Broder Stefan af Ste.-Geneviève til den ærværdige herre og fader Absalon, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, det apostoliske sædes legat, hilsen og tro lydighed i al ærbødighed.

Brændofret behager og forsoner samtidig, fordi det bringes i fuld overbevisning og ikke under falsk foregivende. Gud forsmår det ikke uanset al der, stilling og køn, Han, som billiger ofret om morgenen hos ungdommen og om aftenen hos alderdommen. Ynglingen med de gode naturanlæg, Eders - og nu vor - Peder, der er ivrigt optaget af at yde dette brændoffer, og som på jomfruen Genevièves bjerg er bundet i lydighedens bånd, afventer tålmodigt, hvad Herren vil gøre med ham som sonoffer. Han var gået i lag med et såre strengt og - som vi tror - et for højtflyvende forehavende; men for at ikke den uvante møje og den hårde strenghed skulde give ham et knæk i hans unge alder og gøre ham modløs, er det klogere at lade ham blive frelst i ZoarN end at lade ham lide skibbrud i det ophøjede. Uden vanære for sig og sine vender han både med tilladelse og i frihed ryggen til hyrderne, og for at han ikke med sine hænder skulde gøre træls arbejde med kurvenN i haver og agre, er han blevet klerk hos os, idet han oftere vil være fri for læsning, så han kan tilpasse sig til klerkelivet. Glæd Eder herover, hellige fader, og hans forældre skal trøste sig i Herren, eftersom vi i Guds kirke venter en overdådig frugt af en sådan blomst. Men alt, hvad jeg og vore brødre evner i retning af oplæring, kærlighed og lærdom, er vi indstillet på at give ham, idet vi oftere vil byde ham en moders bryst end en faders pisk.