Tekst og udgave
forrige næste

. . episcopo Arusiensi. ♦ Petitio dilecti filii Thorchilli de Gerwiltie subdiaconi tue diocesis nobis exhibita continebat. quod in regno Datie beneficia ecclesiastica adeo sunt tenu<i>a et exilia quod uix unus iuxta illius patrie consuetudinem de duobus potest congrue sustentari. ♦ Nos itaque ipsius subdiaconi supplicationibus inclinati. dispensandi cum ipso prout secundum deum anime sue saluti uideris expedire/ quod preter beneficia que obtinet curam animarum habentia quadraginta solidorum sterlingorum ualentiam non excedenti<a> sicut asserit annuatim/ aliud ecclesiasticum beneficium similem curam habens libere recipere si ei canonice offeratur/ et cum predictis licite retinere <ualeat> non obstante constitutione concilii generalis liberam tibi auctoritate presentium concedimus facultatem. prouiso quod beneficia ipsa debitis (obsequiis non fraudentur et animarum cura in eis non) negligatur. ♦ Datum Mediolani. kalendas septembris. anno viiiio.

8 . . = Petro.

— Gerwiltie] maaske Gerwiltia.

10 tenu<i>a] tenua ms.

14 excedenti<a>] excedentium ms.

16 <ualeat>] cf. nr. 83, p. 76 l. 26 og nr. 124, p. 106 l. 21.

18 debitis etcetera usque ms.

17: c. 28 X De prebendis III 5.

Til Peder, Biskop af Aarhus. I en Ansøgning, som vor elskede Søn Torkil fra Gerrild, Subdiakon i Dit Stift, har forebragt os, udtales, at de gejstlige Embeder i Danmarks Rige er saa smaa og usle, at næppe nok een Mand — som Forholdene er i det Land — kan faa et passende Udkomme af to Embeder. Idet vi bøjer os for den nævnte Subdiakons Bønner, tilstaar vi Dig derfor ved dette Brev fri Ret til at give ham Dispensation, saaledes som Du finder, at det efter Guds Vilje tjener hans Sjæls Frelse, til foruden de Embeder med Sjælesorg, han har, og hvis Indtægter efter hans Paastand ikke overstiger en Værdi af 40 Skilling i Sterlingmønt aarlig, frit at modtage et andet gejstligt Embede med lignende Sjælesorg, naar det gives ham i Overensstemmelse med den kanoniske Ret, og til lovligt at beholde det sammen med de ovennævnte uanset det almindelige Kirkemødes Beslutning, forudsat at den pligtige Tjeneste ved disse Embeder ikke forringes, og Sjælesorgen i dem ikke forsømmes. Givet i Milano den 1. September i vort Pontifikats 9. Aar.