Tekst og udgave
forrige næste

Carissimo in in Christo filio . . illustri regi Datie. ♦ Optamus fili karissime tibi que in sinceritate cordis et animi suademus/ ut assuefacias temetipsum timori diuini nominis et amori non solum diligendo sanctam ecclesiam spon- sam Christi que te per baptismum regenerauit in ipso sed ab ipsius offensa penitus abstinendo quia per hoc seruiens deo cui seruire regnare est uere regnabis/ et post presentis uite ineuitabilem exitum regnum temporale commutabis feliciter in eternum. ♦ Sane sicut dilectis filiis capitulo Lundensis ecclesie intimantibus non sine animi turbatione accepimus tu prout conuenit non considerato prudenter quam sit abhominabile apud deum laicos quantumcumque religiosos disponere de personis et rebus ecclesiasticis <ut> pena quam Ozias rex pertulit qui accepto turibulo uolens offerre incensum coram domino ut sacerdos fuit in facie lepra percussus indicat manifeste quodque in collegiatis ecclesiis ius eligendi non cadat in laicos quantumcumque patronos motus ex eo dumtaxat quod ecclesia ipsa uacante iidem presentatos sibi a te noluerunt sicut nec debuerunt nec potuerunt eligere in pastores. priuilegia super libertatibus et immunitatibus a clare memorie progenitoribus tuis ecclesie predicte concessa per tuas litteras reuocasti. ♦ Ut igitur huiusmodi littere non ex deliberatione sed calore animi processisse credantur/ regalem excellentiam rogamus attentius et hortamur. quatinus ob diuinam et apostolice sedis reuerentiam ac nostram reuocans litteras memoratas ipsi ecclesie concessas ei libertates et immunitates illibatas studeas conseruare. reuocando nouis epistulis ad debita et consueta seruitia ipsius ecclesie homines et uasallos eiusdem quos ab hiis per supradictas litteras diceris subduxisse/ ac ab eorundem ecclesie et capituli oppressionibus et molestiis abstinendo ita quod deum quem ex hoc offendisse dinosceris placatum tibi reddere ualeas\ nosque sinceritatis tue zelum dignis possimus in domino laudibus commendare. ♦ Datum Asisii. xvi. kalendas septembris. anno xio.

28 .. = Christoforo.

7 (ut) pena] penam ms.

8: cf. 2 Par. 26,19 sqq.

Til vor højtelskede Søn i Kristus, Kristoffer, Danmarks høje Konge. Vi ønsker, højtelskede Søn, og raader Dig af et oprigtigt Sind og Hjerte til, at Du skal frygte Guds Navn og vise det Kærlighed, ikke blot ved at elske den hellige Kirke, Kristi Brud, som har genfødt Dig i ham ved den hellige Daab, men ved fuldstændig at afholde Dig fra at krænke den; thi idet Du derved tjener Gud — og at tjene ham er at herske — vil Du i Sandhed opnaa at herske og efter dette Livs uundgaaelige Afslutning lykkeligt ombytte Dit timelige Rige med Evighedens.

Ikke uden Sindsbevægelse har vi af vore elskede Sønner, Kapitlet i Lund, erfaret, at Du ikke, som sig hør og bør, klogt har betænkt, hvor afskyeligt det er for Gud, at Lægmænd, hvor fromme de end er, raader over gejstlige Personer og Ting, som det tydelig ses af den Straf, Kong Osias led, da han blev slaaet med Spedalskhed i Ansigtet, fordi han tog Røgelsekarret og vilde ofre Røgelsen for Herren, som om han var Præst; og Du har ikke betænkt, at i Kollegiatkirker tilkommer Retten til at vælge Biskop ikke Lægmænd, hvormeget de end er Patroner for Kirken, men fordi de, da Kirken var ledig, ikke vilde vælge de af Dig foreslaaede til Hyrder, hvad de heller ikke burde og kunde, har Du ved Dit Brev tilbagekaldt de Privilegier paa Friheder og Forrettigheder, der var tilstaaet ovennævnte Kirke af Dine Forfædre, salig Ihukommelse.

For at nu dette Dit Brev kan antages at være fremkommet ikke efter Overvejelse men i Hidsighed, beder vi indstændigt Dig, høje Konge, om og opfordrer Dig til af Ærbødighed for Gud, det apostoliske Sæde og os at tilbagekalde det omtalte Brev og sørge for at bevare for denne Kirke de den tilstaaede Friheder og Forrettigheder ubeskaarne, idet Du ved et nyt Brev kalder Kirkens Mænd og dens Vasaller, som Du ved ovennævnte Brev siges at have fjernet fra deres skyldige og vante Tjeneste, tilbage til denne og afholder Dig fra at undertrykke og forulempe Kirken og Kapitlet, saa Du kan forsone Gud, som Du derved har krænket, og gøre Dig fortjent til, at vi med Herren kan rose Dit Hjertes Iver. Givet i Assisi den 17. August i vort Pontifikats 11. Aar.