© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a med varianter efter b—r.
Ericus dei gracia Danorum Slauorumque rex omnibus hoc scriptum cernentibus. ad perpetuam rei memoriam. ♦ Constare uolumus/ presentibus et futuris quod anno domini mo. cco. octuagesimo secundo in die beati Olaui. Nyburgh de consilio meliorum regni. ordinauimus sicut in concilio apud Worthingburgh de eorundem consilio promisimus <1> quod semel in anno in media quadragesima perlamentum quod hof dicitur. debeat celebrari. <2> Item nullus captiuari debeat nisi confessus sponte in iure. aut legittime conuictus uel manifesto facinore deprehensus fuerit pro quo secundum leges patrie uita carere debeat siue membris. ♦ Sed conuictus legittime inducias fugiendi habeat extra reg num que in libris legalibus continentur/ <3> Item nullus conuictus pro quacunque causa ultra id quod in legibus expressum. pena pecuniaria uel alia puniatur nec multetur aliquis nisi legitime sit conuictus\ <4> Item nullus super aliquibus causis. contra aliquem litteras debeat regias impetrare nisi causa ipsius prius fuit in placitis uentilata et discussa. ♦ Sed postquam aliquis primam litteram regis taliter impetratam. supersederit contumaciter. soluat conquerenti unam marcham et tres marchas regi ultra id pro quo in prioribus placitis conuictus est. pro secunda tantum. ac pro tercia eciam tantum. ♦ Sed pro quarta conquerenti iii. marchas et xla, soluat regi (. ita tamen quod emenda pecuniaria in singulis causis in dyocesi Lundensi intelligatur sicut ibidem conswetum est ab antiquo et in consilio apud Worthingeborgh publice dictum fuit) et si talis bona mobilia non habet sed tantum terram. extunc officialis regis moneat eum ut infra mensem tantum uendat de terra sua in quantum tenetur bondoni et regi. ♦ Quod nisi fecerit. officialis regis sub estimacione bonorum ius regis et bondonis reci piat de dicta terra et non amplius. et si terra non sufficiat ad soluendum. defectus ille pro rata parte cedat regi pariter et bondoni\ ♦ Sed si aliquis contra ea que dicta sunt. litteras impetrauerit minus iuste. bondoni tres marchas soluat et similiter tantum regi. <5> Ordinamus insuper et firmiter promittimus leges regis Waldemari clare memorie prout in suis libris legalibus continentur. inuiolabiliter obseruare. omnes abusiones et dissuetudines contra leges introductas penitus in irritum reuocantes expresse et precipue infrascriptas ♦ Primo quod uictualia nostra. uxoris nostre. puerorum et dapiferi nostri plaustrare non debeant ultra limites sui hæræth. et quicunque in plaustrando defecerit. officialis regis conducet plaustrum et deficiens soluat precium cum iii. marchis. <6> Item quod nostrum studkorn in festo sancti Andree secundum consuetudinem prouincie cuiuslibet exsoluatur. <7> Item bondones non debent compelli ad edificandum uel reparandum. curias. molendina uel alia. nec eciam castra nisi tempore necessitatis. sed in hiis faciant secundum quod consueuerunt facere tempore Waldemari. <8> Nec debent compelli sub aliqua pena ad dandum anseres uel pullos seu alia dona ad mensam regis. exceptis hiis que solui consueu<er>unt tempore Waldemari\ sed pro dono uel gratis peti possunt. <9> Item licitum sit bondonibus proprias terras habentibus uillicacionem sumere ita quod de suis bonis iura regia soluant <10> Item non debemus edificare in fundo alieno nisi de consensu et uoluntate possessoris <11> Item officiales nostri non debentaliquem citare nisi ad iusta placita nec coram se <12> Item littere patentes et priuilegia nostra suo robore maneant nisi per fideles nostros in perlamento docere poterimus quodsint merito reuocanda. <13> Item non debet quis pro delicto aliquo terram suam amittere nisi pro crimine lese maiestatis conuictus fuerit cum iuramento de worthhæl. excepto casu superius expedito. <14> Item de naufragium passis uolumus obseruari quod in libris legalibus continetur. <15> Item mercatoribus regnum nostrum uisitantibus. et nostris propriis. nulla noua grauamina imponi debent. sed uti debent libertatibus quas habere consueuerant ex antiquo. consuetudinibus nichilominus que obseruantur in Skanør in suo robore duraturis. <16> Item si aliquis nos impetere uoluerit super bonis quibuscunque tamquam occupatisiniuste. super hocstabimus consilio et ordinacioni fidelium nostrorum in perlamentis nostris pro tempore celebrandis. <17> Item uolumus quod nullus apud claustra. clericos uel laicos hospitetur indiscrete sed con tentus sit que domesticus habuerit et uoluerit sibi dare. ♦ Si ulterius facere presumpserit aliqua uiolenter rapiendo. liberam habeat potestatem si fuerit clericus. uiolenciam huiusmodi per causam hærwærki/ rapine uel excommuni cacionis prosequi. si uero laicus. per uiam hærwærki uel rapine <18> Item quod ecclesia Dacie debeat gaudere omnibus libertatibus quibus umquam floruit tempore regis Waldemari/ qui libertatem eius in omnibus illibatam uoluit conseruare. ♦ Ut autem hec omnia et singula permaneant rata et firma. reuerendi patres domini. Io. Lundensis archiepiscopus\ Petrus Wibergensisz Tuko Aru siensis. Tuko Ripensis/ Sueno Burgulanensis\ Inguarus Roskildensis episcopi\ Iacobus Slæswicensis et Iohannes Otthoniensis electi confirmati\ necnon Ottho comes de Rauænsbiærgh\ et Waldemarus dominus de Rostoch. sua sigilla una cum nostro presentibus litteris apponere curauerunt. ♦ Actum Nyburgh anno et die supradictis.
