© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Uniuersis presentes litteras inspecturis/ uel audituris/ Iacobus dei gratia Lundensis archiepiscopus/ Suetieque primas. salutem in omnium saluatore. ♦ Noueritis/ quod nos ecclesie nostre periculum que sicut accepimus propter diutinam et longam absentiam nostram spiritualiter et temporaliter grauiter collapsa esse dicitur rationis oculis intuentes/ ac uolentes futuris animarum obuiare periculis et ad reformationem ipsius ecclesie auctore domino salubriter intendere/ necnon et saluti animarum nobis commissarum in posterum uigilanti studio prouidere. ideoque cum propter metum domini nostri Erici Dauorum/ Sclauorumque regis/ ac matris eius domine regine illustrium ad ecclesiam nostram redire non possumus/ nisi prius nobis per ipsos sufficiens cautio/ et plena securitas prestita fuerit/ et concessa/ ab ipsis dominis rege/ et regina/ humiliter petimus/ et instanter requirimus/ quatenus nos ad regnum suum et ecclesiam nostram redire/ ac in eis secure morari permittant/ et super hoc securitatem nobis prestent suo firmandam iuramento/ ac uiginti nobilium eiusdem regni iuramentis/ necnon et patentibus litteris sigillorum dictorum dominorum regis/ et regine/ ac nobilium munimine communitis. quodque nos ad ecclesiam nostram sedem locum/ necnon ad omnia iura/ beneficia/ et bona nostra immobilia/ et mobilia extantia/ fructusque nunc extantes perceptos ex eis admittant pacifice et quiete. ♦ Protestamur etiam et promittimus/ per presentes tam pro nobis/ quam pro uenerabili fratre nostro domino Petro Roskildensi episcopo/ necnon et pro Sacero preposito Lundensi/ et magistro Ro canonico Ripensi/ et Dauid rectore ecclesie de Ruthe diocesis Roskildensis super omnibus querimoniis/ seu querelis/ iniuriis offensis/et dampnis datis olim inter clare memorie regem quondam Christoforum/ seu postmodum inter predictos dominos Ericum regem/ et reginam ex una parte/ et nos et ecclesias nostras ex altera ortis/ seu motis compromittere in bonos uiros ipsius regni deconsensu utriusque partis nominandos. ubi de temporalibus agitur clericos/ seu laicos/ ubi uero de spiritualibus in uiros ecclesiasticos jura scientes/ ut ipsi deum habentes pre oculis uicissim audiant/ et discutiant/ querelas et questiones partium/ et eas aut per modum arbitrii pena de consensu partium uallati aut per alium modum compositionis amicabilis/ et bonam terre consuetudinem determinent/ et compositionem amicabilem faciant inter partes prout utriusque partis utilitati et pacifico statui uiderint expedire. ♦ Si uero quod absit predicti nominandi super predictis forte terminandis in unum modum/ uel in unam concordare nequiuerint sententiam infra sexdecim menses postquam prouintiam nostram intrauerimus extunc negotium ipsum per dictos nominandos instructum de consensu et bona uoluntate partium domino pape intimabitur/ ut ipse/ aut per cardinalem legatum/ aut per alium nuntium ad predictum regnum destinatum/ uel per rescriptum apostolicum iudicibus per partes communiter electis directum illud faciat concordia/ uel iudicio terminari. ♦ Sane cum anima multo preciosior sit corpore/ ubi de animarum periculis agitur/ ibi cautius est agendum. ♦ Cum igitur sicut intelleximus nonnulli clerici postquam ab ecclesia nostra recessimus in cathedrali ecclesia nostra prebendas et in ciuitate/ ac diocesi Lundensibus alia ecclesiastica occupauerunt beneficia/ et detinent occupata. nos uolentes nulli eorum super hiis iniuriam facere/ sed unicuique ius suum inuiolabiliter obseruare/ super hoc sic duximus decernendum. uidelicet/ quod uocatis ad nos uiris prouidis et discretis libere permittimus/ ut quicumque ipsorum in huiusmodi beneficiis se crediderit ius habere/ coram nobis et dictis uiris de iure suo doceat/ et nos parati erimus cum consilio ipsorum uirorum facere quicquid iusticia suadebit/ et dictauerit ordo iuris/ et si forte aliqui eorum per nos senserint/ uel crediderint se grauari/ quod tamen facere non intendimus/ libere poterunt ad superiorem iudicem prouocare. ♦ Non tamen propter hoc negamus/ quin intendamus gratiam facere illis quibus poterimus/ salua ecclesie honestate. ♦ Promittimus etiam quod si forte propter breuitatem temporis/ uel absentiam personarum predicte securitatis litter<i>s/ omnia predictorum nobilium sigilla prima uice apposita non fuerint dum tamen sigillis dominorum regis et regine/ et decem ipsorum nobilium nobis sigillate assignentur/ non eo minus in ipsam securitatem consentimus et eam acceptamus/ et obseruabimus omnia supradicta. ita tamen/ quod cum ad predictum regnum uenerimus/ sigilla residua ipsis litteris apponantur. ♦ In cuius rei testimonium presentes litteras magistro Nicolao dicti domini regis cancellario/ et ipsius in curia Romana procuratori assignauimus/ sigilli nostri munimine roboratas. ♦ Datum apud Urbemueterem. anno domini mo cco lxxii. proxima dominica post festum omnium sanctorum.
31 salutem in omnium saluatore] in omnium saluatore salutem Ab.
6 Dauorum]= Danorum. 12 regni) herefter uidelicet Ab. 13 dictorum] eorundem Ab. 18 domino] mangler Ab. – Roskildensi episcopo] episcopo Roskildensi Ab. – pro] mangler Ab. 19 et] mangler Ab. – et] mangler Ab. 20 diocesis Roskildensis] Roskildensis diocesis Ab. 21 quondam) mangler Ab. 23 et ecclesias] ac ecclesias Ab. 29 consuetudinem)] herefter finaliter Ab.
6 electis] electos Ab. 11 uolentes nulli eorum super hiis] nulli eorum super hiis uolentes Ab. 15 cum consilio ipsorum uirorum facere quicquid] facere cum ipsorum consilio quicquid Ab. 20 promittimus ... apponantur] mgl. Ab. 22 litterciys] litteras ms. 28 curia Romana] Romana curia Ab. 29 proxima dominica] dominica proxima Ab.
Jakob, af Guds Naade Ærkebiskop i Lund og Sveriges Primas, til alle, som ser dette Brev eller hører det læse, Hilsen med alles Frelser.
I skal vide, at vi med Forstandens Øje betragter den Fare, der truer vor Kirke, som — efter hvad vi hører — baade i det aandelige og det timelige paa Grund af vor langvarige Fraværelse skal have lidt et alvorligt Sammenbrud, samt at vi i Fremtiden vil imødegaa Sjælenes Fare og med Guds Hjælp søge at bringe Kirken paa Fode igen og med aarvaagen Iver for Fremtiden tage os af de os betroede Sjæles Frelse; men da vi af Frygt for vor Herre, de Danskes og Venders høje Konge Erik og hans Moder, den høje Dronning, ikke kan vende tilbage til vor Kirke, før vi af dem har faaet tilstrækkelig Sikkerhed, og der er givet og tilstaaet os sikkert Lejde, beder vi ydmygt Kongen og Dronningen om og kræver indtrængende af dem, at de vil tillade os at komme tilbage til deres Rige og vor Kirke og trygt at blive der, og at de hertil vil give os Lejde, som er bekræftet af dem selv og tyve Stormænd i Riget ved Ed og ved et aabent Brev, der er forsynet med Kongens, Dronningens og Stormændenes Segl, og at de vil give os Adgang i Fred og Ro til vor Kirke, vort Embede, vor Stilling, alle vore Rettigheder og Beneficier og alle vore faste Ejendomme og vort endnu eksisterende rørlige Gods, og de endnu forhaandenværende Frugter, der er oppebaaret deraf.
