© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In nomine sancte et indiuidue trinitatis. dei gratia Otto de Bruneswic omnibus in perpetuum. Sicut dies labuntur et tempora pari modo omnia, que fiunt sub tempore, defluunt, nisi scriptis et testium nominibus roborentur. Ad noticiam igitur tam presentium quam futurorum uolumus peruenire, quod nos in procinctu itineris uersus Pruciam constituti ob diuine retributionis meritum et dilecti nepotis nostri, Abelis, ducis Iutie, petitionem tam etiam propter precedentia burgensium de Hamburch seruicia relaxamus et omnino deposuimus omnem iniustitiam et exactionem indebitam, que nostris temporibus sunt Luneborch instituta, que a dictis burgensibus de Hamborh requirebantur, uolentes, ut inde amplius sint soluti, nec illa a nostris heredibus in posterum inponi ualeant uel resumi. Sane ut hoc pium factum nostrum a nullo ualeat infringi, hanc paginam in testimonium inde conscribi fecimus et sigillo nostro ad cautelam iussimus insigniri. Huius rei testes sunt. . . . . Acta sunt hec Luneborh, anno incarnationis <dominice> moccoxxxoviiiio die Thome.
24 <dominice>] således rettet a1a, mangler a1.
I den hellige og udelelige Treenigheds navn. Otto, af Guds nåde af Brunsvig, til alle hilsen til evig tid.
Ligesom dagene og tiderne går, forsvinder på samme måde alt, som sker i tiden, hvis det ikke bestyrkes ved breve og navne på vidner. Det er altså vor vilje, at det skal komme til kundskab for såvel nulevende som tilkommende, at vi, idet vi forbereder et togt mod Prøjsen, for at fortjene en gengældelse fra Gud og efter ansøgning fra vor elskede nevø Abel, hertug af Jylland, såvel som på grund af forudgående tjenester fra borgerne i Hamborg eftergiver og helt og holdent afskaffer ethvert uretmæssigt og utilbørligt krav, som er indført i vor tid i Lyneborg, og som fordredes af nævnte borgere fra Hamborg, idet det er vor vilje, at de skal være ganske frie derfor, og at disse ting ikke for eftertiden kan genindføres eller pålægges af vore arvinger. For at denne vor fromme handling altså ikke skal blive omstødt af nogen, har vi ladet dette brev skrive til vidnesbyrd derom, og vi har befalet, at det til sikkerhed skal forsynes med vort segl. Følgende er vidner herom .....
Disse ting er forhandlet i Lyneborg år 1239 for Herrens menneskevorden på Thomas' dag.