© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Illustri regi Dacie.
Suggestor scelerum serpens antiquus qui semper querens quem deuoret tamquam leo. absorbet fluuium nec miratur. habens fiduciam quod lordanis influat in os eius. quosdam iumentis insipientibus quibus uere sunt similes comparandos adeo excecauit. quod factorem suum qui pelle ac carnibus illos uestit. neruisque compactis et ossibus uitam et misericordiam eis dedit. penitus ignorantes reuerentiam exhibent creature quam deberent impendere creatori. et dampnabiliter ydolorum cultibus inherentes. christiani nominis professores aborrent. eosque qui sibi predicant uerbum dei tamquam maleficos persecuntur. Licet autem aduersus huiusmodi barbaras nationes regno tuo conterminas prelium domini preliando multos sepe labores sustinueris et expensas. nuper tamen ymber diuine gratie terram cordis tui sancte predicationis uomere diligenter excultam adeo fecundauit. quod diuine zelo legis accensus apprehendere arma et scutum iterato proponis. ut iuxta parabolam euangelicam debiles et infirmos cecos et claudos ad nuptias summi regis intrare compellas. tractisque barbaris nationibus in sagenam fidei orthodoxe illue uiror iunci et calami ualeat suboriri; ubi habitauerant hactenus strutiones, Nos igitur tuum propositum in domino commendantes. deuotionem regiam monemus attentius et hortamur et in remissionem tibi peccatorum iniungimus. quatinus amore illius qui captiuitatem nostram sua duxit uirtute captiuam. ad extirpandum paganitatis errorem ect terminos christiane fidei dilatandos; uiriliter te accingas. neque timeas passiones huius seculi que condigne non sunt ad futuram gloriam que reuelabitur in nobis. sed in forti brachio et extento confundas cum suis ydolis spurcitiam paganorum. ac tamquam strenuus miles Christi fortiter et potenter in huius certaminis agone contendas. gloria sempiterna que in cor hominis non ascendit si legitime certaueris coronandus.
Datum Laterani .ii. kalendas nouembris. (pontificatus nostri anno duodecimo).
10 Illustri] .. Illustri a,=Waldemaro.
15 uestit=uestiit.
18 aborrent=abhorrent.
14-15 (pontificatus indtil duodecimo)] etcetera ut in alia a, udfyldt efter denne henvisning.
23-24 In eundem modum indtil strutiones] der henvises hermed til nr. 161..
11 Apoc. 12,9: serpens antiquus.
11-12 1. Petr. 5,8: leo .... quærens quem deuoret.
12-13 Iob 40,18: ecce, absorbebit fluuium et non mirabitur, et habet fiduciam quod influat Iordanis in os eius.
13-14 Jf. Psal. 48,13 og 21: et homo ..... comparatus est iumentis insipientibus et similis factus est illis.
14-15 Iob 10,11-12: pelle et carnibus uestisti me, ossibus et neruis compegisti me, uitam et misericordiam tribuisti mihi.
16-17 Jf. Rom, 1,25: coluerunt et seruierunt creaturæ potius quam creatori.
17 Jf. 1. Petr. 4,3: illicitis idolorum cultibus.
20 1. Reg. 25,28: proelia domini .... tu proeliaris.
1 Luc. 14,13: uoca pauperes, debiles, claudos et cæcos.
3 Jf. Isai. 35,7; in cubilibus, in quibus prius dracones habitabant, orietur uiror calami et iunci.
3-4 Jf. Isai. 13,21: habitabunt ibi struthiones.
6-7 Ephes. 4,8: captiuam duxit captiuitatem.
8-9 Rom. 8,18: quod non sunt condignæ passiones huius temporis ad futuram gloriam, quæ reuelabitur in nobis.
9-10 Ierem. 21,5: in manu extenta et in bracchio forti; Ezech. 20,33: in manu forti et in bracchio extento.
12 1. Cor. 2,9: nec in cor hominis ascendit.
12-13 Jf. 2. Tim, 2,5: non coronatur, nisi legitime certauerit.
Til Valdemar, Danmarks berømmelige konge.
Den gamle slange, fra hvem der udgår forbrydelser, søger bestandig et bytte på løvens vis og åbner frygtløst sin mund for floden i tillid til, at Jordan vil forsvinde i dens gab, og den har i den grad forblindet nogle mennesker, som i sandhed kan lignes med dumme trækdyr, at de i fuldstændig uvidenhed om deres Skaber, som iklædte dem hud og kød, føjede dem sammen med ben og sener og gav dem livet og livets kraft, viser skabningen den ærbødighed, de burde vise Skaberen, afskyer kristenhedens bekendere, holder fast ved afgudsdyrkelsen på fordømmelig vis og forfølger dem som troldkarle, der prædiker Guds ord for dem. Men selv om du ved at kæmpe Herrens strid mod de barbariske folkeslag, der grænser op til dit rige, ofte har båret mange anstrengelser og udgifter, har dog Guds nådes væde for ikke længe siden frugtbargjort jorden i dit hjerte, der med omhu er beredt af den hellige prædikens plovskær, således at du, optændt af nidkærhed for Guds lov, agter på ny at gribe til skjold og værge for i overensstemmelse med lignelsen i evangeliet at tvinge de vanføre og syge, blinde og halte til at træde ind til den Store Konges bryllup, og for at friske siv og rør, når de barbariske folkeslag drages ind i den rette tros fiskenet, kan skyde op der, hvor strudse hidtil havde bo. Idet vi da priser dit forsæt for Herren, påminder og opfordrer vi dig indtrængende til, fromme konge, og pålægger vi dig til syndernes forladelse, at du af kærlighed til Ham, som ved sin åndelige kraft førte os bort som sin fange, mandigt væbner dig til at udrydde hedenskabets vildfarelse og udvide grænserne for den kristne tro og ikke frygter denne verdens trængsler, som intet har at skaffe med den herlighed, som engang skal åbenbares for os, men strækker din stærke arm ud for at tilintetgøre hedningenes smudsige afgudsbilleder og som en uforfærdet Kristi ridder kæmper tappert og vældigt i denne væddestrid, idet du, hvis du strider, som loven byder, skal blive kronet med en herlighed i evindelighed, som menneskehjertet ikke kan fatte.
Givet i Lateranet den 31. oktober i vort pavedømmes tolvte år.