Eskil, af Guds nåde ærkebiskop af kirken i Lund, den højhellige romerske kirkes legat, Danmarks og Sveriges primas, til alle i Viborg stift, lægmænd som gejstlige, hilsen og velsignelse.

Vi ved, at ingen vil være i tvivl om, at de gudstjenstlige handlinger, som består i at besøge syge, at give syndsforladelse, at salve med olie, som St. Jakob har givet anvisning påN, og at uddele alterens sakramente, der i tre bispers tid og bekræftet ved privilegium af vor broder Niels, samme stifts biskop, er tilstået vore brødre kannikerne, der fromt tjener Gud i domkirken som Kristi disciples følgesvende, nu i mere end 50 år urokkeligt har været overholdt af dem. Men da det er en rosværdig handling usvækket at overholde forgængernes, prisværdige mænds, efterlignelsesværdige anordninger, fastslår vi, at den omtalte domkirke ikke skal berøves sin hæderfulde ret, men at dens ærværdige frihed fromt skal overholdes. Af den grund påbyder vi med Guds myndighed, at hvor de end måtte blive tilkaldt for at besøge syge, må ingen gejstlig eller lægmand driste sig til at løfte hånden i protest men skal med anstand godhedsfuldt godkende udøvelsen af de fornævnte gudstjenstlige handlinger. Men de skal ved deres årvågne påpasselighed drage omsorg for, at enhver kirkes og præsts rettigheder iagttages ved betaling af de skyldige gejstlige ydelser.

Men den, som drister sig til at gøre dette til intet eller til at gå imod det, skal med rette ligge under for banlysning, indtil han angrer.