© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
De Beskrivelser af astronomiske Instrumenter, som er givne paa en saadan Maade, som jeg fandt formaalstjenlig ovenfor, behandler mere end tilstrækkeligt Kunstens mekaniske Del, som bør gaa forud for alt andet, og uden hvilken det ikke er nogen Nytte til at indlade sig paa det Øvrige, og ved deres ikke blot fornøjelige, men ogsaa gavnlige og næsten nødvendige Afvexling og Fylde tjener de fuldkomment alle Slags Formaal. Men dersom disse Instrumenter paa passende Maade og uden Besvær skal kunne udføre deres Opgave og tjene det Formaal, som de er bestemte for, udkræves der ikke blot et dertil egnet Sted, men ogsaa passende Bygninger, hvor man uden Vanskelighed eller Forstyrrelser af nogen Art kan foretage dette Arbejde. Stedet skal først og fremmest være højt beliggende, hvorfra der gives fri Udsigt hele Horizonten rundt, uden at Skove eller Bjerge eller andre Bygninger kommer i Vejen. Det er ogsaa heldigt, at det er et ensomt Sted, frit for Hobens Larm, hvor man kan nyde filosofisk Ro, dog saaledes, at de Ting, som man har Brug for, er tilstede, og der er Adgang for lærde og forstandige Personer, medens man kan udelukke den simple Hob, der ikke har Forstand paa den Slags Ting eller tillægger dem den Værdi, som de fortjener. Og selv om de sydligere Egne, hvor Stjernernes Baner staar mere lodret paa Horizonten, og Himlen maaske oftere er klar, af disse Grunde kunde synes at maatte foretrækkes for dem, der er Polerne nærmere og mere nordlige eller arktiske som her, saa passer det dog ikke for enhver af den Grund at forlade sit Fædreland eller det Sted, hvor han bor, og maaske kan han heller ikke i alle sydligere Egne af Jorden, navnlig i ukendte og fremmede Lande, opnaa at finde de Forhold og de Bekvemmeligheder, han har Brug for, og derfor maa han lade sig nøje med de Forhold med Hensyn til Sted og Tid, som bydes ham, og som han kan opnaa, og med stadig Omhu søge at overvinde de Vanskeligheder og Ubekvemmeligheder, der maatte findes, for at det ikke skal gaa saadan, som Seneca siger om Tiden: “Vi har ikke nok af den, men vi lader meget gaa til Spilde”. I Ægypten og andre egne af Afrika og Asien, hvor de gamle Astronomer har levet, kunde man ganske vist lettere faa Lejlighed til saadanne Arbejder, fordi Himlen dér efter Sigende er mere klar, og Stjernernes Baner har en større Hældning; men da Bellona under Tyrkernes Herredømme dér har forjaget omtrent alle frie Videnskaber, er det rimeligt, at ogsaa Astronomien er landflygtig eller skattes mindre højt i disse Lande, |undtagen for saa vidt som Araberne maaske endnu paa en vis Maade dyrker den. Hvad angaar andre Egne af Europa, som ligger sydligt, kunde man i ethvert Tilfælde nære større Forhaabninger, for saa vidt som de ikke staar under Tyrkerne eller Moskovitterne, eftersom man dér ikke forsmaar de frie Videnskaber; men da ogsaa disse Riger for Størstedelen er besatte af andre, og de, saavidt vides, interesserer sig mindre for Astronomi, saa vilde man vist gøre mere Skade end Gavn, hvis man vilde foretrække disse Egne, hvor langt de end ligger mod Syd, for dem, der vender mere mod Nord. Tværtimod, da man ved Vintertid, naar Nætterne er længere, kan observere lettere og i større Omfang, saa har de nordlige Egne det Fortrin, at de ikke alene frembyder denne Mulighed, men desuden paa Grund af deres skarpe Kulde, navnlig ved Nordenvind, renser og fortynder Luften i den Grad, at den ofte flere Dage i Træk er fuldkommen ren, saa at Stjernerne om Natten skinner og funkler i højeste Grad, medens det da i de sydligere Egne enten hyppigt regner, eller Himlen til andre Tider er overtrukket med Skyer og fugtig og mindre tilgængelig for Iagttagelse af Himmellegemerne. Ganske vist udtalte Fyrst Wilhelm, Landgreve af Hessen m. m., glorværdig Ihukommelse, som interesserede sig højlig for Astronomi og var ikke saa lidt indviet deri, at jeg skulde slaa mig ned paa et mere sydligt Sted paa Jorden for i større Omfang at kunne vogte paa Himmellegemerne, som det kan ses af et Brev fra ham til mig, der er trykt i første Bind af mine astronomiske Breve [Opera Omnia VI 48-49] S. 21. Og der er ingen Tvivl om, at han har gjort det i den bedste Mening og