Abel, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

For at det, der handles i Tiden, ikke skal forgaa og rinde ud med Tiden, bør det foreviges ved skriftligt Vidnesbyrd. Idet vi som Tak for vor elskede Herr Johan af Mecklenburgs Fortjenester paa hans Bønner ønsker at vise hans Borgere i Wismar en særlig Gunst, tilstaar vi dem den Frihed, at de, hvis de rammes af Modgang og lider Skibbrud nogensteds i vort Rige, kan tilegne sig som Ejendom alt det af deres Gods, som de kan fravriste det barske og oprørte Hav, og beholde det til egen Brug og Raadighed. Thi det vilde synes umenneskeligt og ugudeligt, om fremmede Mennesker begærligt og under Tilsidesættelse af alle Fromhedshensyn skulde røve det Gods, der er erhvervet ved farefuldt Arbejde. Fremdeles tilstaar vi Wismars Borgere i Skanør og andensteds i vort Rige — som udførligere omhandlet i vort derom udfærdigede BrevN — alle de samme Rettigheder og Friheder, som Borgerne i Lübeck har faaet af vor Fader ValdemarN, salig Ihukommelse, og af os, gavmildt og med øjeblikkelig Retskraft, saalænge den nævnte Herr Johan hylder os, idet vi strengt under vor Naades Fortabelse forbyder Fogeder og Ombudsmænd i vore Lande, at nogen vover at forulempe dem paa nogen Maade i dette Privilegium. Men for at dette vort Gavebrev til de nævnte Borgere kan staa tilbørligt ved Magt, har vi bekræftet nærværende Brev med vort Segl. Givet i Flensborg i det Herrens Aar 1251 den 13. August.