Tekst og udgave
forrige næste

Textgrundlag: a1.

Philippo illustri regi Francorum

Diligenter auditis et perspicaciter intellectis que nobis ex parte regia dilecti filn ·abbas de Trapa et ·I· clericus tuus proponere curauerunt· et habito cum fratribus nostris studioso tractatu non occurrit nobis aliqua uia per quam in hiis que ipsi pro te postulauerunt a nobis tue secundum <deum> possemus concurrere uoluntati sub obtestatione diuini iudicii protestantes/ quod libentissime si possemus cum deo ab illo te curaremus uinculo expedire a quo desideras uehementer absolui· Sed in carnali comertio inter te et reginam coniugem tuam adeo est processum/ quod si eciam illi tantum confessioni uellemus insistere quam nuper eadem regina fecisse proponitur coram predicto abbate de Trapa et dilecto filio· magistro Roberto de Corzon/ nunc tituli sancti Stephani in Celio monte presbytero cardinali non auderemus super huiusmodi casu de nostro sensu pro te aliquid diffinirepropter illam sententiam euuangelicam/ quam ipse Christus expressit· ut quod deus coniunxit homo non separet cum absque dubio nec sanctorum exempla nec patrum decreta intentioni tue in hoc articulo suffragenturUnde si super hoc absque generalis deliberatione concilii determinare aliquid temptaremus preter diuinam offensam et mundanam infamiam quam ex eo possemus incurrere forsam ordinis et officii nobis periculum immineret/ cum contra premissam ueritatis sententiam nostra non possit auctoritas dispensare/ quamuis et alie confessiones sicut pro certo didicimus ab eadem regina sub iureiurando sint facte: secundum quas coniugium declaratur carnali copula consumatum· Quocirca serenitatem regiam rogandam duximus et monendam quatinus ab eorum falsis insaniis auertas auditum· qui capud tuum oleo peccatoris impinguant et uolentes tibi placere secundum hominem deo te faciunt displicere; cum apperire tibi non audeant ueritatem· ne forte mouearis grauiter contra eos: Nos autem qui de te coram deo reddituri sumus in nouissimo districti examinis/ die plenissimam rationem falsis te nolumus circonueniri/ commentis ne simul in unum et animam tuam perdamus et nostram· scientes quod iuxta sententiam ueritatis nichil prodest homini si mundum uniuersum lucretur· anime uero sue detrimentum paciatur: Quare prudentissime rex ab eo quesumus proposito conquiescas/ quod perpetuum anime tue periculum generaret et dominus iustus iudex in eo te forte puniret· in quo contra ipsum tali modo peccares· ipsamque reginam pro deo et propter deum habeas propensius commandatam/ que pro seruenda lege coniugii/ quam deus ante peccatum in paradiso constituit/ longo est martyrio macerata: Nos quoque super hoc negocio grauius non molestes/ ne propter instantem persecutionem quam patimur ad extorquendum istud a nobis insistere uidearis/ quia sicut nolumus tibi negare quod sit merito concedendum· ita nolumus tibi concedere quod merito sit negandum· presertim hoc tempore· ne propter persecutionis instanciam declinare uideamur a tramite ueritatis

Datum Laterani ·v· idus iunii· pontificatus nostri anno quintodecimo·

15 dilecti filii] således a2a, filii dilecti a1.

— · abbas de Trapa (= Adamus)] ... abbas de Trappa a2a.

— ·I· (kan ikke identificeres)] 1. a2a.

— clericus] således a2a, clicus uden forkortelsestegn a1.

17 hiis] his a2a.

— <deum>] mangler a1, a2a, rekonstruktionen ikke fuldt sikker.

18 obtestatione) således a2a, obstentacione a1.

20 et] ac a2a.

24 tituli] titulo a2a.

29 Unde] Verum a2a.

— generalis] generali a2a.

2 forsam (=forsan)] forsan a2a.

4 didicimus)] didiscimus a2a.

7 auertas] således a2a, aduertas a1.

— capud (=caput)] med d underprikket og med senere hånd rettet over linien til t a1, caput a2a.

9 te) således a2a, et a1.

12 circonueniri (=circumueniri)] cireumueniri a2a.

13 ueritatis] således a2a, ueritati a1.

14 detrimentum)] således a2a, detrimentura1.

18 deum] dominum a2a.

— habeas] således a2a, mang ler a1.

— commandatam (=commendatam)] commendatam a2a.

— seruenda (=seruanda)] seruanda a2a.