maaske ogsaa for at lokke mig derhen. Men jeg mener, at der ikke kan faas færre Observationer af Stjernerne i Danmark end i Hessen eller i en hvilken som helst anden Egn af Tyskland, for ikke nu at tale om andre af Europas Riger, bortset fra den Omstændighed, at der i de sydligere Egne viser sig nogle Stjerner, som stadig holder sig skjult i Norden. Men det er dog ikke af synderlig Betydning og bidrager ikke meget til Astronomiens Fornyelse. Det vil kunne bevises af de 21 haandskrevne Bøger, jeg har hos mig, som indeholder ligesaa mange Aars ganske nøjagtige Observationer foretagne i Danmark, saa mange og saa gode, som jeg ikke tror, at noget Menneske indtil nu har faaet skaffet sig andre Steder, selv i mere sydlige Egne - naar mine Ord blot ikke vækker Anstød! Heri findes ikke blot hyppige og mangfoldige Undersøgelser af alle Planeters Pladser og vexlende Gang for hvert enkelt Aar, selv af Merkur, der viser sig sjældnere, fordi den fjerner sig saa lidt fra Solen, men ogsaa Fixstjernernes Stillinger, for saa vidt de da på nogen Maade er synlige, er nøjagtigt optegnede og paa Grundlag heraf senere indførte i en Katalog |af en saadan Beskaffenhed, at man ikke kan finde nogen selv af dem, der fordum har boet i Ægypten og de sydlige Lande og i de Egne, hvor Luften anses for at være mere klar, som har præsteret noget lignende, saa lidt som nogen af deres Efterfølgere, hvor i Verden de saa bor. At jeg ikke siger dette af Hovmod, eller fordi jeg ser ned paa de Gamle paa nogen Maade, men fordi jeg er i Pagt med Sandheden, det skal jeg, om Gud vil, snart bevise.
Det maa nu være tilstrækkelig talt om Valg af Stedet, hvorved jeg dog tillader enhver at rette sig efter sin egen Smag, saa meget han vil. Flere Tilskyndelser vil Forholdene selv bringe; og selv om man ikke kan faa alle sine Ønsker opfyldt, maa man dog tage imod de Bekvemmeligheder, der frembyder sig, saa at man dog heller opnaar noget end intet.
Bygningerne maa fremdeles opføres saadan, at de bekvemt kan tjene Observationerne og give Plads for alle de enkelte Instrumenter saaledes, at de i Overensstemmelse med deres Størrelse og Form kan være opstillede fast og paa den rigtige og passende Maade; og desuden maa de kunne beskytte dem mod at blive beskadigede af Luften, Blæst og Regn. Fremdeles maa de oven over selve Instrumenterne være forsynede med et Tag, der, naar det behøves, let kan aabnes og atter lukkes. Materialet, de er byggede af, maa helt igennem være Sten, enten Mursten eller andre Sten, fundne i Jorden, og, om fornødent, maa Instrumenterne ogsaa af Hensyn til Sikkerheden bæres af Marmorsøjler eller af andre Stensøjler, og alle maa de staa saa fast paa deres Grundlag, at de paa ingen Maade kan rokkes eller med Tiden komme til at staa mindre fast. Men Taget maa være lavet af et løsere sammenføjet Stof, for at det lettere kan aabnes og igen lukkes. Der maa ogsaa være Opholdsrum og Varmeanlæg for dem, der skal assistere disse Observatører. Og baade dette og det øvrige Tilbehør bør være ordnet saa praktisk, at intet Besvær, ingen Vanskelighed og ingen Ubekvemmelighed sinker det egentlige Arbejde eller gør det ubehageligt.
Men enhver, der har Midler dertil, vil efter sit Forgodtbefindende kunne udtænke og konstruere andre Former af derhen hørende Bygninger efter Stedets Lejlighed og Instrumenternes Indretning og Antal. I den Henseende mener jeg ikke, at jeg bør give særlige Forskrifter for nogen. Men hvis der er nogen, som ønsker at kende den Fremgangsmaade, vi har foretrukket og gennemført ved disse Bygningsarbejder, som har kostet os saa meget Besvær og saa store Udgifter, paa denne Ø Venusia (almindelig kaldt Hven) i det danske Sund, som besøges af saa mange Skibe (et Arbejde, der blev paabegyndt for 22 Aar siden), saa vil jeg ogsaa meddele den, for at det ogsaa kan blive kendt, hvad det er for Steder, og hvordan de Bygninger |er indrettede, hvor de Instrumenter, som vi ovenfor har afbildet og beskrevet, har været opstillede. Enhver vil deraf kunne tage, hvad han vil, og tilpasse det til sit Behov. Jeg haaber nemlig, at der i Fremtiden vil være dem, der gribes af saa høje Interesser, og som vil gøre sig megen Umage for at efterligne eller endog overgaa disse Arbejder.