Tillæg
Thættæ ær thæn logh, ær konung Erek konungs Cristofær sun gaf i Worthingæborgh æfter alle Danæ rath, oc the withær tokæ at hawæ hoff mydfastæ hwert aar, oc thet scal koning gøræ kunnicht j allæ land en manet, før æn hoff holdes scal, oc then stædh ham wil hawæ thet, doch swo ath man ma meth schiph til kommæ. Thæt hauær oc konung iat riket, at ængen man scal fangæs, vtan han warthær før loghlikæ for vnnæn for riket, vtan han warthær taken mæth tiufnæth ællær han takær quinnæ meth wald ællær han hoggær ællær han dræpær man i thæn by, ær konung ær i, oc warthær sua vp halden withær sin gærning.
Vm konungs bref.
That hauær oc konung iat, at hans bref scal ofnæ ængen man giuæs, før æn han ær loghlikæ kærth a hæræths thing oc ofnæ lanths thing, oc wil æi thær til rættæ standæ huærken mæth logh oc æi mæth bøtær. Tha scal konung giuæ et bref oc biuthæ hanum at rættæ sic for innæn fæmtæn daghæ ællær mæth logh ællær mæth bøtær. Kumbær han æi før æn a thæn sæxtænde dagh, tha scal han rættæ withær hin, ær a hanum kærer, oc bøte bondanum marc, ær bref tok, oc konunge thre marc. Vm han rættær æi tha, tha giue konung annæt bref oc biuthe hanum at rættæ i ti daghæ. Kumbær han æi før æn a thæn alliftæ dagh, tha gøre bondanum ræt oc bøte hanum tua marc fore bref oc konunge thre marc. Vm han rættær æi æn tha, tha giue konung thrithiæ bref oc biuthe hanum at rættæ i fæm daghæ. Kumbær han æi får æn a thæn siættæ dagh, tha gøre bondanum ræt oc båte hanum thre marc fore bref oc konunge thre marc. Oc sithæn giue konung fiærthæ bref oc kalle hanum fore oc biuthe hanum at rættæ, sua sum nv ær malt, oc bøte konunge fyritiughu marc, sua gothæ sum sæx marc oc tiughu, oc siæxtæn ørtogh i rethæ pænningæ. Thættæ ær i Skanungæ logh. Wil han æi tha for konung kummæ æfter the bref, tha wise konung til af sin garth skællikæ mæn at latæ gøræ bondanum ræt oc late wirthæ vt siæx marc af hans bol pænningæ fore bref, ær han hauær taket, og konunge siæx marc oc tiughu, oc siæxtæn örtogh, oc ni marc fore thry bref, oc mer scal man æi af bondanum takæ fore thæn sac. Æn warthær thæt sua, at nokær man takær bref ofnæ vsot man, sua at han ær æi loghlikæ thing kærth, tha bøte bondanum thre marc oc konunge thre marc, for thy at han saghthe konunge æi sant.
Thæse logh waro giuen a thæn thorsdagh, ær næst war fore palmæ sundagh a thæt hof, ær i Worthingæburgh war, oc thær war withær biscop Pætær af Wibærgh, biscop Tuke af Arus, biscop Tuke af Ripæ, biscop Inguar af Siælænd, greue Otte af Ramsbærgh, hærræ Waldemar af Rostok, greue Albrict af Likæn, greue Albrict af Ærværsteen, junk hærræ Bærnæth af Gustruæ, oc thær til the bæstæ mæn af riket bathe lærthe oc leke. Thæt ær thusænd wintær oc tu hundræth wintær oc fyræsintiugh winthær oc en wintær oc tolf vkær, sithæn war hærræ war fød, oc sua til thæn dagh, ær thænne logh war giuen.
14 Ericus ...
15 futuris quod] mgl. i.
— dei] dittograferet l.
— Slauorumque] Sclauorum Gothorumque p.
— rex] rex regis Cristofori filius x1.