20 ne] således a2a, te a1.

25 tramite] synes rettet a1.

26 quintodecimo] xv a2a.

27 Matth. 19,6: quod ergo deus coniunxit, homo non separet.

7 Psal. 39,5: insanias falsas. 7-8 Jf. Psal. 140,5: oleum autem peccatoris non impinguet caput meum. 13-15 Matth. 16,26: quid enim prodest homini, si mundum uniuersum lucretur, animæ uero suæ detrimentum patiatur. 16 Jf. Psal. 7,12: deus iudex iustus.

Til Filip, de Franskes berømmelige konge.

Efter omhyggeligt at have lyttet til og til gavns forstået, hvad vore elskede sønner abbed Adamus af la Trappe og din klerk I. har sørget for at fremføre for os på dine vegne, konge, og efter at have holdt en indgående forhandling med vore brødre falder der os ikke nogen udvej ind, hvorved vi med hensyn til de ting, som de har udbedt sig af os til fordel for dig, var i stand til at imødekomme dit ønske uden at krænke Gud, idet vi under påkaldelse af den guddommelige dom erklærer, at vi meget gerne, om det var os tilladt for Gud, vilde sørge for at løse dig fra det bånd, som du heftigt ønsker at blive befriet for. Men i den legemlige omgang mellem dig og din hustru, dronningen, er I gået så vidt, at vi, selv hvis vi alene vilde holde fast ved den erklæring, som det bliver anført, at samme dronning for nylig har fremsat i nærværelse af førnævnte abbed af la Trappe og vor elskede søn magister Robertus af Courçon, nu kardinalpresbyter af S. Stephano Celimontano, ikke i et sådant tilfælde på grundlag af vor egen mening vilde vove at træffe en afgørelse til fordel for dig som følge af evangeliets ord, som Kristus selv har udtalt, at hvad Gud har sammenføjet, skal mennesket ikke adskille, da det er uden for al tvivl, at hverken de helliges exempel eller fædrenes bestemmelser støtter din anskuelse i dette punkt. Hvis vi derfor vilde driste os til at afgøre noget i så henseende, uden at sagen var overvejet på et almindeligt koncilium, vilde foruden den fortørnelse hos Gud og det vanry blandt mennesker, som vi kunde pådrage os derved, en fare muligvis true vor stand og vort embede, da vor myndighed ikke kan dispensere fra sandhedens førnævnte ord, selv hvis vi ikke havde sikker viden om, at også andre erklæringer er afgivet under ed af samme dronning, i følge hvilke ægteskabet hævdes at være fuldbyrdet ved legemlig forening. Derfor har vi ment at burde bede og påminde dig om, høje konge, at du vender det døve øre til falske dårskaber fra dem, som fedter dit hoved ind med syndefuld olie og i ønsket om at behage dig menneskeligt set bliver skyld i, at du mishager Gud, da de ikke vover at åbenbare sandheden for dig, for at du ikke muligvis skal blive ophidset på dem. Men vi, som engang på den yderste strenge dommens dag skal aflægge det allernøjeste regnskab om dig for Gud, ønsker ikke, at du skal narres af falskhed og løgn, for at vi ikke på een og samme gang skal udslette både din og vor sjæl, da vi med sandhedens ord ved, at det ikke gavner et menneske, om han vinder den hele verden, men tager skade på sin sjæl. Derfor, meget kloge konge, er det vor bøn, at du afstår fra det forsæt, som til evig tid kunde bringe din sjæl i fare, ligesom Herren, den retfærdige dommer, måske vilde straffe dig, fordi du på denne måde syndede mod ham i dette forhold, og det er vor bøn, at du højligt agter dronningen selv, ved Gud og for Guds skyld, hun, som for at bevare ægteskabets lov, som Gud har indstiftet i Paradiset før syndefaldet, er blevet martret af et langvarigt martyrium. Gør heller ikke os besvær og møje i denne sag, for at det ikke skal se ud, som om du trænger på for at aftvinge os, hvad du ønsker, med foranledning i den truende forfølgelse, som vi lider under, eftersom vi, ligesom vi ikke ønsker at nægte dig, hvad man kan bevilge med rette, ikke ønsker at bevilge dig, hvad der med rette bør nægtes og da særlig ikke på dette tidspunkt, for at vi ikke skal synes at bøje af fra sandhedens vej på grund af truslen om forfølgelse.

Givet i Lateranet den 9. juni i vort pavedømmes femtende år.