Frederik 2., salig ihukommelse, Danmarks og Norges konge, etc., der ikke stod tilbage for nogen hverken hvad mandighed, storsind eller retskaffenhed angår, og som for ti år siden til umådelig sorg ikke alene for Danmark og sine undersåtter, men også for de omkringliggende lande, gik bort i en alder af 54. år selv om han havde fortjent at leve længere hvis Gud havde villet det – denne fremragende konge var oven i sine andre fornemme egenskaber virkelig gavmild og velvilligt indstillet over for de frie kunster. Han forstod at astronomien som den fornemste blandt disse kunster altid har været højt værdsat af herskere og konger, at mange af dem har beskæftiget sig dygtigt med dem og vundet betragtelig berømmelse ved det, hvorfor han besluttede at det også var værd at dyrke og understøtte dem i hans rige. Da han forstod at jeg arbejdede på astronomiens genoprettelse og havde haft mit virke på det felt i mange år, lige siden ungdommen, i en grad så jeg for at kunne fortsætte arbejdet og nå frem det til det ønske resultat, havde bestemt mig for at forlade mit fædreland og flytte til Tyskland for at få fred og bedre muligheder for at udføre det arbejde, kaldte han mig derfor til sig og opfordrede mig mildt og nådigt til at udføre dette arbejde i Danmark. Samtidig tilbød han mig øen Venusia, i daglig tale kaldet Hven, i det berømte danske sund, hvor han skænkede mig friheden til at arbejde med disse himmelske studier med kongelig støtte. Ligesom i andre sammenhænge plejer jeg altid at nævne og mindes denne beslutning fra en konge der aldrig kan roses tilstrækkeligt, eftersom ikke kun jeg, men hele astronomien står i umådelig stor gæld til ham. Derfor bør alle fremtidige generationer, som forhåbentlig engang vil nyde udbyttet af dette, hylde denne store og høje konges navn i taknemmelighed.
På grundlag af denne ordre og denne nådige vilje fra den fremragende konge skulle jeg så på den nævnte ø opføre solide og prægtige bygninger beregnet til astronomisk arbejde. Hertil valgte jeg det højeste sted på øen (som i det hele taget er høj), nær det midterste punkt, hvor jeg tog fat på fra grunden at bygge et slot, som blev opkaldt efter den himmel det skulle tjene med sine observationer, og derfor fik navnet Uraniborg. Jeg påbegyndte arbejdet i 1576 og fuldførte det i løbet af de følgende år. Det er dette slot i anlæggets fulde omfang, man her kan se en opstalt af, for så vidt som det lader sig gøre på en plan flade. |De detaljer der fremvises på afbildningen, gennemgås her, idet de bogstaver der er anført på hvert enkelt sted, angiver følgende:
A. Hovedbygningen, der er opført præcis midt i anlægget og med sine fire sider, der udgør et kvadrat, vender nøjagtig mod de fire verdenshjørner, således at der to tårne vender mod nord og syd, og de to fløjdøre vender mod øst og vest.
E. Den østlige port, bygget i en enkel, toskansk stil.
D: Den vestlige port, bygget i samme stil. I disse to porte sad for oven to store engelske vagthunde i dertil egnede rum, så de kunne gøre opmærksom på folk der kom til stedet med deres gøen, uanset hvilken side de kom fra.
B. Trykkeriet, som i en vis forstand gentog hovedbygningens udseende i lille format.
C. Et lille hus til tjenestefolkene. Også det efterlignede hovedbygningen mht. facader og forskelligt andet.
F. Indersiden af volden.
G. Voldens udseende udadtil med sin udformning.
N. Fire veje der fører mod de to porte og de to mindre huse, og som løber direkte mod de fire verdenshjørner.
O. Fire døre ind til haverne.
M. Fire lysthuse opstillet i voldens halvcirkler til adspredelse.
L. Urte- og blomsterhaver.
H. Haver med ca. 300 træer af forskellige arter, osv.
Her følger så beskrivelsen af det samlede anlæg: Den omgivende vold er kvadratisk, men på midten er der indsat en halvcirkel som det fremgår af den foranstående afbildning. Hver side af kvadratet måler 300 fod. Voldens tykkelse ved grunden er 20 fod. Dens højde er 22 fod. Hver halvcirkel i volden måler i indre diameter ca. 90 fod. Huset selv, der befinder sig i midten og som sagt er fuldstændig kvadratisk, måler på hver side ca. 60 fod. Murenes højde er 45 fod. De runde tårne, der er tilføjet mod syd og nord, er 22 fod i diameter, hvortil kommer de ydre omgange på 10 fod. De kvadratiske indgangspartier mod øst og vest måler 15 fod på hver side. Husets fulde højde fra jordplan til Pegasus’en øverst er 75 fod. Selve huset har i overalt kældre, hvis dybde er 12 fod. Der er også andre under dem. Men eftersom de er underjordiske, er de ikke gengivet her, selv om de består af mange forskellige dele og er indrettet til forskellig brug, og har kostet store summer, og dårligt nok mindre end den øvre del af huset, som befinder sig under åben himmel, over jordplan.
