Ericus dei gratia Danorum Schlauorumque rex, omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino.
Quoniam uenerabili patri domino Torkillo, quem in episcopum Reualiæ pater noster, pie memoriæ, rex Woldemarus fecit consecrari, de iure tenemur in necessariis prouidere, constare uolumus uniuersis, quod ad sustentationem octoginta uncos in Estonia, quadraginta infra miliare a castro Reualiæ pro pecoribus alendis, quadraginta in locis sibi competentibus, in Wironia quadraginta, quos sibi et ecclesiæ suæ ratione dotis contulit, ei confirmamus iure perpetuo libere possidendos, mandantes domino ✝Stigoto✝ Agisson, præfecto nostro Reualiæ, quatenus dicto domino episcopo numerum uncorum pretaxatum absque mora et contradictione qualibet studeat assignare.
Datum Roschildis anno domini m.cc.xxx<xi>, mensis octobris undecimo kalendarum eiusdem.
41 ✝Stigoto✝] snarest fejl for Saxone, cf. indledningen.
44 m.cc.xxx<xi>.] m.cc.xxxix. al.
Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen i Herren.
Eftersom vi retligt set er forpligtede til at tage vare på den ærværdige fader hr. Torkil, som vor fader kong Valdemar, fromt ihukommet, lod indvie til biskop af Reval, med hensyn til dennes påtrængende behov, vil vi, at det skal stå fast for alle, at vi til underhold for ham stadfæster 80 hageplove i Estland, 40 inden for milestenen fra Revals borg til græsning af kvæg, 40 på steder, der passer ham, i Virland 40, hvilke han overdrog ham og hans kirke i form af medgift, at besidde frit med rette til evig tid. Vi befaler hr. Stig Ovesen, vor gældker i Reval, at han uden nogen som helst tøven og modsigelse skal sørge for at overgive det anførte antal hageplove til den nævnte hr. biskop.
Givet i Roskilde i det Herrens år 12[41] den 21. september.
For omdateringen af kong Eriks mandat til 1241 se indledningen i nr. 82. Dagsangivelsens særegne opbygning har også voldt vanskeligheder. Thorkelin i Dipl. Arna-Magnæanum opløste den som 11. oktober og fulgtes heri af Dahlmann, Gesch. v. Dånnemark I 347 noten samt af Kaestner og efter ham af Paul Johansen, medens Suhm og Reg. Danica (med tvivl) samt Bunge opløste den til 21. september. Der er dog ingen tvivl om, at 21. september er den rigtige opløsning af dagsangivelsen. Typen med foranstillet månedsnavn efterfulgt af selve dagen efter den romerske kalender findes første gang i kong Valdemar II Sejrs brev af 1237 14. marts, Dipl. Danicum I:6 nr. 235, senere i sammes brev af 1241 12. marts, nr. 71, og desuden i Erik IV Plovpennings breve af 1241 2. juli, nr. 77-78.
Gældkeren angives i afskriften med fornavnet Stigoto. En Stig Ovesen kendes hellers ikke. Derimod findes hr. Saxo i Estlandslisten i KVJ, og i brevet af 1248 15. maj, nr. 276, optræder hr. Saxo Agonsun som vidne. Endelig findes 1251 8. august Saxo, 1254 1. juni og 1257 28. april hr. Saxo samt 1257 uden dag Saxo, filius Agonis, capitaneus Revalie, Dipl. Danicum II:1 nr. 45, 143, 221 og 244. Paul Johansen, Die Estlandliste, 818, anser hr. Saxo i KVJ. for identisk med gældkeren, senere høvedsmanden i Reval, især under henvisning til hans angivne store besiddelser. Da høvedsmanden to gange, Dipl. Danicum II:1 nr. 221 og 244, blot betegner sig som S., fremsætter han den hypotese, at den tabte original til 1241 21. september ligeledes blot har haft et S., som afskriveren af a1 har tolket som Srigoto i stedet for det rigtige Saxone. Om gældkerens fornavn har været afkortet i forlægget eller skrevet helt ud, kan naturligvis ikke afgøres, men det forhold, at samme skriver lige forud har afskrevet tre breve fra 1345-46 med Stig Andersen (Stigoto Andree) som vidne, jf. Dipl. Danicum III:2 nr. 149, 190 og 248, kunne tale for, at han i farten har forvekslet navnene.