— omnibus ... constare] uniuersis per Daciam constitutis salutem in domino sempiternam. Omnibus ad perpetuam rei memoriam constare g.
— hoc] presens x. z1. p.; hec e.
— cernentibus] cernentibus et b.; cernentibus etcetera c. f. h. m. r.; cernentibus in domino salutem z1; cernentibus salutem et graciam p.
16 in] mgl. f. l. r.
— Olaui] Olaui regis et martiris g.; Olaui regis i.; Olai l.
— Nyburgh] Niburgh c.; Niborgh l.; Nyborgh f. n.; Nyborg h. r.; in Nyborgh p.
17 de consilio meliorum regni] mgl. p.
— consilio] concilio f. h. o. r.
— regni] regni nostri g.
— sicut] cum y.
— concilio] consilio y. c. l. m. n.
— apud] mgl. y. i.
— Worthingburgh] Worthingeburgh b. g.; Worthingborg k. n.; Wordingborgh p.; Wardingburgh c. m.; Vorthinburgh r.; Worthinbuurgh i.; Worthinborgh f. l.
18 eorundem] eorum d.; meliorum z.; melioribus p.
— consilio] concilio b. f. h. p. r.
— promisimus] promisimus ordinandum ita g.
— quod] mgl. y.
— media quadragesima] medio quadragesime p.
19 hof] hoff x. y. p.; hoof g. o.
— hof dicitur] dicitur hoff y. z. f. p.
— debeat] debea f.
— item] mgl. y.; item ordinauimus quod b. c. m.; ordinauimus quod f. h. l. r.
20 debeat] debet p.
— confessus sponte] sponte confessus b. c. d. f. h. i. m. n. p. r.; spontus confessus e.; sponte confessus fuerit l.
— manifesto] manifeste k.
21 deprehensus] comprehensus z.
— fuerit] mgl. p.
— pro] mgl. c.
— secundum] mgl. g.; sui i.
— leges patrie] patrie leges z.
— patrie] terre x. y. g.
— uita] mgl. i.
22 siue] uel y.
— conuictus] uictus i. k.
— conuictus legitime] legittime conuictus p.
— legitime] mgl. y.
— fugiendi habeat] habeat fugiendi y. i.
— habeat] habere debeat o.
— extra] ultra p.
— extra regnum] mgl. f. h. l. r.
1 item nullus conuictus] mgl. z.
— pro quacunque causa] mgl. g.
2 causa] eciam causa x.
— in legibus] mgl. g.; in libris legalibus i.; in legalibus k.
— expressum] expressum est x. z.; est expressum y. p.; expressum est in legibus pro quacunque causa g.
— pecuniaria] pecuniaris o.
— puniatur] puniatur nullus b. c. f. h. m. n.; punietur nullus l.; punietur g. p.
3 nec multetur ... s. 50, l. 14 obseruantur] mgl. r.
— aliquis] mgl. z.
— nisi] nisi prius g.
— sit] mgl. y.
— sit conuictus] mgl. p.
— item] mgl. h. l.
4 contra ... impetrare] contra aliquem litteras regias debeat impetrare x2. z1; debet litteras regias contra aliquem impetrare y.; contra aliquem debet litteras impetrare regias g.
— debeat] debet n.
— nisi ... discussa] nisi causa ipsius prius uentilata fuerit in suis placitis et discussa x2. y.; nisi prius ipsius(!) uentilata et discussa fuerit in suis placitis g.; nisi causa ipsius prius fuerit uentilata in placito et discussa i.; nisi causa ipsius prius fuerit in placito uentilata et discussa z1.
— nisi causa ipsius prius uentilata fuerit in placitis et discussa p.
5 aliquis] mgl. z.
6 regis] mgl. y. i.
— supersederit] supersederat k.; supersedeat l.; supersiderat o.
— supersederit contumaciter] contumaciter supersederit g.
— contumaciter] continuaciter m.
— soluat conquerenti] conquerenti soluat i.
— conquerenti] senere rettet fra consequenti o.
— unam marcham] marcham unam z1. n. p.; unam marcham denariorum y.
7 id] id quod i. k.; quod p.
— pro quo] mgl. p.
— quo] qua g.
— prioribus placitis] placitis prioribus p.
— conuictus est] est conuictus y. z. g. p.
8 pro] et pro x2. y. g. n. p.
— secunda] secunda littera p.
— ac] et cet.
— eciam] mgl. y. l. p.; iterum n.
— quarta] quarta littera p.
— conquerenti] senere rettet fra consequenti o.
— conquerenti iii marchas] iii marchas conquerenti p.
9 et xla, soluat regi] et regi soluat xl. marchas i.; et xl marchas regi p.
— (ita ... fuit)] mgl. a. y. z. g. p. Cf. indledningen ovenfor.
— emenda ... causis in] mgl. l.
10 dyocesi] dyocese f.