I det følgende tilføjer jeg en mere detaljeret afbildning af huset i midten hvor alt kan ses hver for sig, |og dér vil jeg vise noget af det underjordiske og det der er skjult, så vidt det er muligt og kan afbildes på en plan flade. For selv om det næppe er til at tro at huset omfatter alt dette og så meget forskelligt, ville det være for omfattende og for nogle måske trættende at gennemgå alt hvad der er lavet der på stedet, ikke kun nede, men også på ydersiden.
PLANTEGNING OG TILHØRENDE FORKLARING
A. Østdør.
C. Vestdør.
Θ. fire vinkelrette korridorer, som dog senere blev skåret ned til tre for at vinterstuen eller varmestuen kunne blive udvidet, og der bag kakkelovnen kunne blive indrettet et lille, adskilt spagyrisk laboratorium, hvor der var fem forskellige ovne, der var let tilgængelige til pyronomisk arbejde så man ikke altid skulle gå ned i det store.
B. En drejelig, roterende fontæne, som når man ønskede det, kunne sprøjte vand op i luften.
D. Vinterstuen.
E.F.G. Gæsteværelser.
L. Trappe op til første sal.
H. Køkken.
K. Muret brønd, 40 alen dyb, der blev brugt til det hydrauliske system og fordelte vand til de enkelte værelser såvel i over- som underetagen gennem skjulte rør der løb i alle retninger inde i væggene.
P. Trappe ned til det kemiske laboratorium.
T. Bibliotek.
W. Den store messingglobus der er beskrevet som nr. 22.
V. Fire borde til de studerende.
4. Skorstene, såvel nede fra det nedre laboratorium som i fire hjørner i værelserne.
Y. Senge rundt omkring i de samme værelser.
Resten vil den opmærksomme betragter uden videre kunne gennemskue på egen hånd. Det hele skal dog forstås i en størrelse som svarer til fundamentet for hovedbygningen som det er fremstillet ovenfor, selv om det her er sat ned til omtrent halv størrelse.
||FORKLARING AF DE ENKELTE DELE AF HOVEDBYGNINGEN.
Jeg påbegyndte opførelsen af Uraniborgs hovedbygning i 1576. Grundstene blev lagt af den ærværdige og mægtige franske konges gesandt i Danmark, Charles Dançay, en mand der ikke stod tilbage for nogen, hverken hvad redelighed, evner eller indsats angår, og besad en fremragende dannelse i de frie kunster, og som så længe han levede (han døde nemlig for otte år siden i en alder af 81 år) omfattede mig med en enestående og ubrydelig hengivenhed, og altid var en stor støtte for mig og for alt hvad jeg foretog mig. Så snart han hørte at dette hus skulle bygges, lovede han på eget initativ at lægge grundstenen til det. Og snart efter fik han de følgende ord indhugget i en porfyrsten:
Mens kong Frederik 2. regerede i Danmark
lagde Charles Dançay fra Aquitaine, kongen af Frankrigs gesandt i Danmark, denne votivsten til erindring og som et godt tegn for dette hus, opført efter kongelig ordre af Tycho Brahe til forskning i videnskaberne og først og fremmest stjernerne.
ANNO CIϽ. IϽ. LXXVI.
VI. ID. AVGVSTI.
Da dagen for grundstennedlæggelsen nærmede sig, ankom den gode Dançay i selskab med et antal adelige og også nogle lærde mænd af vores fælles bekendtskab der skulle overvære ceremonien. Og om morgenen d. 8. august da solen stod op sammen med Jupiter i hjertet af løvens tegn mens månen befandt sig i nedgangspunktet i vandmandens tegn, lagde han denne sten i overværelse af os alle efter først højtideligt at have ofret forskellige vine og ønsket alt godt, med støtte fra alle de omkringstående venner. Denne sten er anbragt på østsiden af huset ved det sydøstlige hjørne, som det er vist på billedet ved bogstav F. Herefter begyndte opførelsen af huset, og i løbet af de følgende år blev det færdiggjort, om end der undervejs dukkede ikke så få, og ikke ubetydelige, vanskeligheder og hindringer op, som der ikke er grund til at nævne her.
