I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Valdemar, af Guds nåde Danernes konge, til alle sønner af den fromme moder, kirken, såvel fremtidige som nulevende, som lever fromt og rettroende i Danmark, i ønsket om, at de efter dette livs løb må opnå den sejrsprisN i Kristus, som er grænseløs.

Efterdi vi ved Guds styrelse, skønt det ingenlunde er efter vore egne fortjenester, har opnået eneherredømmet over hele riget, vil vi af den grund sørge for at være til gavn for alt gudeligt og menneskeligt, så vidt vore kræfter med Guds hjælp forslår. Idet vi altså tror på opstandelsen og et liv efter døden sammen med dem, som har herliggjort Guds husN, og at vi vil få del i de evige boligerN, kundgør vi at have overdraget til klostret ved Veng og brødrene i samme kloster, der tjener sammesteds efter den hellige Benedikts regel, deres landboerN med al vor kongelige ret, som de før plejede at betale til vore ombudsmænd i anledning af hærtog, som på dansk kaldes 'leding', og dette har vi gjort til bod for vore, vore forældres, vore forgængeres og for alle afdøde troendes synder.

Hver den, som derfor i ond iver går imod dette vort brevs bestemmelse og, grebet og ophidset af djævelens åndN, forsøger at omstøde, hvad vi har fastsat som gyldigt, ja, som krænker vort brev, der er beseglet med vort segl, skal have fælles lod med Judas, Kristi forræder, og være på deres vej, som sagde til Herren: Vig bort fra os! At kende dine veje er ikke vor lystN. Og han skal være udelukket fra vor herre Jesu Kristi højhellige legeme og blod, medmindre han, ledet af anger, skulde gøre passende bod.