Absalon, af Guds nåde biskop af den hellige kirke i Roskilde, til sin såre kære søn Vilhelm, abbed i St. Thomas af Eskilsø, og hans brødre, nu levende såvel som fremtidige, hilsen og faderlig velsignelse.

For længe siden er der blevet kundgjort gennem Esaias' mundN, som siger: "Jeg gør bjerge og høje tørre, afsvider alt deres grønt, gør strømme til udtørret land, og sumpe lægger jeg tørre. Jeg fører blinde ad ukendt vej, leder dem ad ukendte stier". Og denne forjættelse opfyldes vedvarende i Guds rige, idet også de, som længe dvælede i dødens mulm og mørkeN, vender tilbage til sandhedens vej, idet det klare lys fra det høje stråler over demN, og det fromme folk, ejendomsfolketN, tilskyndes til at gøre tjeneste for Gud i den kirke, i hvilken nogle tidligere sås at opholde sig, som nok antog ordensdragt, men ikke elskede selve ordenen, idet de ved deres skammelige vandel satte en skamplet på de gejstliges virke. Vi ser, at dette ved Guds miskundhed visselig er hændt i St. Thomas' kirke på Eskilsø, hvor nogle kanniker fordum opholdt sig og levede et nok så uværdigt og uregelbundent liv, men hvor I netop ved vor bestræbelse og virke er blevet indsat for at udføre de påhvilende gudstjenestelige handlinger; og denne kirke, som tidligere i kraft af begåede synder frembragte torne og tidslerN, blev gennemvædet af duggen fra oven og modtog en udplantning af troen og et Gud velbehageligt nyt skud. Da vi ser, at dette er hændt i vor tid, og vi yder Herren, alles skaber, taksigelser herfor, er det som følge heraf vor vilje, at det, som vi ser anordnet i fromhed, forherliget ved lyset, uforanderligt skal bevares i sin tilstand, og derfor tager vi fornævnte kirke tillige med hele øen, hvor den ligger, under Guds og vor beskyttelse og bestyrker den med dette brev som værn. Vi fastlægger da for det første, at den kannikeorden, der er indrettet med Guds vilje og efter den hellige Augustins regel og de parisiske viktorinerbrødres bestemmelser og forskrifter, til evige tider ubrydeligt skal efterleves sammesteds. Endvidere alle de besiddelser og alt det gods, som samme kirke for øjeblikket besidder på retmæssig og kanonisk vis eller som den ved Guds nåde i fremtiden måtte erhverve ved pavers tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, urokket og uformindsket skal forblive i din og dine efterfølgeres eje til evig tid. Heraf lader vi disse anføre med navns nævnelse: Landsbyen Tjæreby med hele dens besiddelse og kirken i samme landsby, som vi af hensyn til vor sjælefrelse har overdraget Eder som et beneficium, fri og fritaget for enhver forulempelse og ethvert krav fra alle vore efterfølgeres side, og med agre og skove til samme landsby, enten det, som I havde før, eller det, som I senere sammesteds har modtaget af vor hånd i mageskifte med jorden på Halsnæs; vi stadfæster også med dette brev, at I skal have den trediedel af tienden, som vi skulde have af hele det sogn, og at alle, som dyrker jorder i samme sogn, på deres egne vogne skal bringe tienden til Eders lade inden for dette sogns grænserN. Men til at forrette gudstjenesten i fornævnte landsbykirke, skal I stedse sammesteds indsætte den af Eders brødre, som I helst ønsker, og det skal stå Eder frit for at kalde ham tilbage til Eders kloster, når det behager Eder og når det på nogen måde er nødvendigt og nyttigt, hvis blot ikke denne kirke kommer til at savne sin gudstjeneste. Men skulde det hænde, at I hellere ønskede, at gudstjenesten i samme kirke blev afholdt af en anden præst end af en af Eders kanniker, er det vor vilje, at det også skal være indbefattet i vor afgørelse. Og hvis der måske skulde komme til at opstå den tvangssituation for os eller for nogen af vore efterfølgere, at der bør opføres en anden nærliggende kirke, fordi samme sogn kan synes nogle at have en alt for vid udstrækning, skal det hverken være os eller en af vore efterfølgere tilladt at fradrage noget af Eders fornævnte kirkes tiender, der udgør mere end en fjerdedel, og overføre dette til den ny kirke. Vi bekræfter den jordbesiddelse, som ligger i Harløse, såvel i agre som i enge, og den hovgård, som I har ved Jyllinge, med agre og enge og den nærliggende mølle med og kirken i samme landsby med tiender og ofringer, der hører til samme kirke, og som vi også ved ovennævnte ordlyd har overdraget Eder at have til evig tid. Vi stadfæster også med dette brev, at I skal have den trediedel af tienden, som tilfaldt os i samme sogn, og at alle, som dyrker jorder i samme sogn, på deres egne vogne skal bringe tienden til Eders lade inden for dette sogns grænser. Vi stadfæster også med dette brev hovgården, som I har ved Gundsømagle, med de agre og enge, der hører til samme hovgård, og at I skal have den trediedel af tienden, som tilfaldt os i hele det sogn, og at alle, som dyrker jorder i samme sogn, på deres egne vogne skal bringe tienden til Eders lade inden for dette sogns grænser. Vi stadfæster også med dette brev, at I skal have den trediedel af tienden, som tilfalder os af hele Kirkerup sogn, og at alle, som dyrker jorder i samme sogn, på deres egne vogne skal bringe tienden til Eders lade inden for dette sogns grænserN, (og) hovgården, som I har ved Gerdrup, tillige med samme hovgårds agre og enge, hovgården, som I har ved Sønderby, med agre og enge og den del, som I hidtil har haft i skoven til samme landsby, og den jord, som ligger ved Tørslev, samt den jord, som ligger i Arnakke. Men når du, som er abbed i samme stiftelse, eller nogen af dine efterfølgere afgår ved døden, skal ingen indsættes som foresat der ved nogen som helst form for tilsnigelse, kneb eller magtanvendelse, men ene og alene den, som brødrene efter alles samtykke eller den forstandigste del af brødrene omsigtsfuldt vælger i gudfrygtighed og efter den hellige Augustins regel. Vi fastsætter også og forbyder, at det må være tilladt nogen af Eders kanniker efter at have aflagt løfte i Eders kloster at gå over til et andet kloster. Men den, der er optaget i klostret, må ingen uden Eders tilladelse vove at holde påN. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må driste sig til at forstyrre samme kirke eller tilegne sig dens ejendomme eller beholde det tilegnede eller plage den med fortrædigelser, men at alt i enhver henseende uforbeholdent skal efterleves til nytte for dem, til hvis styrelse of underhold det er givet. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin anmasselse god igen - være berøvet sin magt og værdighed og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers, den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf og ramt af anathema. Amen.

Jeg Absalon, biskop af Roskilde, har skrevet under i det Herrens år 1171.

Givet ved Absalon, bispen af Roskildes hånd.

Jeg Walter, kapellan, har skrevet under.