Forklaringen til opstalten af huset er som følger:
A. Østdøren i en kombination af jonisk og dorisk stil.
B. Vinterstuen.
F. Den nævnte grundsten, som blev lagt af den franske gesandt.
G. og H. Kældervinduer.
C. Gæsteværelse. Mod vest er der to tilsvarende.
M. Studerekammer med bibliotek.
L. Underjordisk rundt kemisk laboratorium indeholdende 16 forskellige ovne til brug for den spagyriske kunst.
I. Åbning hvorigennem man hælder kul til det spagyriske arbejde.
Z. Underjordisk rum til opbevaring af brænde.
q. Køkken.
D. Det såkaldt røde værelse, α det gule, ottekantede værelse.
E. Det blå værelse.
Til disse tre svarer mod vest den store sommerstue, der er gul, og hvor loftet er udsmykket med billeder af de vigtigste planter. Herfra har man, især om sommeren, udsigt til et stort antal forbipasserende skibe.
X. Overetagens vinduer.
O. Det store sydlige observatorium, indeholdende et antal store og betydningsfulde astronomiske instrumenter, først og fremmest azimuthalhalvcirklen, det ptolemæiske sigtelinealinstrument, messingsekstanten til måling af højder og azimuthalmessingkvadranten i middelstørrelse, som alle både er afbildet og forklaret ovenfor, nemlig som nr. 8, 9, 4 og 3. (i den rækkefølge de er anfør her, hvilket også er tanken hvor det er nødvendigt i det følgende).
P. En kugle hvorpå man anbringer et instrument ved måling af afstande mellem stjerner så den kan fungere som en sokkel hvorpå instrumentet kan drejes i alle retninger sådan som det er afbildet ovenfor ved sekstanten nr. 16. En tilsvarende findes mod vest.
Q. En ottekantet rundgang, hvor den omtalte kugle er placeret.
N. Det lille sydlige observatorium, indeholdende ækvatorialarmilleinstrumentet der er helt beklædt med messing, nr. 13.
W. Nedgang til laboratoriet og opgang til observatoriet.
R. Det store nordlige observatorium, der også er fyldt med et antal store instrumenter såsom sigtelinjeinstrumentet eller det store parallatiske instrument af messing der også kunne vise azimuther på den omkransende mur, som forklaret under nr. 10. På samme tårn var der også en sekstant til måling af afstande for en observatør, den tvedelte bue og det instrument jeg for længe siden anvendte til observation af den nye stjerne. De tre er vist under numrene 17, 15 og 18. Her opbevaredes også et parallatisk instrument af træ som den store Copernicus engang har brugt, og som jeg har fået tilsendt som gave fra Ermland. Den er omtalt i en selvstændig beskrivelse.
S. Det lille nordlige observatorium, indeholdende en anden ækvatorialarmille, der er afbildet som nr. 12.
T. En anden kugle, svarende til den første, der kan fungere som sokkel for sekstanter, og til hvilken der også er en modsvarende mod vest. I husets øverste del, hvor man ser de runde vinduer, er der ottekantede kammere til de studerende.
ε. Det øverste ottekantede rum lige under husets top, hvorfra der er udsigt i alle retninger, og som har en omgang, et såkaldt galleri, oven på selve taget.
γγ. Ottekantede konstruktioner hvorpå man kan se figurer af de fire årstider,
ßß. syv storstene der munder ud i én mod syd, og andre syv mod nord således at alle husets skorstene samles på to steder.
ν. Et ur, hvis klokke ς. hænger foroven.
λ. En forgyldt Pegasus, som med en drejelig viser under loftet i det øverste rum angiver hvilken vej vinden blæser. Samme sted angiver en viser der drejer om samme centrum, tiden.
Sådan er huset udefra, hvad enten man ser det fra øst eller vest. Og hvis man sammenligner sydenden med nordenden, vil man også finde samme udseende, så alt svarer til hinanden og udgør en sammenhængende symmetri sådan som det kræves inden for arkitekturen hvis det skal udføres efter kunstens regler og på den rette måde.
Det underjordiske, som er angivet forneden med stiplede linjer, skal forstås således: Det der ses under det sydlige tårn, gengiver, så vidt det er muligt, det pyronomiske laboratorium, hvor 1. er et rundt bord anbragt i midten af rummet, hvorpå man anbringer det der skal bearbejdes. Nummer 2 forestiller ovne af forskellig type, der var opstillet rundt omkring som det nu var muligt. Der var 16 af dem. De tre var forskellige former for bade, en digestionsovn med aske, fire store athanorer, to små, to destillationsovne med sand eller aske, en med en stor blæsebælg forsynet med dobbelte rør, en anden, hemmelig ovn med lamper, to reverberationsovne, af hvilke den ene reverbererede direkte, den anden i sneglegang, såvel åben som lukket. Størstedelen af ovnene var lavet af importerede sten fra norske stenbrud, såkaldte Bergen-sten, eftersom de tåler stor varme og kan bearbejdes kunstfærdigt. Men hvis jeg skulle beskrive hver enkelt detalje i dette laboratorium, ville det blive meget omfattende.
