Tekst og udgave
forrige næste

A. dei gracia sancte Lundensis ecclesie archiepiscopus Suethie primas. omnibus iustis et bonis Nythingiam Weringiam Finnedhiam. inhabitantibus. salutem in domino.

Quoniam sicut in secularibus causis positus est gladius materialis ad cohibendam malorum proteruiam. ita et in ecclesiasticis causis gladius scilicet spiritualis prelatis ecclesiarum commissus est ut ecclesie seruientium iniurias uirorum scilicet religiosorum uindicent\ Inde est quod equo animo tolerare non possumus rapinas et direptiones quas iniqui et peruersi homines ecclesie dei inferunt de Noua ualle non solum in eius possessionibus\ sed quod peius est manus illicitas in personas prefate ecclesie deo iugiter seruientes inponendo. immo quantum est ex iniuncto nobis officio commonere tales qui tali preocupati fuerint delicto. prius secundum apostolum in spiritu lenitatis ut a uexatione cessent ecclesie et rapina. Quod si non sic adquieuerint. anathematis uinculis innodare tenemur\ ita ut nec sacerdoti immo nec episcopo uel archiepiscopo liceat quemquam absoluere. qui alicui sub sacro ordine constituto manum non solum clerico uel monaco sed eciam conuerso sacrilegam immiserit. sed soli apostolico uel saltem nobis cui uicem suam super hiis commisit dominus apostolicus aliquando dispensare. Pro minoribus quidem causis hec dicimus et ubi uiderimus expedire. Mandatum igitur sit tam episcopis quam sacerdotibus ut tam ecclesiarum raptores quam eos qui manus uiolentas in clericos iniecerint\ auctoritate dei et nostra excommunicatos denuntient. et si in obstinatione sua defuncti fuerint. non tradant ecclesiastice sepulture.

23 inferunt] tilf. o. l. A. 26 preocupati = preoccupati.

1 innodare] med no tilf. o. l. A. – tenemur] tilf. o. l. A.

18-20: Cf. Bernardus, abbas Clarævallensis, De consideratione IV 3 (Migne CLXXXII 776C): Uterque ergo ecclesiæ et spiritualis scilicet gladius et materialis; sed is quidem pro ecclesia, ille vero et ab ecclesia exserendus: ille sacerdotis, is militis manu, sed sane ad nutum sacerdotis et iussum imperatoris. 27: Cf. Galat. 6, 1: instruite in spiritu lenitatis.

Absalon, af Guds nåde ærkebiskop af den hellige kirke i Lund, Sveriges primas, til alle retfærdige og gode indbyggere i Njudung, Värend og Finnveden hilsen med Gud.

Ligesom det timelige sværd er stillet til rådighed i verdslige anliggender for at legge en dæmper på de ondes frækhed, således er der også i kirkelige anliggender betroet kirkernes prælater et sværd, nemlig det åndelige, for at de kan straffe forurettigelser, begået mod dem, der tjener kirken, nemlig de regelbundne mænd. Af den grund kan vi ikke med roligt sind tolerere de røverier og hærgninger, som slette og fordærvede mennesker forvolder Guds kirke i Nydala, ikke alene med hensyn til dens besiddelser, men, hvad der er værre, ved at lægge ulovlig hånd på de personer i fornævnte kirke, der uafladeligt tjener Gud, men tværtimod skal vi i henhold til den os påhvilende pligt i første omgang i overensstemmelse med apostlen med sagtmodig ånd formane sådanne, som måtte indlade sig på sådant, så de hører op med mishandling og udplyndring af kirken. Men hvis de ikke under de omstændigheder besinder sig, er det vor pligt at lægge dem under anathema, således at det ikke skal være tilladt nogen præst, ja ikke engang en biskop eller ærkebiskop at absolvere nogen person, som gudsbespotteligt lægger hånd på nogen, der tilhører den hellige stand - og dette gælder ikke blot en gejstlig eller en munk, men også en lægbroder - men alene paven eller højst os, hvem paven har betroet som sin stedfortræder at give dispensation i disse anliggender. Vi formulerer dette også for de mindre sager, og der, hvor vi måtte synes, at det er til gavn. Det skal derfor være såvel bisper som præster befalet, at de med Guds og vor myndighed skal lyse såvel dem, der plyndrer kirker, som dem, der lægger voldelig hånd på gejstlige, under ban, og hvis de forbliver genstridige og skulde afgå ved døden, skal de ikke give dem en kirkelig begravelse.