Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter a.

Spiracula uirtutum et odoramenta suauia sunt et perpetua. Nam nec longæuitate ueterascunt nec longinquitate odorem suum minuunt. Ecce uestra Dacia remota est a nostra Francia. Distant enim et moribus hominum et consuetudinibus siue situ terrarum. Sed uirtus, siue hic siue illic, nec uultum mutat nec habitum nec fructum nec usum. Species illi una et in Dacia et in Francia. Quorsum hæc? Quid ad materiam præsentem attinet de insolubili et immobili uigore et decore uirtutis scribere, cum sufficit grates referre uobis pro beneficiis fratri et amico nostro Fulconi episcopo collatis, et quod obsequium suum tantus dominus tam indigno monacho litteris suis porrexit? Sed peccatum reputo falsa dicere nihilominus et uera tacere. Sicut enim improbus incenditur aut inflatur, si falso laudetur, sic præditus naturali et gratuita bonitate humiliatur, et fortius ad meliora accenditur, cum ad se et ante se relatione, non adulatoria, sed uera reuocatur. Timet enim, ne non sit uel minus sit, quam dicitur. A multis retro annis, pater carissime, de uestra nobilitate et industria plura audiuimus, et quod feruentissimo zelo, quæ dei sunt, in uobis et in aliis augmentare studeatis. Tenui fama hoc didiceram, sed cumulum ueritatis et certitudinis adiecit carissimus noster et uester, Fulco episcopus. Phinees utinam tam apud uos quam apud nos resurgeret; et filii Mathatiæ antiqua pro lege dei bella renouarent et sibi usque ad animas non parcerent. Feruentis illius spiritus stillicidium in uobis infundat spiritus sanctus. Satis dictum sit sapienti. Pro his, quæ aguntur in partibus uestris erga nepotes et amicos prædecessoris uestri, utinam ea mihi esset apud uos gratia et amicitia, quæ apud illum est, et sicut illi honore, sic dilectione succedatis. Ualete.

19: Cf. Num. 25, 7: Quod cum vidisset Phinees.... surrexit de medio multitudinis. 20-21: Cf. 1. Machab. cap. 2-3. 22-23: Cf. Terents, Phormio V 541: dictum sapienti sat est.

Petrus, abbed af St.-Remi til ærkebispen af Lund.

Den strøm af vellugt, der udgår fra dyderne, er liflig og evindelig. Thi den hverken ældes eller formindskes i tidens løb. Se, Eders Danmark ligger langt borte fra vort Frankrig. Thi de er adskilt fra hinanden både ved menneskenes sæder og skikke og ved landenes beliggenhed. Men dyden - det være sig her eller der - ændrer hverken sit udseende eller sin beskaffenhed, hverken sin nytte eller sin anvendelighed. Den har et og samme indhold både i Danmark og i Frankrig. Hvortil nu dette? Hvad angår det denne sag at skrive om dydens uigendrivelighed og urokkelige kraft og skønhed, når det er nok at bringe Eder en tak for de velgerninger, der er vist vor broder og ven biskop Fulko, og fordi så høj en herre ved sit brev har vist en så uværdig munk sin gunst? Men jeg regner det for en synd at tale usandt samt også at fortie sandheden. Thi ligesom et dårligt menneske bliver ødelagt eller opblæst, hvis han roses på et falsk grundlag, således bliver den, der er i besiddelse af en medfødt og uegennyttig godhed, gjort ydmyg og opildnes kraftigere til det bedre, når han ikke ved en smigrende, men ved en sandfærdig fremstilling kaldes til besindelse om sig selv og for sig selv. Thi han nærer angst for, at han ikke er eller er mindre end hvad man siger. For mange år siden, såre kære fader, har vi hørt mangt og meget om Eders høje byrd og virke, og at I med en såre glødende nidkærhed stræber efter at øge det hos Eder og hos andre, som hører Gud til. Et løseligt forlydende havde belært os herom, men vores og Eders såre kære biskop Fulko har gjort det til den højeste sandhed og den største vished. Gid at en Pinehas vilde genopstå såvel hos Eder som hos os, og at Mathatias' sønner vilde genoptage de gamle krige for Guds lov og ikke spare sig lige til sidste livsgnist. Lad den helligånd indgyde en dråbe af den glø dende ånd i Eder. Det være sagt tydeligt nok for den, der ved besked. Gid jeg i anledning af det, som sker i Eders egne med Eders forgængers nevøer og venner, havde den nåde og fandt det venskab hos Eder, som jeg har hos ham, og at I ligesom i hæderen også efterfølger ham i kærligheden. Lev vel.