af Tycho Brahe (1598)   Oversættere: Hans Ræder, Elis Strömgren, Bengt Strömgren og Zeeberg, P.   Tekst og udgave
forrige næste

||DEN STORE MESSINGGLOBUS

||INSTRUMENTETS BESKRIVELSE OG ANVENDELSE

En meget stor Globus har vi desuden ladet forfærdige med stor Omhu og ikke mindre Bekostning (ligesom alt det øvrige). Den er indvendig bygget af Træ, som er kunstfærdigt sammenføjet af mange Ringe og Smaastykker, der er flettede ind i hinanden og paa alle Sider har deres Støtte i Centrum, og bagefter er Træet drejet, saa at det har faaet Kugleform. Da jeg i 1570 i Augsburg, inden jeg rejste derfra til mit fædreland, havde fundet en dygtig Haandværker, som jeg længe forgæves havde søgt at faa fat i andre Steder, lod jeg ham udføre dette Arbejde, for saa vidt angaar dets Træstativ. Men da det paa Grund af dets store Omfang, som gjorde det vanskeligt at flytte det, var blevet staaende i Augsburg lige til det femte Aar, da jeg kom tilbage dertil, nemlig i Aaret 1575, da jeg paa Tilbagevejen fra Italien paa den Tid, da Hs. Majestæt Kejser Rudolph II skulde krones, begav mig til Regensburg og paa Vejen kom igennem Augsburg, fandt jeg dér denne Globus, som ganske vist var lavet for længe siden, men ikke var tilstrækkelig afrundet paa alle Sider og desuden var revnet paa adskillige Steder. Alligevel lod jeg den næste Aar ikke uden Vanskelighed bringe til mig i Danmark, hvor jeg lod dens Revner tilstoppe og gengav den dens nøjagtige Kugleform ved at stikke flere hundrede Stykker Pergament ind, og saa prøvede jeg i hele to Aar, om den i nogen Retning vilde miste noget af sin Form, for at se, om den kunde taale to Somres og to Vintres Temperaturforandringer; og da jeg endelig var blevet klar over, at den paa alle Punkter stadig bevarede fuldstændig Kugleform, lod jeg den uden Betænkning over det hele beklæde med tynde Messingplader af passende Tykkelse, og det med saa stor Omhu og Nøjagtighed, at man skulde tro, at Globusen var af massivt Messing, siden Forbindelsen mellem Pladerne næppe var til at se; og bagefter lod jeg den ogsaa glatte, saa at den fik nøjagtig Kugleforrm. Endelig lod vi, efter at Dyrekredsen og Æquator med deres Poler var tegnede paa den, hver enkelt Grad af dem nøjagtigt inddele i 60 Minutter, ogsaa ved Hjælp af Transversalpunkter, som vi plejede; men før Inddelingen blev foretaget, havde vi dog ladet endnu et Aar gaa for at prøve, om Globusen, efter at den var blevet beklædt med Messing, fuldstændig kunde bevare sin Kugleform saavel Vinter som Sommer. Da dette var blevet tilstrækkelig undersøgt, anbragte jeg ikke blot de omtalte Kredse paa den, men ogsaa den ottende Sphæres Stjerner, som jeg havde observeret med den største Omhu, saa mange som det i Mellemtiden havde været muligt at stedfæste paa Himlen, indtegnede jeg paa de rette Steder; og efter at de i Løbet af de følgende Aar stadig var blevet forøgede i Tal, naaede de omsider Tallet 1000, saaledes at jeg paa Globusen anbragte alle de Stjerner, som lige er synlige for Øjet, og jeg henførte med Overlæg deres Pladser til Udgangen af Aaret 1600, som vilde indtræde om kort Tid, og saaledes gik der omtrent 25 Aar fra den første Tilblivelse af denne Globus, og indtil den var helt færdig, baade hvad dens Inddelinger og Stjernerne angaar. Skønt dette lange Tidsrum kan synes at være kedeligt, har det dog medført ikke ringe Fordel, nemlig at det altsammen |kunde blive fuldført med større Sikkerhed, Fuldstændighed og Rigtighed; hvis det bliver gjort godt nok, er det ogsaa hurtigt nok. I Mellemtiden er ogsaa dens ydre Armiller sat paa, nemlig Meridianen, som er betegnet ved Bogstaverne EFGH og dernæst Horizonten (hvorom senere), indenfor hvilke selve Globusen er indesluttet og drejer sig om sin Axe omkring Polerne