© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Martinus episcopus seruus seruorum dei. dilectis filiis . . preceptori et fratribus hospitalis sancte Marie Theutonicorum Ierosolimitani in Lyuonia/ salutem et apostolicam benedictionem. ♦ Cum a nobis petitur quod iustum est et honestum/ tam uigor equitatis/ quam ordo exigit rationis/ ut id per sollicitudinem officii nostri ad debitum perducatur effectum. ♦ Sane petitio uestra nobis exhibita continebat/ quod clare memorie Waldemarus Danorum Sclauorumque rex habens ad hospitale uestrum specialis dilectionis affectum de Gerwia/ de Alempoys/ de Normekunde/ de Moke et de Wegel terras quas dictus rex tunc in Estonia Thabertensis et Reualiensis diocesium obtinebat pro sue et parentum suorum animarum remedio uobis et hospitali predicto liberaliter con tulit intuitu pietatis. recolende memorie Abel Danorum Sclauorumque rege predicti Waldemari regis filio ratum postmodum/ id habente/ prout in patentibus litteris inde confectis eorundem regum sigillis munitis plenius dicitur contineri. ♦ Nos itaque uestris supplicationibus inclinati quod super hoc pie ac prouide factum est ratum et gratum habentes id auctoritate apostolica confirmamus et presentis scripti patrocinio communimus. ♦ Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre confirmationis infringere uel ei ausu temerario contraire. ♦ Siquis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum. ♦ Datum apud Montemflasconem idus septembris pontificatus nostri anno secundo.
19... = Mangoldo (?).
20 Marie] i Aa er herefter over linien tilføjet domus.
26 Normekunde] Aa: Nurmegunde.
— Moke] Aa: Møke.
— Wegel] Aa: Waygele.
27 Thabertensis] Aa: Tharbatensis.
1 contulit intuitu pietatis] Aa: intuitu pietatis contulit.
6 ergo] igitur Aa.
28: cf. 1238 7. juni.
2: cf. 1251 8. august, Dipl. Dan. 2.r.I 41 nr.45.
Martin, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sine kære Sønner ... Landmesteren og Brødrene af den tyske Marieridderorden i Livland med den apostoliske Velsignelse.
Naar man beder os om, hvad der er ret og rigtigt, kræver baade Fornuft og Billighed, at vi i Kraft af vort Embede drager omhyggelig Omsorg for, at det virkeliggøres paa behørig Maade. I den Ansøgning, I har forebragt os, udtales, at Valdemar, de Danskes og Venders Konge, salig Ihukommelse, af særlig Bevaagenhed overfor Eders Ordenshus i sin Fromhed gavmildt har overdraget Eder og nævnte Ordenshus af Gerwien, Alempois, Normegunde, Moche og Weigele de Jorder, som nævnte Konge dengang besad i Dorpat og Reval Stifter i Estland, til Bod for sin og sine Fædres Sjæle, og at Abel, mindeværdig Ihukommelse, de Danskes og Venders Konge, fornævnte Kong Valdemars Søn, senere stadfæstede dette, saaledes som det udførligere siges at staa i samme Kongers derom affattede og med Segl befæstede aabne Breve. Idet vi bøjer os for Eders Bønner, bekræfter vi det, der i denne Sag saa fromt og klogt er gjort, da vi anser det for rimeligt og rigtigt, med vor apostoliske Myndighed og styrker det ved dette Brevs Værn. Intet Menneske maa driste sig til at bryde dette vort Stadfæstelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Hvis nogen vover at gøre det, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Montefiascone den 13. September i vort Pontifikats 2. Aar.