Cølestin, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Absalon, ærkebiskop af Lund, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vi har altid næret den overbevisning med hensyn til din faste karakter, at du kun vilde anmode om at måtte gennemføre noget med det apostoliske sædes myndighed, som du skønnede havde støtte i billighed og sømmelighed. Med des større sikkerhed bifalder vi derfor dine anmodninger, broder, jo mere der hos os ved erfaring består en vished om din rene pligtopfattelse. Og som du, kære broder, ved brev har underrettet os om, og som vi ifølge indholdet af et brev fra vor ærværdige broder biskop Svend af Århus tydeligt har forstået, har vor forgænger pave Urban - lyksalig ihukommelse - tilstået den altnævnte biskop, at han, fordi alderdommens besværligheder og hyrdegerningens bekymringer trykkede ham i høj grad, måtte have lov til at trække sig tilbage fra bispedømmet, når han måtte ønske det, og har overladt det til din afgørelse at sørge for ham af bispedømmets indtægter - som han havde forøget i stærkt omfang - på en sådan måde, at der derefter ikke skulde opstå noget besvær for ham i anledning af hans underhold. Idet vi derfor ønsker at imødekomme din og hans anmodning i så henseende, pålægger vi dig, broder, ved apostolisk brev, at du med vor myndighed skal give samme biskop tilladelse til at trække sig tilbage, eftersom det er hans ønske og nødvendigheden presser på, og at du i overensstemmelse med hans kirkes muligheder drager omsorg for det, ved hvilket han på sømmelig måde kan have sit underhold, så længe han lever. Men vi bestemmer at ville godkende det, som du måtte foretage i denne sag, og påbyder, at det ubrydeligt skal iagttages.