioder i alle elementer og udbyttets opløsning, spiring, ophøjelse, foregribelse, forsinkelse og øvrige tidslige omplantninger. Hvis meteorologerne havde kendt disse regler bedre, ville vi have en sikrere viden om stjernernes virkning, og vi havde ikke så ofte uden grund skudt skylden på ustabiliteten i materien (der ellers, så snart den er lokket til af sin stjerne, er i smuk harmoni med den og følger den villigt) – og det ville ikke ske så ofte at fejl hos inkompetente videnskabsmænd ødelagde skønheden ved videnskaben.
Eftersom du rundt omkring i dit forord har indlagt grundlæggende betragtninger om alt dette og andet lignende, kunne jeg ønske mig at kommende astrologer ikke bliver forholdt disse særdeles nyttige oplysninger. Derudover kunne jeg ønske at du vil gøre mig den yderligere tjeneste at lade den beregning af måneformørkelsen i år som du har konstrueret ud fra såvel de alfonsinske som de kopernikanske beregninger samt fra dine egne observationer af himmellegemernes bevægelser – og det så fornemt at den kan stå som den absolutte standard – at du vil lade den følge det ovenstående sammen med din elegi om Urania, der kan danne en slags musisk slutvignet for alt det foregående.
Ja, Tycho, nu kender du så grundtrækkene i min bøn til dig, 3v|nu ved du hvad det er jeg beder dig om i dette brev. Hvis det jeg beder om, er passende, hvis det vil være til gavn for samfundet, hvis alle gode folk beder om det sammen med mig, så bør du opfylde disse ønsker fra en ven og med glæde skænke det astronomiske samfund den basis for forskningen som du skylder det. Vores venskab kræver at du gør det, din genius tilråder det, Urania forlanger det. Og hvis du afslår, vil Merkur for fremtiden nægte at låne dig sin stav.
Farvel, og hils din onkel, den højadelige herre Sten Bille, musernes og al fri opfindsomheds lærdeste støtte her i Norden.
CVM nvper relictis Domesticis Musis, et Pyronomicis tuis exercitijs, Hafniæ, apud nos esses, Tycho nobilissime: ac de communibus studijs, vltro citroque, qui mos noster est, conferremus: inter reliqua ingenij tui, quæ domi supprimis, monumenta, Diarium labentis huius Annj, singulari et erudita a te Methodo conscriptum, produxisti, mihique legendum communicasti. Quod quidem, vt perlustraui diligentius, summopere placuit, et mirifice me recreauit. Quapropter cepi diligenter te statim ad editionem cohortari: vt alijs quoque tam vtilis fæcundusque labor inseruiret. Videbam enim, plurima ibi contineri, quæ, si publicarentur, plurimum lucis rebus Astronomicis adderent: multa, in Arte, hactenus dubia parumque firma, corrigerent: multos denique communium Astrologorum receptos ignotosque errores detegeret. Nam, præterquam quod lectissimorum Artificum decreta sequutus, quæ in ijs difficilia paucisque euoluta sunt, Exemplis illustribus declaras, et tanquam occlusum Silenum, intus, conspicienda proponis: etiam proprias, in vtraque Astrologia Obseruationes, certas illas quidem, et magno, a te, tot inauditorum Organorum fabricatione, tot improbis laboribus, tot vigilatarum noctium tædio redemtas, proponis. Verum ad editionem te suadenti, et tum temporis, et aliquoties etiam postea, parum obsecundans fuisti: causas quasdam adducens, quæ tibj quidem satisfacere poterant: mihi vero, tantum abest quod satisfecerint, vt etiam in proposito meo plus me confirmarint. Etenim, quod hasce tuas pagellas (tuis enim verbis vtor) non eum in finem, vt orbi ederentur, conscripsisse te respondes; sed rudiores esse tantum, et extemporaneas, tuarum, ijs de rebus meditationum, delineationes, tibi reseruandas, neque ideo dignas publice legi: facit id quidem, mi Tycho, modestus ille animus; qui, quanto, pulcherrimarum et sublimium rerum :2v|scientia, sublimiorem se fecit: tanto quoque, sese humiliorem gerit. Signum certe, docti, et vere excelsi Animi. Veruntamen, non ita semper, nobismet, de nobis ipsis, credere debemus: vt rectis Amicorum iudicijs fidem derogare videamur. Atqui, ne me, Amore tui obcæcatum, minus recte iudicare existimes: quæso, tot excellentium doctrina virorum senI.7|tentiam specta, quorum et iudicium audiuisti sæpius, et precibus es ad editionem sollicitatus. Quin, nec tibi soli conscripta esse illa concedes; si, et finem laborum tuorum, et ius, quod sibi Respub. literaria, in tuos, eruditorumque omnium sudores, sibi vendicat, consideraueris. Quos tu, e Naturæ fontibus, in te, deriuasti fontes quasi secundarios, eorum, te riuulos, in alios deducere, æquum est, saluis Dominij Legibus. Opulenta mater, Natura est, larga, filios genuinos, hæreditate donans: inexhausti Abyssus, e