Konrad, af Guds nåde romernes konge og til alle tider kejser AugustusN, til sin højtelskede fader i Kristus Eugenius, den hellige romerske kirkes øverste biskop, sønlig kærlighed i alt og skyldig ærbødighed i Herren.

I, vor fader, skal (o. s. v.) Vi har i midten af september måned holdt rigsdag i Würzburg og har der med umiddelbar virkning vedtaget udbudet af et togt til ItalienN, idet vi har modtaget de fremmødte fyrsters ord og ed (om at ville give følge). Da vi til den rette gennemførelse af dette togt hverken bør eller vil undvære vor elskede Hartvigs, Bremens ærværdige ærkebiskops tilstedeværelse og råd, beder vi opmærksomt Eders faderlige højhed om velvilligt at fritage ham for at give møde til den berammede dag og termin angående opretholdelsen af Bremerkirkens værdighed og om at udsætte hans sag til vi kommer, på det vilkår fra vor side, at sagen efter vor ankomst bliver afgjort i Eders nærværelse på grundlag af sandhed og retfærdighed. Thi i tillid til Eders oprigtighed og støttet til et råd af vor elskede Octavian, Eders kardinalN, som da var til stede, holdt vi den fornævnte ærkebiskop tilbage hos os, skønt han allerede stod i begreb med at tiltræde rejsen, for at vi kunde have ham redebon ved hånden under et så stort og så berømmeligt togt ....