© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Sanctissimo patri et domino karissimo .I. dei gratia sacrosancte Romane et uniuersalis ecclesie summo pontifici. Philippus eadem gratia Francorum rex. salutem et tam debitam quam deuotam in omnibus reuerentiam.
Paternitati uestre de qua plene confidimus preces affectuosas ex toto cordis affectu porrigimus. quatinus uiro uenerabili domino .G. legato uestro qui est in terra nostra detis potestatem separandi matrimonium nostrum appellatione remota siue per affinitatem. siue per maleficium. siue intrando religionen, siue alio quocunque modo rationabili per quem solet separari matrimonium tempore uestro et temporibus antecessorum uestrorum et leuiorem dispensationem quam poteritis erga nos si placet faciatis. Super hiis autem et super aliis fideli et familiari clerico nostro Guidoni de Atheiis latori presentium ex parte nostra indubitanter credatis.
13 I.=Innocentio.
417 G.=Guale.
23 Atheiis] t synes rettet a.
Til Innocens, sin højhellige fader og meget kære herre, af Guds nåde den hellige og ukrænkelige romerske og almindelige kirkes pave, sender Filip, af samme nåde de Franskes konge, hilsen i både skyldig og hengiven ærbødighed i alle ting.
Vi frembærer for Eder, fader, hvem vi har fuldstændig tillid til, inderlige bønner fra alt, hvad vi føler i vort hjerte om, at I vil give den ærværdige mand hr. Guala, Eders legat, som opholder sig i vort land, myndighed til uden at give adgang til appel at opløse vort ægteskab enten på grund af svogerskab eller på grund af trolddom eller som følge af indtræden i klosterlivet eller på en hvilken som helst anden akceptabel måde, hvorved et ægteskab sædvanligvis er blevet opløst i Eders tid og i Eders forgængeres tid, og, om det er Eders vilje, meddeler os dispensation, så lempelig for os, som I kan. Men i dette som i andet kan I have usvigelig tiltro til vor tro tjener og klerk Guido fra Athies, der optræder på vore vegne og overbringer dette brev.
Filip Augusts brev er udateret, men lader sig tidsfæste så nogenlunde på grundlag af sit indhold. I brevet omtales den pavelige legat Guala, qui est in terra nostra. Guala modtog sine instruxer 1208 29. maj (nr. 139—140). Tidligst i juni kan han være nået til Frankrig, og kongens skrivelse kan allertidligst være fra denne måned i 1208. Under 7.—9. december samme år gav Innocens III sit svar på den foreliggende anmodning fra den franske konge (nr. 147—148). Dennes brev er da affattet senest i november.
Der er gjort forsøg på nærmere at placere skrivelsen. Delisle mener, at den er udgået 'henimod oktober'. Dette dækker omtrent den opfattelse, som Cartellieri har gjort sig til talsmand for. Han har peget på, at brevet må være afgået, førend Filip August modtog en pavebulle af 17. september 1208, der klart afviste den franske konges aspirationer og intentioner i den tyske politik (Kempf, Thronstreitregister, nr. 165). Imidlertid er der i dette tilfælde ikke nogen sikker indre forbindelse mellem kongens politiske ønskemål og hans ønsker i ægteskabssagen, og selvom Cartellieris placering fortjener opmærksomhed, synes det dog forsigtigere at fastholde den noget videre datering til [1208 juni—november].