11 consilio] concilio f.
— Worthingeborgh] Vorthingborg h. n.; Wordingburgh c. m.; Worthinburgh f. l.
— bona mobilia] mobilia bona z1. g.
12 habet] habeat y. b. f. g. h. l. n.; habuerit z1.
— tantum] tantam l.
— regis] domini regis z.
— moneat eum] eum moneat x2.
13 tantum uendat] uendat tantum x2.
— in] mgl. n.
— tenetur bondoni et regi] tenetur regi et bondoni x2. n.; tenetur regi pariter et bondoni g.; regi et bondoni tenetur i. o.; regi et bondoni k.
14 regis] mgl. i.
— regis et bondonis recipiat] regis accipiat et bondonis
1 de dieta terra] mgl. i.
— dicta terra] terra dicta g.; terra ipsius z1.
— terra] mgl. f.
— amplius] amplius de dicta terra i.
— et] sed y. z.
— terra] terra dicta g. p.; mgl. z1.
— terra non sufficiat] non sufficiat terra i.
— sufficiat] sufficit g. n. p.
— defectus] mgl. c.
2 ille] iste p.
— pariter] mgl. i. o. p.
— sed] et z.
— si] mgl. c. m.
3 impetrauerit] impetrauit z1.
— minus iuste] iniuste z1.
— bondoni] soluat bondoni y. i.
— soluat] mgl. y. i. k.; senere tilføjet efter iuste o.
4 et similiter] similiter et y. b. c. f. h. m.; et regi similiter l.; et p.
— tantum regi] regi tantum i. p.; regi tres marchas y.; regi tantum soluat z1; tantum l.
— firmiter promittimus] promittimus firmiter z.
— leges] legies g.
5 regis] mgl. i.
— Waldemari] Waldemari regis g.; Woldemari y. l.
— 55 clare] bone z1. n. g.
— suis libris] libris suis z.
— continentur] continetur g.
6 obseruare] obseruari p.
— leges] leges terre x2. n. y.; legies terre g.; leges nostre k.
7 irritum] irritum penitus g.
— reuocantes] et euocantes y.
8 uxoris nostre] mgl. x2; uxoris nostre et g.
— puerorum] et puerorum nostrorum x2; puerorum nostrorum z. n. p.
— et] mgl. y.
9 debeant] debent aliqui z1. n.; debeant aliqui g.; debent y. p.; debeant bundones o.
— ultra] extra n.
— limites] limitem y.
— sui hæræth] sue prouincie z1; hæreth y.; hæryt p.
— in] mgl. x2.
— plaustrando] mgl. x2.
10 regis] mgl. z.
— conducet] conducit g. l.
— cum] mgl. y.
— tres marchas] trium marcharum y.
11 item] item uolumus i.
— studkorn] studhkorn p.; stutkorn f. h.; stuthkorn y. b. i. l. o.; stuthekorn g.; stuthækorn k.
— Andree] Andre m.
12 prouincie cuiuslibet] cuiuslibet prouincie g. p.; prouincie i.
— exsoluatur] exsoluetur z.
— edificandum uel] mgl. x2.
13 curias] circa terras b. f. h. l. m.; etcetera terras c.; turras nostras i. o.; curias nostras k. n.
— curias molendina] molendina curias y.
— molendina] molendinorum x2; molendina nostra i.
— uel] aut x2.
— alia] alia edificia b. f. h. l. p.; alia edificauit c. m.
— nec] mgl. g.
— eciam] mgl. p.
— castra] castra construere x2; castra regis p.
— tempore] in tempore y. z.
14 in hiis faciant secundum] mgl. p.
— consueuerunt] consueuerant f. l.
— facere] mgl. cet.
— tempore] tempore regis] x2. z1. n.; in tempore y.
15 Waldemari] Woldemari y. l.
— nec] non z.; et y.
— debent] mgl. y.
— compelli] tilføjet i margin a.
— sub aliqua pena] mgl. z.
— dandum] dandam h. l. o.
1 uel] aut z1; et p.
— seu] aut z. l.; uel p.
— alia] talia z.
— exceptis] excepti l.
— hiis] mgl. 22.
— que] qui e.
— solui] soliti x2; dari n; mgl. i. o.
— consueu<er>unt] cet. consueuunt a.
2 tempore] tempore regis x2. y. k. n.
— Waldemari] Woldemari y. l.
— pro] ex g.
— uel] aut n.
— gratis] grati f.; gratiis n.
— peti] pati y.
— licitum sit] licet g.
3 proprias terras] propriam terram x2.
— uillicacionem] uillicacionem aliorum cet.
— sumere] recipere i.
— de] mgl. y.
— suis bonis] bonis suis z. b. f. h. l.; bonis propriis suis c. m.
— iura regia] regia iura x2. y.
— soluant] persoluant g.
— edificare] mgl. i.
— edificare in fundo alieno] in fundo alieno edificare g.