IK. Denne Meridian er lavet af stærkt Staal og er forsynet med Inddelinger, hvorved alle Grader er delt i deres enkelte Minutter, og Horizonten LMN, der er et Spand bred, er ogsaa beklædt med Messing og er delt i sine Grader og Minutter til Angivelse af Azimuth. Men fra Zenith strækker der sig ned til Horizonten en Messingquadrant bestaaende af vertikale Cirkelbuer, begyndende ved B og endende ved Horizonten; den er inddelt i 90 Grader og deres enkelte Minutter og tjener baade til at aflæse Højder paa den selv og Azimuther paa Horizonten. Hele Horizonten tilligemed dens Meridian og desuden den hele Globus, som indesluttes af dem, hviler paa et kraftigt Fodstykke, der er betegnet ved OPQRSTUX, hvori der findes to Jernstænger QR, der skærer hinanden over Kors; de er synlige paa den ene Side; men der er to lignende paa den anden. De tjener til Støtte og Sikkerhed, for at ikke Horizonten og hele Instrumentet skal rokkes paa nogen Maade paa Grund af sin Størrelse og sin Vægt. Hele denne Støtte er omtrent fem Fod høj, og paa dens nederste Del er der som Pynt fremstillet prægtige Billeder af forskellige astronomiske Videnskabsmænd tilligemed adskilligt andet, der bidrager til at forhøje Skønheden. Selve Globusen maaler næsten sex Fod i Diameter; heraf kan man slutte sig til Omfanget af Meridianen, Horizonten og det øvrige. En saa stor Globus saa solidt og fint udarbejdet og i alle Retninger korrekt, tror jeg ikke at noget Menneske til Dato har konstrueret og fuldført nogetsteds i Verden; man tilgive mig, hvis jeg bruger for store Ord. Det er et vældigt og prægtigt Arbejde; for at faa dette og mine øvrige Instrumenter at se, er mange Mennesker fra forskellige Lande rejst til Danmark, medens endnu Uranias Rige og den herlige Borg stod i god Behold. Langs Horizonten læser man med Guldbogstaver følgende: “I Aaret 1584 efter Christi Fødsel, da Frederik den II regerede i Danmark, lod Tycho Brahe, Søn af Otto, til Brug for sig selv og sine Efterkommere forfærdige denne Globus, der stemmer med Himlens Maskineri, paa hvilken det var hans Hensigt at fremstille nøjagtigt de Stjerner, der er fæstede paa den ottende Sphære, hver paa sin Plads, efter at have iagttaget dem paa Himlen med sine Instrumenter, og ved disses Hjælp at udforske de omflakkende Stjerners Tilsynekomst, og efter at han saaledes ved et mekanisk Værk havde aabnet Himlen for de Beboere af jorden, som kan fatte denne fornuftige Ordning”. Naar her er anført Aaret 1584, er Grunden den, at dette Aar faldt omtrent midt i det Tidsrum, da dette Arbejde blev udført, nemlig fire Aar før Kong Frederik, glorværdig Ihukommelse, afgik ved Døden, han, som gavmildt og naadigt støttede mig og mine Studier og fulgte dem med kongelig Bevaagenhed, saa længe han levede. Nu vil jeg blot tilføje, at dette pragtfulde Instrument foroven er forsynet med et Dække, betegnet ved YZ, som er hult indvendig og rundt og kan omfatte Globusens øverste Halvkugle og, naar det ønskes, sænkes ned paa den ved Hjælp af |et Reb, der bevæger sig om en Skrue, som sidder fast i en Bjælke, og derved beskytte selve Globusen mod Støv og andet Snavs.

Denne Globus anvendes paa samme Maade som de andre astroniomiske Instrumenter, hvilket jeg har i Sinde at skrive om i en særlig Bog, naar jeg faar Tid dertil; for det kan ikke gøres af med faa Ord. Men den har paa Grund af sin Størrelse det Fortrin frem for de andre, at man kan udføre alt med den med den største Nøjagtig hed, ja lige paa Minuttet. Saaledes kan man her ad mekanisk Vej, med saare ringe Ulejlighed og uden besværlige Beregninger, bestemme alle Enkeltheder, som vedrører Læren om Himlens Rotation og Observationer af Himmellegemerne med Hensyn til Ecliptica og Æquator og hvilke som helst andre himmelkredse.