Til Erik, Danmarks berømmelige konge.

Idet vi lægger den særlige følelse af velvilje, som vi nærer til dig personlig, for dagen i handling og gerning, har vi, siges det, bevilget dig, høje konge, at du, eftersom du opflammet af nidkærhed for fromheden og troen havde sat dig som mål med magt at drage mod de hedninge og vilde folkeslag, som på mange måder fortrædigede de nyomvendte i Estlands egne, i et tidsrum af seks år måtte oppebære den trediedel af tienderne, der er bestemt for kirkernes bygningsfonds i Lunde kirkeprovins, til hjælp ved dine udgifter i denne Jesu Kristi tjeneste, dog således, at omtalte kirker skulle beholde en passende del af denne trediedel af tienderne til nævnte bygningsfonds, til tagene og til kærter. Men da det er vort ønske, at det går agtværdigt og ordentligt til i alle kirkelige anliggender, har vi ved vort brev givet vor ærværdige broder ærkebiskop Uffe af Lund vor befaling om, at han skal sørge for, at samme trediedel af tiender i troskab indsamles af kirkelige personer, der er gudfrygtige og retskafne, og, efter at der herfra er trukket en passende del til ovenfor nævnte bygningsfonds, til tagene og kærterne og tillige til betaling af den gæld, som samme kirker i mellemtiden har pådraget sig for deres nødvendige behovs skyld, drage omsorg for, at det resterende af fornævnte trediedel fuldt og helt overgives dig, for så vidt som du med mægtig arm fremmer troens sag mod samme hedninge. Derfor, høje konge, beder vi dig af faderlig kærlighed om, at du i dit hjerte skatter den retsindige hensigt, som vi omfatter denne sag med, og slår dig til tåls med den nåde, som vi har vist dig i denne henseende i henhold til den fremgangsmåde, der er udviklet i det foregående, særlig da det er rigtigt og passende, at dit ønske i disse ting opfyldes på en sådan måde, at der også drages omsorg for kirkernes tarv og denne prælats hæder.

Givet i Lyon den 26. november i vort femte år.