quibus, quo plus hauseris, et in alios congeneres deriuaueris, hoc te fæcundiore Radio tingent. Quod vero extemporaneas recensque natas delineationes esse dicis; noui id quidem, et certo nouj: vtpote, qui sedulam tuam, in alijs quoque Naturæ Mysterijs euoluendis, tum præcipue, in Spagyrica Cabala, diligentiam, Vnus e paucis cognoscam. Nihilominus, si, quæ extemporanea, maturus effundit Animus, non possunt non esse matura. Neque enim prolixius digesta, felicius quoque semper proueniunt. Diuersa Prodeuntium sors: alia, Temporum tardis Reuolutionibus maturantur: alia, eorundem quasi Legibus exemta, impetus habent et Resolutiones momentaneas: quæ, si fermentantur diutius, nouis sæpe ac peregrinis implicata Ascendentibus, in Transplantationem minus felicem, degenerant. Quæ cum ita sint, vir nobilissime, non desinam, quod verbis antea coram, idipsum, nunc quoque, absens, a te, scripto efflagitare. Patere itaque, mi Tycho, patere: et , quæ ego sancte volo, ea, ne tu nolis velle, etiam atque etiam rogo. Verum, quod si, totum opusculum, quod in iustam excreuit magnitudinem, edi, certas ob causas, non permittis: saltem hoc contendam, vt, quas Diario addidisti de noua hac et admirabili ad Cassiopeiam STELLA (quæ nunc, tot tantosque fatigat et Genios et Ingenia) doctissimas et vere Mathematicas consideratione, in lucem prodire sinas. Eas enim præcipue votis a te expectant omnes: et , vt expectent, solida rerum Mathematicarum Scientia, qua te excellere inter paucos Artifices sciunt, adducit. Quoniam, vt insolita et admirabilis plane, Iubaris istius generatio est; nec vulgarium Philoso3r|phorum Decretis consona: ita quoque, non Vulgarem sui Obseruatorem Dimensoremque postulat. Eius quidem argumenti, aliorum quorundam Schedulas aliunde nobis allatas, videre contigit (quas ad te mitto) sed qua Obseruationum Methodo, quo Demonstrationum robore, rem tantam aggressi, illi viderint. Ne igitur, hac in parte, cupidæ hominum expectationi desis, amice oro. Ex noua hac face, Ingenij tui accensam facem, errantibus alijs prælucere sinito, et Demonstrationum Luce, Opinantibus Animis, Sacer illabere. Porro, huic, de noua hac stella Tractatuj, Epistolam tuam in Diarium (si hoc, vt dixi, totum, edi non permiseris) adiungi velim: in qua, doctissime, totius Diarij artificium Methodumque illam singularem, explicas. Etenim, I.8|hoc mihi persuadeo, ex sola illa Præfatione, plus commodi Astronomiæ studiosis accessurum, quam ex prolixis multorum Commentarijs. Quoniam, præter ea, quæ nunc dixi, attingis quoque ibi, præcipua in Astrologicis Capita. Qualia sunt, quæ de Octogonica cœlestium Domorum partitione, a reliquis, etiam cœli, et circulorum diuisione, diuersa, adfers: de horis Zodiaci inæqualibus: de Lunæ Mansionibus (in quibus duobus, bona pars Ægiptiacæ Scientiæ pendet) de secreto illo Directionum Horoscopi lunarium configurationum modo. Quæ quidem Directionum leges, Astrorum, in omnibus Elementis, silentes Periodos, fructuumque Resolutiones, germinationes, Exaltationes, Anticipationes, Retardationes, et reliquas Temporum Transplantationes metiuntur. Hæ, si rectius Metheorologis cognitæ essent, equidem, certiores haberemus Astrorum effectus: nec instabilitatem Materiæ (quæ tamen, suo illecta sydere, pulchre illi, statim harmonica est, et sponte sequax) immerito toties incusaremus: neque tam crebro, Artificum delinquentium errata, Artis pulchritudinem deformarent. Harum et similium rerum, cum abs te, in Prefatione illa, fundamenta sparsim inserantur: vellem, tanta vtilitate, Astrologiæ Candidatos non priuarj. Quibus, et hoc, beneficij loco, a te donarj vellem, vt illam, Eclipseos lunaris annj huius labentis, pragmatiam, quam, et ex Alphonsino, et Coperniano calculo, tum propria motuum Obseruatione, ita exstruxistj, vt Paradigmatis absoluti loco esse possit, vna cum tua in Vraniam Elegia, præcedentibus omnibus quasi coronidem Musicam impositura, superiorum quoque comitem esse patereris.
Habes nunc, mi Tycho, quodnam petitionis meæ caput sit: quid, 3v|hac a te Epistola efflagitem. Quæ, si honesta sunt: si Reipub. vtilia: si ab omnibus bonis, mecum, expetita: debebis vtique, Amici desiderio et expectationi satisfacere: et quæ Reipub. Astronomicæ a te debentur studiorum primitias, lubens offerre. Quod quidem vt facias inprimis, Amicitia nostra poscit: Genius admonet: Vrania mandat: Mercurius (si renuis) Caducei tibi posthac vsuram denegat.
Vale, et nobilissimum virum Dominum Stenonem Bilde, Auunculum tuum, doctissimum illum, in hoc Aquilone, Musarum, omniumque liberalium inuentionum Fautorem, meis verbis officiose saluta.