Det der er afbildet under hovedbygningen, er lagerrum, depoter og underjordiske forrådskamre. Her er de døre man kommer ind ad, nr. 3. Søjlerne, der er fordelt så de bærer huset, er anmærket med nr. 4. Under det nordlige tårn ved n. 5 ses den 40 fod dybe murede brønd, som er omtalt yderligere under plantegningen. Nr. 6 er nogle murede kister, hvori der blev opbevaret fødevarer. Resten vil enten fremgå af billedet eller være underforstået.
Endskønt de sydlige og nordlige Taarne i selve Borgens Hovedbygning med deres Tilbygninger paa begge Sider kunde være tilstrækkelige til passende Anbringelse af ikke saa faa Instrumenter, selv om de var store, saa lod jeg mig dog ikke nøje hermed. Da jeg nemlig efterhaanden af visse Grunde lod forfærdige endnu flere, som ikke saa godt kunde faa Plads i disse Rum, saaledes at hvert enkelt kunde benyttes uden at komme i Vejen for et andet, lod jeg senere, omkring Aaret 1584, paa en Høj udenfor Borgen, som laa omtrent 70 smaa Passus Syd for Volden, med ikke ringe Besvær og Udgifter bygge et underjordisk Observatorium med forskellige Kældere, opførte fra nederst til øverst af solidt Murværk. Min Hensigt hermed var dels, at jeg her vilde anbringe nogle af de vigtigste Instrumenter sikkert og fast, for at de ikke skulde blive udsatte for Blæstens forstyrrende Indflydelse og være bekvemmere at benytte, dels at jeg kunde skille mine Medhjælpere fra hinanden, naar der var flere hos mig, og lade nogle af dem anstille Observationer i selve Slottet, andre i disse Kældere, for at de ikke skulde staa i Vejen for hinanden eller konferere deres Observationer med hinanden, inden jeg ønskede det. Jeg kaldte dette Observatorium paa Dansk Stiernborg, omtrent det samme Navn, som ogsaa Tyskerne bruger, medens det paa Latin hedder Stellæburgum. Et Billede af dets Ydre tilligemed dets Grundplan ser du her; og de forklares med faa Ord, som følger:
|A. En Portal i ionisk Stil, gennem hvilken man stiger ned i dette Observatoriums Kældere. Oven paa den er der tre kronede Løver, kunstfærdigt udhuggede, og paa begge Sider er der nogle Porfyrsten med passende Indskrifter, som er optagne i første Bind af de astronomiske Breve, paa det Sted, hvor der tales om dette underjordiske Observatorium; men det vilde være altfor vidtløftigt at gentage dem her; dog skal jeg om lidt anføre det, der findes paa Bagsiden, fordi det er af mere almindelig Art.
B. Et rundt tavlet Loft over Varmeanlægget, til hvilket der er Adgang fra alle Sider fra Kælderrummene.
C. En Kælder til Anbringelse af de største Æquatoreal-Armiller, aftegnede under Nr. 14.
D. En Kælder til den store Quadrant, kaldet den drejelige, som er beskrevet under Nr. 6.
E. En Kælder til Zodiacal-Armillerne, forklarede under Nr. 11.
F. En Kælder til det store geometriske Kvadrat, der omgiver en Staal-Quadrant, betegnet som Nr. 7.
G. En Kælder til Firecubiti-Sextanten paa sin Støtte og sin drejelige Kugle, som vises under Nr. 16.
Det maa nu være nok om selve Kælderrummene, sagt i al Korthed. Men den omtalte Indskrift, som er skrevet med Guldbogstaver paa en Porfyrsten paa den sydlige Bagside af Portalen, lyder saaledes:
|Helliget den algode, store Gud
og
Eftertiden.
Helliget den algode, store Gud
og
Eftertiden.
Tycho Brahe, Søn af Otto, som indsaa, at Astronomien, den ældste og fornemste af alle Videnskaber, nok havde været dyrket i lang Tid og i stort Omfang, men endnu ikke havde opnaaet tilstrækkelig Fasthed eller var blevet renset for Fejl, opfandt og konstruerede, for at reformere den og bringe den til Fuldkommenhed, med utrolig Møje, Flid og Bekostning forskellige nøjagtige Instrumenter, egnede til alle Slags Observationer af Himmellegemerne, og anbragte dem dels i det nærliggende Slot Uraniborg, der var bygget til det samme Formaal, dels i disse underjordiske Rum til mere stadig og mere gavnlig Anvendelse, og idet han anbefaler, helliger og indvier denne saare sjældne og kostelige Skat til dig, du herlige Eftertid, der vil leve evindelig, beder og besværger han, der baade har paabegyndt og fuldført alt dette paa denne Ø, efter at have oprejst dette Mindesmærke, dig om, at du til Ære for den evige Gud, Skaberen af Himlens vidunderlige Urværk, til Udbredelse af den guddommelige Videnskab og til Fædrelandets Berømmelse bestandig vil bevare den og ikke lade den forfalde af Ælde eller nogen anden Skade eller blive fjernet til et andet Sted eller paa nogen Maade blive mishandlet, om ikke af nogen anden Grund, saa af Ærbødighed for Skaberens Øje, der vaager over Universet.
