Innocens, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin ærværdige Broder, Biskop Jakob af Roskilde, med den apostoliske Velsignelse.

I vor Nærværelse har Du erklæret, at Din Forgænger, Biskop Niels af Roskilde, salig Ihukommelse, som Retfærdigheden bød, afsagde Dom om Interdikt over hele Roskilde Stift paa Grund af den aabenbare og tydelige Uret, som nogle af Kirkens Kanniker tilføjede ham og hans Kirke, og lod Dommen forkynde. Fra denne Dom har Kannikerne appelleret til os, fordi Bispen havde afsagt ovennævnte Dom udenfor Stiftet, da han af Frygt for Kongen ikke vovede at komme til sin Kirke foruden af andre intetsigende Grunde. Men de forfulgte ikke denne Appel indenfor den retmæssige FristN, skønt de godt havde kunnet det, og forførte ved deres Eksempel har andre gejstlige og verdslige fra samme By og Stift tre Aar igennem og mere dristet sig til at sætte sig ud over DommenN med Fare for Fortabelse, Præsterne ved at holde Gudstjeneste eller rettere ved at vanhellige Gudstjenesten, saavidt de kunde, de andre gejstlige og verdslige ved at tage Del i Gudstjenesten til Fare for deres Sjæl, til Skade for deres Kirkes Ret og til Foragt for Kirkens Tugt.

Skønt vi skulde gaa alvorligt frem mod dem efter Rettens Strenghed, bøjer vi os dog for Dine Bønner og — eftersom de ledende overfor deres undergivne bør være barmhjertige i deres Retfærdighed og milde i deres Tugt, giver vi Dig i Kraft af dette Brev Ret til at ophæve Dommen, naar Du og Kirken har faaet Bod for den nævnte Uret, samt til at tage Dig af disse Præster og gejstlige i Overensstemmelse med ovenstaaende i Anledning af denne Lovovertrædelse, saaledes som Du finder at det efter Guds Vilje er til Gavn for deres Sjælefrelse. Givet i Lyon den 5. April i vort Pontifikats 7. Aar.