Urban, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin ærværdige Broder, Tyge, Biskop af Aarhus, med den apostoliske Velsignelse.

Den biskoppelige Værdighed lider megen Skade ved, at Du siges at forfølge uskyldige Munke, mod hvilke Du snarere burde forholde Dig saaledes, at de fremsatte Lovprisninger og ikke Klager over dig. Nu har imidlertid vore elskede Sønner Thure, Abbed, og det menige Konvent i Øm Kloster af Cistercienserordenen i Dit Stift overfor os fremført haarde KlagerN fordi Du tynger og hindrer dem med utilbørlige Krav, og hænder det, at de sætter sig imod Dig i denne Sag, banlyser Du uretfærdigt af egen Magtfuldkommenhed alle, der hjælper dem med at arbejde, og som dyrker deres Jord. Derfor paalægger vi Dig ved denne apostoliske Skrivelse, at Du skal afstaa fra saadant Krav og fra utilbørlig Forulempelse af de andre foran nævnteN. I modsat Fald paalægger vi, — da det her drejer sig om en Overtrædelse, som ikke bør taales hos en Biskop, — ved vort BrevN vore elskede Sønner .. Abbed i Ringsted og .. Abbed i Næstved, at de paa vore Vegne med Udelukkelse af Appel skal tvinge Dig til at afstaa fra denne Formastelighed, som Ret og Billighed kræver det, uanset om Du har faaet bevilget af det apostoliske Sæde, at Du ikke ved Brev fra dette Sæde skal kunne straffes med Interdikt, Suspension eller Banlysning eller stævnes udenfor Dit Stift, medmindre det paagældende Brev fuldstændigt og udtrykkeligt Ord til andet omtaler denne Bevilling. Givet i Orvieto den 22. Maj i vort Pontifikats 3. Aar.