Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa med varianter fra de andre afskrifter:

Valdemarus dei gratia dux Iutiæ, omnibus hoc scriptum cernentibus in domino salutem; ♦ Nouerint uniuersi tam præsentes, quam futuri, nos latores præsentium dilectos ciues nostros in Svinæburgh in nostra recepisse protectione speciali, dimittentes eisdem omnes libertates, leges et iura, quæ temporibus progenitorum nostrorum, uidelicet dominorum Waldemari quondam regis Danorum, Erici clare memorie, ducis Iutiæ, patris nostri perdilecti, ac domicelli Abelis nostri patrui liberius habuerunt. ♦ Hanc etiam dictis ciuibus nostris concedimus gratiam, ut in Thorøø, et alibi in bonis nostris prope dictam ciuitatem sitis, gregum suorum pascua adeo libere habeant, uelutiin eorundem prædecessorum nostrorum temporibus habuisse dinoscuntur, uolentes insuper, utin prædicta insula Thorøø. ligna non fructifera et ligna iacentia, quæ uulgariter vyndf<y>llæ appellantur, ad domos suas reparandas, et ad cremandum recipiendi liberam habeant facultatem, sub gratia nostra dis<t>r<ic>tius prohibentes, ne quis officialium nostrorum, seu quisquam alius ciues nostros memoratos contra tenorem præsentium, super hac gratia, eis a nobis indulta, præsumat aliquatenus indebite molestare. ♦ Quod si quis mandatum nostrum uilipendere ausu præsumpserit temerario, nostram haud dubie non effugiet ultionem. ♦ In cuius perpetuam rei notitiam supradictis ciuibus nostris præsentes literas contulimus ad cautelam. ♦ Datum Tranekyær anno domini m. cc. lxxx. septimo. in die Michaelis archangeli, præsentibus quampluribus testibus tam clericis, quam laicis.

1 Valdemarus] Voldemarus Ah. 2 futuri)] posteri Ab1c7. Ad. Ae. Af. Ag. Ah. Ai. Ak. Al. 5 dominorum] domini Ah. — Waldemari] Voldemari Ah. 6 perdilecti] prædilecti Ah. 9 adeo libere habeant] habeant adeo libere Al. 11 Thorøø] Thorøp Ak. Al.; Thorop Ai. — et] ac Ab/cl. Ag. 12 vyndf(æ)llæ] saaledes Ablc1; vyndfyllæ Aa; wyndfellæ Ad. Ae. Af. Ai. Al.; wynfællæ Ag. Ah.; windfællæ Ak. 13 dis(tyrCic)tius] discretius Aa. Ad. Af. Ag. Ai. Ak. Al.; rettet fra diseretius til districtius Aa1; Ae; districtius Ab1c1; Ah. 14 quisquam) quispiam Ad. Ae. Af. 16 quis] quisquam Ag. Ah. — mandatum nostrum] nostrum mandatum Al. mgl. Ah. 17 uilipendere] uilipendens Ab1c1; mgl. Ah. — dubie] dubio Ab1c7. Ad. Ae. Ai. Ak. Al. 19 cautelam] cautelum Ak. — Tranekyær] Traneskier Ag. 20 septimo) mgl. Ai. Ak. Al. — die] die beati Ab1c7. Ai. Ak. Al. — quampluribus] quamplurimis Ad. Ae. Af. Ag. Ah. Ai. Ak. Al. — testibus] mgl. Ab1cl. Ai. 241 laicis] laicis fidedignis Abicl.

7: cf. Dipl. Dan. 2.r.I 82 nr. 92 (privilegium af Kristoffer 1.).

Valdemar, af Guds Naade Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Alle saavel nulevende som tilkommende skal vide, at vi har taget nærværende Brevbærere, vore elskede Borgere i Svendborg under vor særlige Beskyttelse, idet vi tilstaar dem alle de Friheder, Love og Rettigheder, som de frit har haft paa vore Forfædres Tid, nemlig Herr Valdemar, fordum de Danskes Konge, salig Ihukommelse, Herr Erik, Hertug af Jylland, vor elskede Fader, og Herr Junker Abel, vor Farbroder. Vi skænker ogsaa vore nævnte Borgere den Naade, at de paa Thurø og andetsteds paa vore Ejendomme i Nærheden af nævnte Stad maa have Græsgange for deres Kvæghjorder lige saa frit, som de vides at have haft det paa samme vore Forfædres Tid, idet vi yderligere vil, at de paa fornævnte Ø Thurø skal have fri Tilladelse til at tage Træ, der ikke bærer Frugt, og paa Jorden liggende Træ, som paa Folkemaalet kaldes Vindfælder, til deres Huses Udbedring og til Brændsel, idet vi under vor Naades Fortabelse strengt forbyder, at nogen af vore Officialer eller nogen anden drister sig til paa nogen Maade utilbørligt at hindre vore omtalte Borgere imod dette Brev i Anledning af den Naadesbevisning, vi har skænket dem. Hvis nogen i ubesindig Forvovenhed drister sig til at ringeagte vor Befaling, vil han uden Tvivl ikke undfly vor Hævn. Til evig Kundskab om dette har vi overgivet de nævnte Borgere nærværende Brev til Forvaring. Givet i Tranekær i det Herrens Aar 1287 paa Mikkelsdag i Nærværelse af saare mange Vidner, saavel gejstlige som verdslige.