Vi erklærer ogsaa og lover ved nærværende saavel for os selv som for vor ærværdige Broder Herr Peder, Biskop i Roskilde, Sasser, Provst i Lund, Magister Ro, Kannik i Ribe, og David, Sognepræst i Rye i Roskilde Stift, med Hensyn til alle Klagemaal eller Klager, Forurettelser, Krænkelser og Tab, som tidligere har været mellem afdøde Kong Kristoffer, salig Ihukommelse, eller som nu er rejst, eller som der staar Strid om mellem fornævnte Herre Kong Erik og Dronningen som den ene og os og vore Kirker som den anden Part, at henvise dem til Afgørelse af gode Mænd i Riget, som skal udnævnes med begge Parters Samtykke, for Sager angaaende Kirkens timelige Forhold gejstlige eller verdslige, men for Sager angaaende dens aandelige Forhold Kirkemænd, som skal være juridisk uddannet, for at de med Gud for Øje skiftevis kan høre og undersøge Parternes Klager og Stridsspørgsmaalene mellem dem og bilægge dem enten ved Voldgift, hvis Overtrædelse efter Parternes Samtykke skal straffes, eller paa anden Maade ved venskabelig Overenskomst og efter god Skik og Brug der i Landet og tilvejebringe en venskabelig Overenskomst mellem Parterne, som de finder det passende og heldigt for begge Parter og deres Fred og Ro.
Skulde, hvad Gud forbyde, de fornævnte, som skal udnævnes til mulig Bilæggelse af fornævnte Stridigheder, ikke inden seksten Maaneder, efter at vi er kommet tilbage til vor Kirkeprovins, kunne blive enige om Vilkaarene eller om en Dom, da bør Sagen oplyst af disse Mænd, der skal udnævnes, med Parternes Samtykke og gode Vilje forelægges Paven, for at han enten ved en Kardinallegat eller ved en anden Udsending til fornævnte Rige eller ved et paveligt Reskript til Dommere, valgt af Parterne i Fællesskab, kan faa den bilagt ved Overenskomst eller ved Dom.
Visselig maa man, da Sjælen er langt kosteligere end Legemet, gaa saa meget forsigtigere frem der, hvor det gælder Fare for Sjælene.
Da vi nu erfarer, at nogle gejstlige, efter at vi var draget bort fra vor Kirke, har tiltaget sig Præbender ved vor Domkirke og andre kirkelige Embeder i Lunds Stad og Stift og endnu beholder dem, har vi i Ønsket om ikke at forurette nogen af dem heri, men ubrydelig at skaffe hver enkelt hans Ret, herom bestemt, at vi efter Tilkaldelse af kloge og gode Mænd vil tillade hver den af dem, som tror, at han har Ret til disse Embeder, for os og fornævnte Mænd at give en Fremstilling af sin Ret, og saa skal vi være rede til med fornævnte Mænds Raad at gøre, hvad Retfærdighed paabyder og Retsordenen tilsiger, og skulde maaske nogen af dem mærke eller tro, at de besværes af os, hvilket vi dog ikke agter at gøre, skal de frit kunne appellere til en højere Dommer.
Derfor nægter vi dog ikke, at vi agter at vise os naadige mod dem, vi kan vise os naadige mod, naar det ikke er til Vanære for Kirken.
Tillige lover vi, at vi, hvis paa Grund af Tidens Knaphed eller paa Grund af nogle Personers Fraværelse ikke alle de fornævnte adeliges Segl første Gang skulde kunne sættes under fornævnte Lejdebrev, ikke desmindre samtykker i dette Lejdebrev, naar det blot overgives os forseglet med Kongens, Dronningens og ti adeliges Segl, og antager det og vil overholde alle fornævnte Bestemmelser, dog med det Vilkaar, at de manglende Segl, naar vi kommer tilbage til Riget, skal sættes under Brevet.
Til Vidnesbyrd herom har vi overgivet Magister Niels, nævnte Herr Konges Kansler og hans Prokurator ved den romerske Kurie, nærværende Brev og til yderligere Stadfæstelse bekræftet det med vort Segl.
Givet i Orvieto i det Herrens Aar 1272, paa Søndagen efter Allehelgensdag.