— de] ex i.
5 consensu et uoluntate] uoluntate et consensu z.
— item] mgl. y.
— non debent] dittograferet i.
— aliquem citare] citare aliquem x2. y. z.; aliquos scitare g.
6 littere] omnes littere k.; omnes omnes littere o.
— priuilegia] preuilegia i.
7 suo] in suo z.
— maneant] permaneant i. o.
— per fideles nostros] mgl. z.
— nostros] mgl. l.
— perlamento] herefter underprikket do a.; perlamento nostro y. g. l. p.
8 quod sint] mgl. g.
— sint] sit c. m.
— merito] merito ea g.
— quis] aliquis y. z. g.
— pro delicto aliquo] mgl. z.
— delicto] debito n.
— delicto aliquo] aliquo deliecto y. g.
— aliquo ... excepto] aliquo nisi pro crimine lese maiestatis conuictus fuerit terram suam amittere de worthel iuramento excepto b. c.; ligeledes med si foran conuictus f. h. l. m.
9 lese] leso b. k.
— conuictus fuerit] fuerit conuictus p.
— cum iuramento de worthhæl] de worthæll cum de iuramento n.
10 de] mgl. e.
— worthhæl] worthæll n.; worthæl z.; worthel b. c. f.; worthell m.; wortheldh e.; voortheldh d.; worthælde g.; wordhelde p.
— excepto] mgl. z.
— expedito] predicto n.
— naufragium] naufragio l.
11 obseruari] obseruare y. z. p.
— quod] que x2.
— continetur] continentur x2.
— item] item quod p.
12 regnum nostrum] nostrum regnum p.
— uisitantibus] frequentantibus uel uisitantibus o.
— et] in x2.
— noua grauamina] grauamina noua o.
13 consueuerant] consueuerunt x2. y. z.; consueuerunt liberius p.
— ex] ab x2. z. n.
— antiquo] antiquis c. f. h. l. m.
14 consuetudinibus] consuetudine y.; consuetudinis g.
— nichilominus] mgl. g.; tamen p.
— obseruantur] seruantur x2. y. n. p.; conseruantur g.
— Skanør] Scanør b. c. f. m.; Scanøør k.; Schanør l. n. r.; Scanøør nichilominus g.
— in] mgl. y.
15 aliquis nos] nos aliquis b. c. f. l. m. r.; nos h.
— quibuscunque] aliquibus g. z.
1 tanquam] super l.
— occupatis iniuste] iniuste occupatis g. p.; minus iuste occupatis y.
— hoc] ho f.; hec n.
— stabimus] stabilimus o.
— stabimus consilio] consilio stabimus y.
— consilio] concilio l.
— ordinacioni] ordinacione i.; ordinacionum g.
— fidelium] meliorum z.
— fidelium nostrorum] nostrorum fidelium p.
2 perlamentis] perlamento y.; consiliis i.; conciliis x2.
— nostris] nostro y.; mgl. z.
— pro] in p.
— celebrandis] ordinandis p.
— item] mgl. z.
— uolumus] uolumus eciam x.
3 quod] ut x1.
— apud] mgl. p.
— claustra clericos] clericos claustra y.; claustrum aliquod clericos p.
— clericos] clericus c. f. m.
— laycos] laycus c. f. m.
— indiscrete] indistricte x1; indestrite l.
4 sit] sit habens b. c. h. l. m. r.; sit hiis y. f. i. p.; sit in hiis g.; his z1; in hiis n.
— domesticus habuerit] habuerit domesticus g.
— habuerit] habuit k.
— uoluerit sibi dare] dare uoluerit x1; sibi dare uoluerit z.
— si ulterius facere presumpserit aliqua] si ulterius presumpserit aliquid facere x1; si ulterius aliquis facere presumpserit g.; si aliquis facere ulterius presumpserit aliqua i. k.; si aliquis ulterius facere presumpserit aliqua o.; si ulterius facere uoluerit aliqua n.; si ulterius facere presumpserit uel p.
5 uiolenter] uiolenter aliqua g.; mgl. d.
— habeat] habeant g. n.; habet i.
— fuerit clericus] clericus fuerit z.; clericus sit y.
6 uiolenciam huiusmodi] huiusmodi uiolenciam x1; huiusmodi uiolencia y.
— hærværki] herwærki k.; herwerkæ c. m.; heruercke h.; herrerverck y.; heruirke b. f. l. p.; heruircke r.; herræwyrckæ n.
— rapine] uel rapine z1. p.
7 prosequi] prosequendi y.
— uiam] causam i. o.
— hærwærki] herwerkæ c. m.; heruercke h.; herrerverck y.; heruirke b. f. p. r.; heruircke l.; herræwyrck n.
— uel] mgl. x1.
— rapine] mgl. x1.
— item] item uolumus i. k.; item nolumus o.
8 ecclesia] eciam b. l. m. r.
