© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Abel. dei gracia Danorum Sclauorumque rex. dux Iutie. omnibus hoc scriptum cernentibus. in domino salutem ♦ Notum sit presentibus et futuris. quod ciuibus Lubicensibus hanc concessimus libertatem. ut si forte mediante aliquo infortunio eos apud quascumque partes regni nostri contigerit naufragari. res suas quas suis laboribus et expensis naufragio eripere poterunt saluas et inconcussas habeant et liberas a cuiuslibet impeticione. ♦ Igitur sub obtentu gracie nostre mandamus uniuersis districtius precipientes ne hanc libertatem concessam dictis ciuibus presumant infringere nisi nostram incurrere uo[l]uerint ulcionem. ♦ Ne ergo in posterum ulla eis super hoc fieret calumpnia hoc scriptum sigilli nostri munimine statuimus confirmandum. ♦ Omnia etiam iura sepe dictis ciuibus de gracia dilecti patris nostri bone memorie liberaliter indulta et libertates similiter confirmamus eisdem. quam diu concordiam nobis reseruauerint illibatam. ♦ Datum apud Warthingburugh. anno domini mo. cco. lo. kalendas decembris xviio.
1 ff.: cf. nr. 18.
Abel, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.
Vi gør vitterligt for nulevende og tilkommende, at vi har givet Lübecks Borgere den Frihed, at de, hvis de ved en ulykkelig Hændelse skulde lide Skibbrud nogensteds i vort Rige, af deres Gods maa have det, som de med eget Arbejde og paa egen Bekostning kan bjerge fra Skibbrudet, frelst, uanfægtet og frit for hver Mands Krav. Derfor paabyder og formaner vi strengt alle under vor Naades Fortabelse, at de ikke maa driste sig til at krænke den Frihed, vi har tilstaaet de nævnte Borgere, medmindre de vil udsætte sig for vor Hævn. For at der ikke i Fremtiden skal rejses nogen Trætte mod dem i den Anledning, har vi ladet dette Brev bekræfte med vort Segl. Fremdeles stadfæster vi ligeledes for de nævnte Borgere alle de Rettigheder og Friheder, som gavmildt er givet dem med vor elskede Faders Naade, salig Ihukommelse, saalænge som de ikke bryder Freden med os. Givet i Vordingborg i det Herrens Aar 1250 den 15. November.