DD nr. 11510101103

[1151]. 104

Knud (Magnussen), konge over Danerne, til K(onrad 3.), Romernes kejser. Kongen er blevet berøvet rige og fædrenearv. Fordrevet bønfalder han om våbenhjælp og lover sønlig lydighed.

A: tabt.

a: Liège. Archives de l'état. Epistolæ Wibaldi, s. XII, f. 116.

Tryk: Martène et Durand II 496; Jo. Meursius, Opera, IX 277; Migne 189:1380; Bibl. rer. Germ. I 467; Prutz, Heinrich der Löwe, 97 (udtog). Reg.: Suhm VI 112; Videnskabernes Selskabs Afhandlinger IV 227; Reg. Dan. 206*; Hasse I 46. Dipl. Dan. 1. rk. II nr. 104; DRB. I:2 nr. 104 (i oversættelse).

I kong Knuds brev til Konrad 3. tituleres denne ligesom i Svend Grathes brev (nr. 103): kejser. Kejsertitlen er her korrekt: Romanorum imperator.

Kong Knuds brev har i Wibalds brevkodeks sin plads blandt brevene fra 1151. Det er øjensynlig skrevet efter kongens nederlag ved Viborg og må tilhøre midten eller den sidste halvdel af 1151.

C. Dei gracia Romanorum imperatori augusto. Kanutus rex Danorum. ♦ salutem.

Quoniam uos rex regum ad hoc constituit. et unum ex multis elegit. nominisque sui gloria decorauit. ut pater iusticię. filiusque pacis fieretis. merito debetis in omnibus iusticiam corroborare. et iniuste afflictis solatia adhibere. Priuati igitur non solum regno uerum etiam patrimonio. Christo et uobis conquerimur. ut iusticia dictante nobis exulibus condescendatis et compatiamini. Ad imperium enim Romanum expulsi confugimus. quia ibi consilium et auxilium inuenire sperauimus. Vestram itaque regiam potestatem suppliciter exoramus. quod nobis subueniatis. et pro uestro honore nobiscum paterne agatis. et quę iniuste amisimus. gladii uestri seueritate rehabeamus. Nos uero uestra precepta in omnibus uelut filii constanter sequemur.

10 C. = Conrado.

12 1. Tim. 6,,: rex regum; etc.

13 Luc. 10,: filius pacis.

Knud, Danernes konge, til Konrad, romernes ophøjede kejser.

Efterdi kongernes konge har indsat Eder hertil og har udvalgt Eder ene blandt mange og smykket Eder med sit navns stråleglans i det øjemed, at I skulde gøres til en retfærdighedens fader og et fredens barn, bør I med rette styrke retfærdigheden i alle henseender og bringe husvalelse til dem, som uretfærdigt lider ondt. Berøvet ikke blot vort rige, men også vor fædrenearv, klager vi til Kristus og Eder, så at I på retfærdighedens bud nedlader Eder til at hjælpe os og forbarme Eder over os landflygtige. Thi i vor landflygtighed har vi søgt tilflugt i det romerske kejserrige, fordi vi håber at finde råd og bistand der. Vi beder derfor ydmygt Eders kongelige højhed om, at I kommer os til hjælp, og at I for Eders æres skyld handler faderligt med os og med Eders hvasse sværd atter lader os få, hvad vi har mistet på uretfærdig vis. Men vi vil som en søn i alle henseender bestandigt efterkomme Eders befalinger.