Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter a:

. .Archiepiscopo capitulo Lundensi.

Ex litteris quas tu nobis frater archiepiscope destinasti. intelleximus. manifeste quod regnum Datie quantum ad ea que ius fori contingunt consuetudinibus suis et institutionibus. regum suorum omnino regatur. unde nullum usum testamentorum illius prouincie habere contingit. qui alibi in ultimis decedentium uoluntatibus secundum legalem obseruantiam custoditur. Si uero aliquis possessiones aliquas claustris uel aliis religiosis locis in bona ualitudine uel uoluntate ultima constitutus uult pro suorum remedio peccatorum conferre. hanc ecclesie conferendi formam esse proponis quod in huiusmodi donationibus modicum terre consueuit assumere. aut in extremitate pallii quod manu episcopi uel cuiuslibet alterius prelati ecclesie sustinetur. aut super ipsum altare aliquo inuolutum panniculo cum debita humilitate ponendum sub testimonio uidentium et audientium forma donationis huiusmodi subsequente que scotatio uulgariter appellatur. Uerum quia huiusmodi donatio maliciose a quibusdam cauillatoribus sicut asseris impeditur. a nobis humiliter postulasti ne loca religiosa et ecclesie quibus multe possessiones sub scotatione huiusmodi sunt collate ab aliquibus possint uel debeant temere perturbari paterna deberemus sollicitudine prouidere. Nolentes igitur ut tales constitutiones quas diuturnitas temporis ut asseris obseruauit. et usus consuetudinis hactenus approbate retinuit temeritate qualibet infirmentur. discretioni uestre per apostolica scripta mandamus quatinus donationes eorum que sub obtentu consuetudinis claustris. ecclesiis uel quibuslibet locis religiosis. pie ac prouide conferuntur uel etiam sunt collat<e> faciatis irreuocabiles obseruari. cum huiusmodi signum quod scotatio dicitur non tam facte donationis. quam tradite possessionis sit euidens argumentum. si quos contradictores inueneritis aut rebelles. auctoritate freti apostolica. per censuram ecclesiasticam monitione premissa sub- lato appellationis obstaculo compescentes. Datum Laterani xvi. kalendas decembris. .

5 .. = Absaloni. 28 collat<e>] collata a.

Til (Absalon), ærkebiskop, og kapitlet i Lund.

Af det brev, som du, broder ærkebiskop, har sendt os, har vi klart forstået, at Danmarks rige helt og holdent, hvad angår verdslig ret, ledes efter sine sædvaner og sine kongers anordninger, hvilket har til følge, at der i denne kirkeprovins ikke gøres brug af testamenter, som andetsteds i overensstemmelse med lovens overholdelse iagttages angående de døendes sidste vilje. Men du fremfører, at hvis nogen ved god helse eller som sin sidste vilje til bod for sine synder vil overdrage nogle besiddelser til klostre eller andre fromme stiftelser, findes der denne form for overdragelse til kirken: ved sådanne gaver plejer man at tage lidt jord og lægge det enten i den yderste ende af alterklædet, som bispen eller en anden prælat i kirken holder i hånden, eller man hyller jorden i et lille stykke klæde og anbringer den med skyldig ydmyghed på selve altret, idet man under vidnesbyrd af dem, der ser og hører, følger den form for gave, som på folkesproget kaldes skødning. Men eftersom du fremholder, at en sådan gave ondsindet bliver anfægtet af visse ordkløvere, har du ydmygt anmodet os om, at vi med faderlig omsorg skulde drage omsorg for, at de fromme stiftelser og kirker - til hvilke der ved denne form for skødning er blevet overdraget mange besiddelser - ikke ubesindigt udsættes for eller kan blive udsat for besværligheder fra nogen. Idet det derfor ikke er vor vilje, at slige indretninger, som man, efter hvad du forsikrer, i lang tid har overholdt, og som man under anvendelse af hidtil anerkendt sædvane har fastholdt, bliver svækket ved nogen ubesindighed, pålægger vi ved apostolisk brev Eder, vise mænd, at de gaver, som under overholdelse af sædvane fromt og fremsynet bliver givet eller også er blevet givet til klostre, kirker eller andre fromme stiftelser, uigenkaldeligt skal stå ved magt, da dette kendemærke, som kaldes skødning, ikke så meget er et klart bevis på den givne donation som på den overdragne ejendomsret, idet I, hvis I påtræffer nogen, som sætter sig op herimod eller er genstridig, i tillid til den apostoliske myndighed efter forudgået påmindelse tugter dem med kirkens straf under tilsidesættelse af en opsættende appel. Givet i Lateranet den 16. november.