Tekst og udgave
forrige næste

Inclitus uir Esbernus dictus Snerlyng filius Nicolai Mulæ filii Esberni Snare fratris uenerandi patris Absalon archiepiscopi recogitans in extremis suis necligenciam patris circa donacionem domini Esberni aut sui quam ipse Esbernus crediderat filiis ad exponendum. contulit monasterio in recompensacionem eiusdem donacionis. et in elemosinam perpetuam etiam pro se ipso mansionem suam in Brengstørp curiam uidelicet satis optimam et in Ørsløff Østræ de tribus partibus tocius uille partes duas. duas quoque partes de molendino ibidem adiacente anno domini mocc trecesimo tercio.

10 uir] tilføjet over linien med henvisningstegn Reg. 12 suis] herefter overstreget bogstav med forkortelsestegn Reg. — Esberni] efter overstreget Eb Reg. 16 Ørsløff] efter overstreget Øs Reg. 17 adiacente] t tilføjet over sidste stavelse, vistnok for at tydeliggøre -te Reg.

Den navnkundige mand Esbern, kaldet Snerlyng, søn af Niels Mule, søn af Esbern Snare, broder til den ærværdige fader ærkebiskop Absalon, der genkaldte sig, da han lå på sit yderste, sin faders forsømmelighed angående hans bedstefader, hr. Esberns gave, som denne Esbern havde betroet sine sønner at udlægge, har til erstatning for samme gave og tillige til evig almisse for sig selv overdraget klostret sin bondegård i Bringstrup, der er en virkelig god gård, og to af de tre dele af hele landsbyen Ørslev (under Skoven) og ligeledes to dele af den dertil liggende mølle, i det Herrens år 1233.