Tekst og udgave
forrige næste

Iohannes et Nøsingus canonici Ripenses iudices a domino papa deligati omnibus presentes literas inspecturis salutem in domino.

Nouerint uniuersi, quod cum dominus abbas de Loco Dei nomine monasterii sui parochianos de Løgum impeteret, ut sibi decimam de Løgum secundum consuetudinem ecclesiæ Ripensis soluerent in gerbis, nos iuxta tenorem mandati domini papæ partes ad nostram presentiam conuocantes secundum iuris ordinem procedendo, lite legitime contestata, utraque parte coram nobis in iuditio confitente, meritis cause diligenter examinatis et ueritate diligenter inquisita, nostro et bonorum uirorum consilio dictam decimam, de qua erat contentio, uidelicet tam ministrorum uel sacerdotum diuina celebrantium quam que ad fabricam ecclesiæ de lignis siue lateribus uires iuxta suas construendam et que pro uariis utensilibus restaurandis seu comparandis pertinet, in fetibus diuersorum animalium, melle, lino et messe in gerbis secundum consuetudinem ecclesiæ Ripensis persoluendam, iam sepedicto abbati per diffinitiuam sententiam adiudicauimus libere et pacifice possidendam.

Actum apud ciuitatem Ripensem anno domini mo cco xlvi, ii kallendas aprilis.

Et quia ego Iohannes proprium sigillum non habui, hec acta sigillo domini Nøsingi cantoris ecclesiæ Ripensis sigillaui.

13 deligati = delegati.

19 iuditio confitente] iuditio ueritatem confitente a, men ueritate synes at mangle i det følgende ved det andet diligenter, hvorfor det er flyttet hertil.

22 wires iuxta suas: iuxta uires suas i diplomforlægget.

17 mandatum domini papæ: tabt.

Jens og Nøsing, kanniker i Ribe, af hr. paven beskikkede som dommere, til alle, der får dette brev at se, hilsen i Herren.

Alle skal vide, at da hr. abbeden i Løgum i sit klosters navn rejste krav over for sogneboerne i (Nørre-)Løgum om, at de skulle betale ham tiende af (Nørre-)Løgum i neg i overensstemmelse med Ribekirkens sædvane, har vi ifølge hr. pavens befaling indstævnet parterne for os personlig, og efter at sagen, da vi gik frem efter rettens forskrifter, var indledet på lovlig vis, og begge parter havde ytret sig for os som dommere, efter at sagens omstændigheder omhyggeligt var undersøgt og sandheden med omhu efterforsket efter vort og gode mænds råd, nu ved en endelig dom har tildømt den oftnævnte abbed den frie og uanfægtede besiddelse af nævnte tiende, om hvilken der var strid, nemlig såvel for de tjenestegørende eller præsterne, der forretter gudstjenesten, som den (tiende), der hører til bygningsfondet for kirken, at opføre af træ eller tegl efter deres formåen og til udbedring eller erhvervelse af forskelligt udstyr, i de forskellige dyrs afkom, honning, hør - og afgrøde i negene — at betale i overensstemmelse med Ribekirkens sædvane.

Forhandlet i Ribe by år 1246 den 31. marts.

Og da jeg, Jens, ikke havde eget segl, har jeg beseglet dette brev med hr. Nøsing, kantor ved Ribekirkens segl.