— Dacie] Daciana c. p.; Dacia m.
— debeat] debet b. c. m. n.; debent f. h. l. r.
— debeat gaudere] gaudere debeat y.
— gaudere] gaudeat g.
— floruit] floruit et gauisa fuerit p.
9 regis] mgl. z. g.
— regis Waldemari] Waldemari regis p.
— Waldemari] Woldemari y. l.
— eius] mgl. l.
— in] uoluit in z.
— illibatam uoluit] uoluit illibatam c. g. m.; illibatam z1; mgl. i.; illibata uoluit y.
— uoluit conseruare] conseruauerit. Datum anno die et loco supradictis p.
— conseruare] obseruare y. i. k.
10 et singula permaneant] mgl. z.
— permaneant rata et firma] rata et firma permaneant x. y. p.
— rata] rata sint z.
— reuerendi] reuerendi reuerendorum c.; uenerandi z.
11 patres] patris b. c. h. r.; patrum m.; patres ac z1; patres et i.
— domini] nostri p.
— Io. = Iohannes; Iohannis y. c. g.
— Lundensis archiepiscopus] archiepiscopus Lundensis i.; Lundensis archiepiscopus Swecie primas b. f. h. l. r.; Lundensis archiepiscopi Swecie primatis c. m.
— Petrus] Petri c. m.
— Wibergensis] Wigurgensis b.; Viburgensis f. r.; Vibergensis episcopus e.
— Tuko] Tucho k. p.; Tyko b. f. h. r.; Tyco c. l. m.; Turo n.; C. y.
— Arusiensis] Arusiensis episcopus e.
1 Tuko] Tucho k.; Tyko b. f. h.; Tyco c. l. m.; Tiko r.; Two p.; C. y.; mgl. n.
— Ripensis] Ripensis e(piscopus) e.; mgl. n.
— Sueno] Swenonis c. m.; mgl. g.; et V. d.; V. e.
— Burgulanensis] Burglanensis z. b. d. f. h. l. m. n. p. r.; Burglanenssis c.; Burglanensis e(piscopus) e.; mgl. g.
— Inguarus] Inguari c.; Iguarus f. h. r.; Iuarus n.; et Ioh. d.; I. e.
— Roskildensis] Roskyldensis e(piscopus) e.
— episcopi] mgl. i. e. n.; episcoporum c. m. 2 Iacobus] Iacobi c. m.; et Iacobus y.
— Slæswicensis] Sleswisensis b. r.; Slesswicensis p.; Slewicensis g. I. 0.; Sleswigcensis d. h.; Slegwigcensis e(piscopus) e.
— et] mgl. b. e. l. r.
— Iohannes] Iohannis o.
— Otthoniensis] Ottoniensis y. b. h. i. k. l. m. n. p. r.; Othoniensis o.
— electi confirmati] mgl. i.; electi p.; episcopi electi confirmati e.
— necnon] necnon et g. i. o.
— Ottho] Otto b. f. g. h. i. l. n. o. p. r.; Octo k.; Ottonis c. m.; mgl. y.
3 comes] comitis c. m.
— Rauænsbiærgh] Rauensbærgh g.; Rawensbergh y.; Rauensbyærgh i.; Raffnsbergh p.; Raghs bierugh k.; Ramesbing n.; Ramesby b. f. h. l. r.; Raamesby c. m.
— et] mgl. z.
— Waldemarus] Waldemari c. m.; Woldemarus y. l.
— Waldemarus dominus] dominus Waldemarus g. i. k. l. p.; dompnus Waldemarus o.
— dominus] domini c. m.; domicellus y.
— Rostoch] Rostock y. r.; Rostok b. c. f. g. h. m.; Rodstok l. p.; Rothstok i. o.; Røthitok k.
— sua sigilla] sigilla sua b. h. l. r.; sigilla c. m.
— sua sigilla una cum nostro] una cum nostro sua sigilla g.
4 nostro] sigillo nostro y.; nostro secreto p.
— presentibus litteris] mgl. g. i. k.; presentibus (senere tilføjet) o.; presentibus y.
— apponere curauerunt] sunt appensa c. m.
— actum ... supradictis] mgl. z.
— actum] mgl. p.; anno actum c. m.; actum ut supra l.
— Nyburgh] mgl. x. g. p.
5 anno ... supradictis] mgl. l.
— anno] mgl. c.
— anno et die] anno die et loco p.
— supradictis] supradicto] g. m.
Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, til Sagens evige Ihukommelse.