Hilset være du, der læser dette og handler derefter. Lev vel!
Udenfor paa dette Stjerneborgs Grund er der anbragt nogle Stensøjler H. I. paa begge Sider, mod Øst og Vest; paa dem kan de Ptolemæiske Linealer lægges, og de kan, naar det udkræves, bære de mindre transportable Armiller. K. L. N. O er Kugler, som hviler paa deres Støtter og af og til anbringes paa den omtalte Plads, for at der paa dem kan lægges Sextanter, naar der skal sigtes imod Stjerner, hvor som helst de maatte befinde sig. M. Et rundt Stenbord, bestemt til, naar det ønskes, at lægge den transportable Quadrant og andre mindre Instrumenter paa, for at der bekvemt kan observeres med dem. Resten vil en klartseende og indsigtsfuld Iagttager af sig selv kunne opdage.
FORKLARING AF GRUNDPLANEN
A. En Forstue, gennem hvilken man ad en Trappe gaar ned i Observatoriet.
B. Et kvadratisk Varmeanlæg.
C. Kælder til Anbringelse af de største Æquatoreal-Armiller.
D. Til den drejelige Quadrant.
E. Til Zodiacal-Armillerne.
F. Til den store Staal-Quadrant, der er omgivet af et geometrisk Kvadrat, der ligeledes er af Staal.
G. Til Firecubiti-Sextanten, der hviler paa sin drejelige Kugle.
H. H. Nogle Stensøjler, |der er anbragte paa den vestlige Side.
I. I. Andre Stensøjler, der staar mod Øst.
K. L. N. T. Nogle udenfor staaende Kugler til at bære de astronomiske Sextanter.
M. Et rundt Stenbord.
O. En Seng, hvorpaa jeg undertiden kunde faa Lov til at hvile mig under Observationerne, naar det hændte, at der kom Skyer, og vi ikke kunde glæde os ved, at Himlen stadig var klar.
Q. En anden lignende, men rummeligere, der paa samme Maade kunde benyttes af Medhjælperne.
P. En Ovn.
V. Et Bord.
S. Indgangen til en underjordisk Gang, som det var min Hensigt at lade grave under Volden og Haven, saa at den engang kom til at føre ind i Slottet og det kemiske Laboratorium. Den er nemlig paabegyndt, men endnu ikke færdig.
Det ydre Omraade, indbefattet dets Galleri, maaler paa hver af sit Kvadrats Sider, der vender imod de fire Verdenshjørner, 70 Fod; men Diameteren af de Halvcirkler, der findes midt paa Siderne, er 24 Fod. I de to Hjørner af denne kvadratiske Grund, mod Sydøst og Sydvest, er der nogle praktisk indrettede Kasser, hvori det større halvcirkelformede Instrument, hvormed Stjernedistancer, der omfatter mere end en Fjerdedel af Himmelomkredsen, maales, og som ikke er afbildet sammen med de øvrige Instrumenter, men kun omtalt med faa Ord efter disse, blev omhyggeligt opbevaret, ligesom forøvrigt ogsaa nogle Sextanter og lignende transportable Instrumenter, der ikke behøver stadig at være i Brug; og jeg havde ligeledes bestemt senere at anbringe nogle i det nordøstlige og nordvestlige Hjørne. Det maa nu være sagt i Korthed om disse underjordiske Bygninger; hvis jeg vilde forklare det altsammen i Enkelthederne, behøvedes der en vidtløftig Beskrivelse. Men hvad det er for nogle Digte, som vi har ladet indskrive med Guldbogstaver paa begge Sider i de underjordiske Rum, derom melder den samme første Bog af Brevene, hvorfor det ikke vil være Umagen værd at gentage dem her.
Det maa nu være nok om de astronomiske Bygninger. Men skønt det ikke var min Hensigt her at omtale den Ø i det stærkt befærdede danske Sund, hvor vi har opført disse Bygninger, har jeg dog ment, at fordi jeg har nævnt et højtliggende og ensomt Sted, og fordi denne Ø allerede tidligere er skildret af den højt ansete Georg Braun i det fjerde Bind af hans “Theatrum urbium”, men rigtignok ikke synderlig naturtro paa Grund af Tegnerens Skødesløshed, burde jeg derfor her beskrive den med lidt større Nøjagtighed.
