© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
A. dei gratia Danorum Sclauorumque rex. dux Iutie. omnibus hoc scriptum cernentibus. in domino salutem/ ♦ Certior habetur rerum cognitio si scripture testimonio confirmetur. ♦ Eapropter notum facimus tam presentibus quam futuris quod latoribus presentium/ dilectis nostris. ciuibus Ripensibus hanc libertatis prerogatiuam. exigentibus ipsorum diutinis seruitiis et meritis contulimus. ut ubicumque infra terminos regni nostri et ducatus. negociacionis causa cum suis mercimoniis deuenerint. liberi esse debeant et exempti penitus. a solucione thelonei. th[oru]ggiaald. foorbaand. et straandwrææch. ♦ In cuius rei testimonium presentem cedulam sigillo nostro fecimus [r]ob[o]rari. ♦ Datum Ripis. anno domini millesimo. ducentesimo. quinquagesimo. kalendas martii/ xo.
17 A. = Abel.
24 th[oru]ggiald] spatium paa 3 bogst.; m. h. t. formen, cf. 1288 28. dec.
Abel, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.
Viden om Begivenheder anses for sikrest, naar den styrkes af skriftligt Vidnesbyrd. Derfor gør vi vitterligt saavel for nulevende som for tilkommende, at vi til nærværende Brevførere, vore elskede Borgere i Ribe som Tak for deres Ydelser og Fortjenester gennem lang Tid har givet den særlige Frihed, at vi, hvorsomhelst de indenfor vort Riges og Hertugdømmes Grænser maatte komme for at handle med deres Varer, erklærer dem for fri og i enhver Henseende undtagne at være for Betaling af Told, Torvegæld, Forband og for Vragret. Til Vidnesbyrd herom har vi ladet dette Brev bekræfte med vort Segl. Givet i Ribe i det Herrens Aar 1250 den 20. Februar.
Da der findes tre originale Abeldiplomer, udstedt inden Erik 4.s død, nemlig privilegierne for Ribe by af 1250 20. febr. (nr. 1), for Slesvig Johannes Kloster af 1250 7. marts (nr. 3) og for Væ by af 1250 17. maj (nr. 7), har vi i modsætning til Repertoriet taget afstand fra at flytte diplomerne til 1251. Abel maa have tiltaget sig kongenavn inden Erik 4.s død, cf. Buchwald i Zeitschr. f. Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesch. VII 296. Bemærkelsesværdigt er det, at paverne gentagne gange betegner Abel som den, der havde usurperet kongemagten, saaledes Innocens 4. i brevet af 1252 20. dec. til bispen af Viborg, i hvilket han paalægger denne at afsætte bisp Elav af Børglum, som var indsat af »quondam Abel qui pro rege Dacie se gerebat«.