Vi vil, at det skal staa fast for nulevende og tilkommende, at vi i det Herrens Aar 1282 paa hellig Olavsdag i Nyborg med Raad af Rigets bedste Mænd har forordnet, hvad vi paa Mødet i Vordingborg med samme Mænds Raad lovede [1] at der een Gang om Aaret ved Midfaste skal holdes den Forsamling, som kaldes Hof, [2] fremdeles at ingen maa fængsles, medmindre han frivilligt paa Tinge har tilstaaet sig skyldig i, lovligt er dømt for eller grebet paa fersk Gerning i en Forbrydelse, for hvilken han efter Landets Love skal miste Liv eller Lemmer; men den lovligt dømte skal have den Frist til at flygte ud af Riget, som staar i Lovbøgerne [3] fremdeles maa ingen Mand, uanset hvilken Sag han er dømt for, straffes med Pengebøde eller anden Straf udover, hvad der er udtrykt i Lovene, og der maa ikke paalægges nogen Bøder, uden at han er lovligt dømt [4] fremdeles maa ingen Mand i nogen Sag opnaa Kongebrev mod nogen, medmindre hans Sag først har været undersøgt og behandlet paa Tingene; men naar en trodsigt har siddet Kongens første Brev, opnaaet paa denne Vis, overhørig, skal han bøde Sagsøgeren en Mark og Kongen tre Mark udover det, som han er idømt paa de tidligere Ting, for det andet (Brev) skal han bøde lige saa meget og for det tredje ligeledes denne Sum; men for det fjerde Kongebrev skal han bøde Sagsøgeren tre Mark og Kongen 40 Mark (dog saaledes, at Pengebøder i de enkelte Sager i Lunde Stift forstaas saaledes som det samme Sted har været Skik fra Arilds Tid og paa Mødet i Vordingborg offentligt har været sagt), og hvis han ikke har Løsøre, men blot Jord, saa skal Kongens Ombudsmand paaminde ham om inden for en Maaned at sælge saa meget af sin Jord, som han skylder Bonden og Kongen. Hvis han ikke gør det, skal Kongens Ombudsmand efter Vurdering af hans Gods modtage Kongens og Bondens Ret af nævnte Jord, men intet derudover, og hvis hans Jord ikke er tilstrækkelig til Bøden, skal Manglen forholdsmæssigt blive Kongen saavel som Bonden til Del. Men hvis nogen paa uretmæssig Maade opnaar Breve imod det, som er sagt, skal han bøde Bonden tre Mark og Kongen lige saa meget. [5] Vi forordner ogsaa og lover fast at overholde ubrødeligt salig Kong Valdemars Love, saaledes som de staar i hans Lovbøger, idet vi tilbagekalder som fuldstændigt ugyldige alle Misbrug og Afvigelser, indført mod Lovene, og det især de efterskrevne: for det første at ingen skal befordre Levnedsmidler for os, vor Hustru, vore Børn og vor Drost udover sit Herreds Grænser, og naar nogen undlader at yde Ægt, skal Kongens Ombudsmand leje en Vogn, og den forsømmelige skal betale dens Pris foruden tre Mark [6] fremdeles at vort Studkorn skal betales paa St. Andreas Dag efter hvert Herreds Sædvane [7] fremdeles at Bønder ikke maa tvinges til at bygge eller istandsætte Gaarde, Møller og andet, og heller ikke Borge undtagen i Nødens Stund, hvor de skal gøre, som de har været vant til paa Valdemars Tid; [8] og ikke maa de under Trusel om nogen Straf tvinges til at give Gæs eller Kyllinger eller andre Gaver til Kongens Bord med Undtagelse af de Ydelser, de plejede at betale paa Valdemars Tid, men de kan bedes om det som Skænk eller Gave [9] fremdeles skal det være tilladt Selvejerbønder at tage Stilling som Bryder, dog saaledes at de yder, hvad Kongen har Krav paa, af deres egen Jord [10] fremdeles maa vi ikke bygge paa fremmed Grund undtagen med Ejerens Samtykke og Vilje [11] fremdeles maa vore Ombudsmænd ikke stævne nogen undtagen til de retmæssige Ting og ikke for ham selv [12] fremdeles skal vore aabne Breve og Privilegier forblive i Kraft, hvis vi ikke ved vore tro Mænd paa Hoffet kan vise, at de med Rette bør kaldes tilbage [13] fremdeles maa ingen Mand for nogen Forseelse miste sin Jord, medmindre han bliver fældet for Majestætsforbrydelse med Ed af Vordholdsnævn, dog undtaget det ovenfor udviklede Tilfælde [14] fremdeles vil vi, at Lovbøgernes Bestemmelser om skibbrudne skal overholdes [15] fremdeles maa ingen nye Byrder paalægges Købmænd, der besøger vort Rige, eller vore egne, men de skal bruge de Friheder, som de har været vant til at have fra Arilds Tid, idet dog de Sædvaner, som iagttages i Skanør, skal staa ved Magt [16] fremdeles hvis nogen vil sagsøge os for en hvilkensomhelst uretmæssig Tilegnelse af Gods, skal vi i den Sag underkaste os vore tro Mænds Raad og Bestemmelse paa vore Hoffer, som til enhver Tid afholdes [17] fremdeles vil vi, at ingen Mand maa gæste Klostre, gejstlige eller verdslige ubeskedent, men han skal nøjes med, hvad Husets Herre har og vil give ham. Hvis nogen drister sig til at gaa derudover, idet han voldeligt røver noget, skal (den skadelidte), hvis han er gejstlig, have fri Myndighed til at forfølge saadan Vold som Hærværk, Ran eller Banlysningssag, men hvis han er verdslig, som Hærværk eller Ran [18] fremdeles at Danmarks Kirke skal nyde alle Friheder, ved hvilke den har staaet i Glans paa Kong Valdemars Tid, som vilde bevare dens Frihed ubeskaaret paa ethvert Punkt.
