Eskil, af Guds nåde ærkebiskop af den hellige kirke i Lund, det romerske sædes legat, Danmarks og Sveriges primas, til sine elskede sønner og brødre i Odense, der gør tjeneste for GudN og St. Knud, hilsen og broderlig kærlighed.

Det er kommet til vor kundskab, at Eders ro forstyrres af slette menneskers påtrængenhed, og vi har hørt, at det hellige klosterliv angribes ved listige menneskers ondartede rænker, og vi har i oprigtig kærlighed følt sorg på Eders vegne. Men idet vi tror, at vi ved opstandelsen skal dele lod med EderN, har vi efter at have indhentet gode mænds råd taget sådanne forholdsregler for Eders fred og frelse, så vi i overensstemmelse med Gud har draget omsorg for de nulevendes ro og for de fremtidiges endrægtighed. Vi har derfor bestemt, at ingen gejstlig eller verdslig person nogensinde i overensstemmelse med salig pave Paschalis 2.s bestemmelserN skal have magt til under et eller andet påskud eller ved et underfundigt påhit at fjerne Eder eller munkene af Eders orden fra klostret i Odense, men at I altid i ro og frihed skal fortsætte den klosterlige tilværelse, og at aldeles intet menneske forvovent må volde forstyrrelser i samme Eders kloster eller formindske eller tilegne sig dets besiddelser eller beholde det tilegnede eller plage det med dristige overgreb, men at alt, hvad kongerne gavmildt har skænket, bisperne bevilget eller alle troende fromt har givet Eder - såvel det, som I herefter måtte erhverve, som det, I hidtil har erhvervet - stedse ukæret og ubeskåret skal bevares for Eder. Bispen, der også skal være tilfreds med sit eget, må på ingen måde tilrive sig ret til at have del i noget, der hører til brødrenes brug, ej heller indsætte dem, der står i lydighedsforhold til klostret, eller driste sig til uden Eders samtykke at give nogen en begunstigelse (på klostrets vegne). I overensstemmelse med kanonisk ret og de apostoliske forskrifterN skal I også - nemlig I, som gør tjeneste ved domkirken - have frit valg i Eders kirke, nemlig den første og vægtigste stemmeN ved valget af Eders biskop, men alene stemme ved valget af Eders prior; og den, som bliver valgt på regelbunden vis, skal fremstilles for bispen til stadfæstelse, idet han skal modtage sjælesørgerforsorgen fra ham. Når den er modtaget, skal brødrenes konvent vise ham - og han bispen - skyldig lydighed, ellers skal de foretagne valg ikke have gyldighed. Vi tilstår ligeledes, at I uden indsigelse må besøge og salve og foretage begravelse af dem, som ved at skænke milde gaver har søgt broderskab hos Eder, og som ønsker at blive begravet på klostrets kirkegård, dog under forbehold af deres egen præsts rettigheder. Ingen person må heller nogensinde afhænde, bortskænke eller ved et eller andet påhit bortfjerne Eders kirkes prydelser undtagen med hele samfundets samtykke og til fordel for kirken. Men hvis bispen skulde tage, miste eller på en eller anden måde afhænde noget af det, som er nævnt ovenfor, skal han erstatte det på passende måde. Og hvis der måske skulde blive begået en brøde i samfundet, skal det ikke tilkomme bispen at råde bod på den, førend han bliver opfordret dertil af prioren eller af brødrene, og da skal han kun træde ind i kapitlet, når munkene har forsamlet sig, udbede sig bod af de ulydige i overensstemmelse med St. Benedikts regel; og ingen af munkene skal dømmes eller stå til svar for en forseelse på noget andet sted end i sit kapitel. I skal også altid sidde inde med de kollekter af fromme gaver fra Jylland, Sjælland, Lolland og andre øer, som fra gammel tid er skænket martyren St. Knud af bisper og menigheder, og som med apostolisk og i lige måde i kraft af vor stadfæstelse er godkendt som gave, at udrede uformindsket hvert år. For at dette kan forblive gyldigt og uanfægtet, fastsætter vi med Gud faders, sønnens og helligåndens og de hellige apostle Peters og Paulus' og den herre pave Alexanders myndighed og i kraft af vort embede, at det skal forblive usvækket i al fremtid. Men hvis nogen formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet gør bod - være underkastet anathema MaranathaN. Lad det ske! Lad det ske! Amen, amen. Handlet i Lund år 1171 for Herrens menneskevorden, i herr Eskils 38. ærkebispeår, i den strålende kong Valdemars 14. år, i den fjerde indiktion, epakten 12, idet vor herre Jesus Kristus regerer.

Jeg Markus, abbed i Allehelgens kloster, har skrevet under.

Jeg Asser, provst ved St. Laurentius' kirke, har skrevet under.

Jeg Peder, diakon ved samme kirke, har skrevet under.