Denne ø ligger i det berømmelige danske rige i det kendte sund der skiller Skåne fra Sjælland, og den har hovedstaden København mod sydvest i en afstand af 3 mil og Helsingør, hvor det kongelige toldkammer befinder sig, mod nordvest, 2 mil væk. Begge disse ligger på Sjælland. Afstanden til Helsingborg, som ligger direkte mod nord, er også 2 mil, og til Landskrona mod sydøst kun en mil. Begge disse ligger i Skåne. Øen er temmelig høj, som om man skal bestige en bakke, men på toppen er den helt flad, og i omkreds måler den 8160 store skridt. Ved øens midte, hvor jeg har bygget slottet Uraniborg, har jeg adskillige gange med største præcision målt polhøjden eller, hvad der er det samme, længden fra ækvator til 55 gr. 54½. min. Længdegraden har jeg beregnet til 36 parter, 45 min. hvorved jeg har taget forskellen mellem de meridianer som Ptolemaeus og Copernicus brugte, i betragtning, og så vidt muligt anvendt sidstnævntes omhyggelige fremgangsmåde. I den kvadratiske figur, der indeholder en aftegning af øen, |er hver grad således delt i sekunder. Hvad man ellers ser på selve øen, skal forstås sådan:
A. Slottet Uraniborg.
B. Stjerneborg.
C. Ladegården.
D. Værksted for de håndværkere der konstruerede astronomiske instrumenter og andet.
E. Vindmølle.
F. Landsby, omfattende ca. 40 bondegårde.
G. Papirmølle, der samtidig kunne male korn og derudover berede forskellige former for skind. Disse tre opgaver udføres af et og det samme store vandhjul, såvel samtidig som hver for sig.
H. Kirke. I. Bøndernes tingsted.
K. L. M. Større fiskedamme, af hvilke L, der ligger umiddelbart ved møllen, er særdeles dyb og anlagt med en kolossal dæmning så den kan samle store mængder vand til brug for møllen. Disse og de øvrige ca. 60 damme, der rummer en stor mængde fisk af forskellige arter, kan, når der er behov for det, nemt tømmes næsten helt til brug for den nævnte mølle. O. Våd eng med enkelte elletræer.
T. græsningsareal med spredte buskadser. N. Et skyggefuldt hasselkrat på nordkysten.
P. Q. R. S. rester af fire borge der tidligere har ligget på øen.
Da kong Frederik 2., højlovlig ihukommelse, havde overdraget mig denne ø for livstid og bekræftet det i et brev udstedt på pergament, i den hensigt at jeg der kunne have den nødvendige fred til at dyrke astronomen (som også tidligere nævnt), investerede jeg et kolossalt arbejde og store summer i den for at efterkomme denne fremragende konges vilje og tjene fædrelandets ære. Ikke alene opførte jeg (som beskrevet) prægtige og gedigne bygninger på den, jeg opsamlede også store mængder vand på den – på et sted hvor der intet sådant havde været før – for nede ved kysten at kunne anlægge en papirmølle der kunne levere papir til mit trykkeri så det ikke med besvær skulle skaffes fra Tyskland.
På alt dette har jeg brugt over en tønde guld. Alt hvad jeg har kunnet skaffe, enten af kongelige bevillinger eller af mine egne årlige indtægter, har jeg givet ud til dette formål – for slet ikke at tale om det kolossale arbejde som jeg har taget på mig der på stedet gennem 21 år. På den baggrund kan ethvert tænkende menneske regne ud at jeg ikke uden særdeles trængende årsager, især i halvtredsårsalderen og med en stor husholdning har forladt den ø der har kostet mig så meget, og samtidig mit elskede fædreland og med det et stort antal slægtninge og venner. Hvad der har tvunget mig til det, og hvor omfattende det er, vil jeg dog ikke omtale her. Til gengæld vil jeg beredvilligt undskylde min høje konge, Christian 4., min nådige herre, som for nylig har efterfulgt sin far kong Frederik, højlovlig ihukommelse, der grundlagde og understøttede alt dette. Jeg er nemlig ikke i tvivl om at hvis han i tide og på rette måde var blevet informeret om disse forhold, der bestemt må siges at bidrage til rigets værdighed, ville han, med det medfødte højsind og den skarpsindige begavelse, det ædle sind og den interesse i de frie kunster der udmærker ham, nådigt og gavmildt have bevaret og fortsat denne forskning, der i den grad er en konge værdig. Men måske ville skæbnen det sådan for at astronomiens genoprettelse kunne blive formidlet videre ud og gjort mere alment kendt. |Enhver kan jo let gennemtænke hvor alvorligt og presserende astronomiens genoprettelse ligger mig på sinde når jeg for dens skyld har været villig til tappert at bære så store anstrengelser og udgifter, så mange rystelser og fortrædeligheder – i en grad så jeg end ikke har tøvet med at forlade mit fædreland og alt hvad jeg har mest kært.