Men for at alt dette og hver enkelt Bestemmelse kan forblive i Gyldighed og Kraft, har de ærværdige Fædre Herr Jens, Ærkebiskop af Lund, Herrerne Peder, Biskop af Viborg, Tyge, Biskop af Aarhus, Tyge, Biskop af Ribe, Svend, Biskop af Børglum, og Ingvar, Biskop af Roskilde, Herrerne Jakob og Jens, Slesvigs og Odenses udvalgte og bekræftede Bisper, samt Grev Otto af Ravensberg og Herr Valdemar af Rostock ladet deres Segl hænge under dette Brev sammen med vort. Forhandlet i Nyborg paa ovennævnte Aar og Dag.
Dette er den Lov, som Kong Erik, Kong Kristoffers Søn, gav i Vordingborg efter alle Danskes Raad, og som de vedtog: at holde Hof hvert Aar ved Midfaste, og det skal Kongen kundgøre i alle Lande en Maaned, førend der skal holdes Hof, og det Sted hvor han vil have det, dog saaledes at man kan komme der med Skib. Kongen har ogsaa lovet Riget, at ingen skal fængsles, uden han først er lovlig dømt for Riget, medmindre han gribes med Tyvekoster eller han tager Kvinde med Vold eller han saarer eller dræber en Mand i den By, hvor Kongen er, og bliver grebet paa fersk Gerning.
Om Kongebrev.
Kongen har ogsaa lovet, at hans Brev ikke skal gives mod nogen Mand, førend han er lovlig sagsøgt paa Herreds- og paa Landsting, og han der ikke vil staa til Rette hverken med Edsbevis eller med Bøder. Da skal Kongen give et Brev og byde ham at rette for sig indenfor et Tidsrum af 15 Dage enten med Edsbevis eller med Bøder. Kommer han ikke førend paa den sekstende Dag, da skal han rette for sig overfor den, der sagsøger ham, og bøde den Bonde, som tog Brev, en Mark, og Kongen tre Mark. Om han ikke retter for sig da, saa skal Kongen give et andet Brev og byde ham at rette for sig om ti Dage. Kommer han ikke før den ellevte Dag, da skal han gøre Bonden Ret og bøde til ham to Mark for Brevet og Kongen tre Mark. Om han heller ikke retter for sig da, saa skal Kongen give et tredje Brev og byde ham at rette for sig om fem Dage. Kommer han ikke førend paa den sjette Dag, saa skal han gøre Bonden Ret og bøde til ham tre Mark for Brev og til Kongen tre Mark. Og derpaa skal Kongen give et fjerde Brev og kalde ham for sig og byde ham at rette for sig, saaledes som det nu er sagt, og han skal bøde til Kongen fyrretyve Mark, saa gode som seksogtyve Mark og seksten Ørtug i rede Penninge. Dette er Ret i Skaane. Vil han ikke da indfinde sig for Kongen efter de Breve, da skal Kongen udpege af sin Gaard gode Mænd, der kan sikre, at Bonden faar sin Ret, og lade gøre Udlæg for seks Mark af hans Løsøre for de Breve, han har taget, og til Kongen seksogtyve Mark og seksten Ørtug, og ni Mark for tre Breve, og mere skal man ikke tage af Bonden for den Sag. Men sker det saaledes, at nogen tager Brev imod en Mand, der ikke er blevet sagsøgt, saaledes at han ikke er lovlig sagsøgt for Tinget, da bøde han til Bonden tre Mark og til Kongen tre Mark, fordi han ikke sagde Sandhed til Kongen.
Denne Ret var givet paa den Torsdag, der gik umiddelbart forud for Palmesøndag paa det Hof, som fandt Sted i Vordingborg, og tilstede var Biskop Peder af Viborg, Biskop Tyge af Aarhus, Biskop Tyge af Ribe, Biskop Ingvar af Sjælland, Grev Otto af Ravensberg, Herr Valdemar af Rostock, Grev Albrecht af Gleichen, Grev Albrecht af Eberstein, Junker Bernhard af Güstrow, og desuden de bedste Mænd af Riget baade lærde og læge. Der er 1281 Vintre og tolv Uger fra vor Herre blev født indtil den Dag, da denne Ret blev givet.