De ord, hvormed registratoren har karakteriseret det ham foreliggende dokument: transumptt eller uidimus, viser hans tvivl med hensyn til den rette klassificering af det. Der ligger en realitet bag denne usikkerhed. Hvad først angår betegnelsen uidimus, må det anses for udelukket, at det har drejet sig om en sådan. Vidisser bliver først kendt i Danmark på et senere tidspunkt, i 1240'erne (Niels Skyum-Nielsen, Absalons privilegium for Roskilde Mariakloster. Scandia XX (1950) 270). Noget anderledes stiller sagen sig derimod ved den anden mulighed. Det ældste i sin helhed overleverede diplom, der om ikke formelt så dog rent faktisk kan fortjene betegnelsen transsumpt, stammer fra tiden [1202-1211], se nr. 52. Ubehjælpsomhed præger dette første danske dokument af denne art, og rimeligvis er det et lignende stykke, en transsumpt af den ældre, vanskeligt gennemskuelige type, registrator har haft med at gøre. Er dette rigtigt, har vi her forklaringen på hans usikkerhed. Og regesten giver os i så fald efterretning om den tidligst kendte transsumpt på dansk grund.

Notitsens plads i Roskilderegistraturen under afdelingen for Tybjærg herred synes at give et fingerpeg om, at indholdet først og fremmest har vedrørt Næstvedklostrets gamle privilegium på Roskildebispens tiende fra den fjerding af herredet, hvor klostret lå (jf. Dipl. Danicum I:2 nr. 64 og 75). Hvis dette holder stik, angiver ordene udi Nestued ikke det område, som privilegierne gjaldt for. De indeholder da slet og ret en bestemmelse af klostrets beliggenhed, en angivelse der også var temmelig uundværlig.