Innocens biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder, ærkebiskop Gerhardus af Bremen, og sin elskede søn Rudolfus, udvalgt biskop af Schwerin, hilsen og apostolisk velsignelse.

Hans højhed, vor meget kære søn i Kristus Erik, Danmarks berømmelige konge, bør altid ønske, at en nyttig fred hersker såvel i hans rige som i dets naboskab, og at farefulde angreb, fremkaldte af krigens storm, holdes fuldstændigt borte derfra. Farer truer jo mange ikke blot på ejendele og personer, men, hvad der er alvorligere, skade truer også sjælene som følge af den strid, som råder mellem samme konge og vore elskede sønner, rådet og kommunen i Lybæk, og kirkens frihed krænkes, og troens sag, som står på spil i Livlands og Prøjsens egne, hindres på mangfoldig vis. Da det nu ved Herrens indgivelse er fornævnte råds og kommunes ønske, efter hvad de forsikrer, at årsagen til disse skader helt og holdent bringes af vejen, og der bliver fuldstændig fred og endrægtighed mellem nævnte konge og dem, således at hans rige for fremtiden på ingen måde bliver fortrædiget af dem, har vi ment kærligt at burde bede og påminde den høje konge i Herren om, at han af ærbødighed for det apostoliske sæde og os ophører med på nogen som helst måde at fortrædige samme råd og kommune, således at vi, når dette er sket, kan erkende, at han efter indtrængende at være opfordret af os har den nyttige fred kær, og når tiden er inde, til gengæld kan yde ham den løn derfor, der ligger i behørig gunst fra vor side. Derfor befaler vi jer, kyndige mænd, ved denne vor apostoliske skrivelse, at I sørger for at påminde og tilskynde omtalte konge hertil og i troskab tilskriver os, hvad I udfører og klarlægger i så henseende.

Givet i Lyon den 5. november i vort pavedømmes syvende år.